Let's Have a Show of Hands og MAKE-UP: The Story of Albert er titlerne på to projekter af den amerikanske koncept- og mediekunstner Les Levine, som kan ses på Galleri Asbæk i København 7.-30. september. Les Levine har siden 60'erne arbejdet med mediesamfundets udtryksformer og vilkår i sine performances, videoer og fotografier. MAKE-UP: The Story of Albert er en hyldest til Albert Mertz i form af en række iscenesatte fotografier. På billederne ageres Mertz af Steen Møller Rasmussen, der i samme periode viser en udstilling af fotografier og videoinstallationer i Undergrunden med titlen Road Closed. Galleri Asbæk, Bredgade 20, mandag-fredag kl. 11-18, lørdag 11-16. Læs i øvrigt et interview fra 1999 med Les Levine på The Early Video Project. | ||
Torsdag 7. september kl. 20 genoptager Øverste Kirurgiske deres månedlige oplæsninger. Programmet for aftenen lyder: Jørgen Leth, Kirsten Thorup, Kim Blæsbjerg, Vibeke Henningsen, Tomas Thøfner, Thomas Krogsbøl og Jens Blendstrup. Arrangementerne finder sted i The Lab, Vesterbrogade 107 B i København (gratis adgang) hver den første torsdag i måneden året ud. I øvrigt er der fare for, at Øverste Kirurgiske er på vej ned på jorden: gruppen meddeler, at den er ved at flytte. | |||||||||
Ord i Nord 28/9-1/10 er et symposium i den såkaldte Øresundsregion - et forsøg på at genopføre en gammel bro imellem de skandinaviske litteraturer og kulturer. Symposiet er arrangeret af Janus Kodal og består af hele tre paneldiskussioner med emnerne Nordisk Offentlighed 100 år tilbage, Det eksotiske Norden og Drømmebroer med en lang række forfattere og kulturpersonligheder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island. Desuden er der Festoplæsning med digterne Tua Forsström (Finland), Sjón (Island), Jacques Werup (Sverige) og Henrik Nordbrandt, indvielse af Litteraturens Hus i Malmö samt Københavnspremiere på Claus Bohms film Digter med Nicolaj Stochholm, Naja Marie Aidt, Niels Lyngsø, Annemette Kure Andersen, Morten Søndergaard, Karen Marie Edelfeldt, Janus Kodal, Katrine Marie Guldager, Christian Dorph og Lene Henningsen. Program og tilmelding på Ord i Nord, begrænset antal pladser. | |||||||||
Kirsten Thorup, der til oktober udgiver sin første roman i seks år, Bonsai, er vel nok mest kendt som prosaist, men debuterede som digter. Hendes første tre bøger, samlingerne Indeni-Udenfor, Love from Trieste og Idag er det Daisy, kom for nylig i samlet hardback som Digte 1967-71 som en påmindelse om, hvor de stort anlagte episke værker tog deres udspring. Ovenstående digt hedder 'Gå ikke over sporet der kommer tog' og er et af adskillige listeagtige- | |||||||
Fredag 8. september udkommer Forfatterskolens nye afgangsantologi Er det alvorligt doktor? med bidrag fra skolens afgangselever. Det fejres med en oplæsning i Kafcafeen, Skindergade 3 i København søndag 10. september kl. 16-18 med prosa og lyrik af Majse Aymo-Boot, Maria Dixen, Martin Kjær-Nielsen, Oddfridur Marni Rasmussen og Ina Merete Schmidt (gratis adgang). | |||||||
"Two roads diverged in a yellow wood, | |||||
Revolution eller e-volution? Hovedbiblioteket i København lægger onsdag 27. september kl. 19.30 hus til en paneldiskussion om den elektroniske bogs fremtid i Danmark. Deltagerne er Gyldendal-direktør Stig Andersen, Jens Moberg, direktør for Microsoft Danmark, og Jens Thorhauge, direktør for Biblioteksstyrelsen. Man kan med fordel forberede sig med læsning i vores korrespondent Andreas Brøggers virtuelle bog om emnet, her på kanalen. | |||||
Ebbe Stub Wittrup: Exciting Comfort - anmeldelse Thyra Hilden og Tomas Thøfner: det synkrone - anmeldelse Yours Truly - anmeldelse Peter Nielsen: Gule og grønne skove - bookmark Hans Holten Hansen: Omslag - anmeldelse Brødrene Gedicht - anmeldelse The Wake - foromtale
tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | 6/9/00 | ||