Miniatureskrift:

1. Guldskrift og kulørte ranker - jødiske skriftmalerier

2. Bacchiske sætningsguirlander - Robert Walsers mikrogrammer

3. Uendeligt små ting

Litteratur

Introduktion til miniatureskriften
 

Alle de store religiøse kulturer viser eksempler på skrift, der er formindsket til ulæselighed: hinduistiske bønner skrevet med sanskrit på et riskorn, buddhistiske bedemøller fyldt med bittesmå ruller dækket af mantraer, jødiske kosher-opskrifter kalligraferet på et hønseæg. For slet ikke at tale om ufattelige miniaturer af Koranen og Biblen. Eller Homers Illiaden, som Cicero påstår at have set i en nøddeskal.

Religiøs mikrografi er altid overleveringer af i forvejen eksisterende religiøse tekster. Men også den verdslige litteratur byder på bemærkelsesværdige mikrografiske værker, der til gengæld fra første idé er affattet i mikroformat. Fra første færd er indholdet tænkt ind i den form, hånden møjsommeligt frembringer. Marquis de Sade skrev, fængslet i Bastillen, sin 120 Journées de Sodoma i en tiltagende ulæselig mikroskrift i takt med, at skrivematerialet slap op. Solzjenitsyn blev gentagne gange visiteret af KGB, uden at de opdagede miniaturemanuskriptet til Gulag Ø-havet i hans inderlomme. Begge forfattere kommunikerede steganografisk, det vil sige i en hemmelig skrift for at sikre budskabernes overlevelse. De var tvunget af en ydre overmagt, der ikke tolererede deres tanker, mens det for Robert Walsers vedkommende snarere var en indre tvang, der dikterede hans hånd dens masochistiske nydelse.

Koranen, 20.5 mm x 14 mm, vejer mindre end 2 gram.

Såvel den religiøse som den verdslige miniatureskrift peger på håndens arbejde, den hånd, der på én gang har disciplineret sig hårdt og leget lystigt. Vi læsere følger håndens vandrende bevægelse hen over papiret og er dermed allerede selv på vandring i den visuelle poesis rige økosystem. I den biotop, hvor skrift og billede forenes. Som Aldo Leopold kunne konstatere under sin forskning i økologi, er grænselandet mellem to forskellige miljøer særdeles rigt på forskellige arter. Det er i dette frugtbare grænseland, at miniatureskriften vokser side om side med mange andre beslægtede arter fra billedkunsten og den grafiske kunst.

"Jeg tror at vi altid er på jagt efter noget skjult eller noget der blot er muligt eller hypotetisk, hvis spor vi følger på jordens overflade.", siger Italo Calvino i bogen Til det næste årtusind. Som al hermetisk skrift oscillerer miniatureskriften mellem at lukke sig om sig selv som ulæseligt billede og åbne mod en anden, hidtil skjult verden. Den gemmer på en hemmelighed, et ubestemt noget, der måske kan åbenbares. Noget, der ikke er set før: nye betydninger, nye ordener, som kan skabe en lille forskydning i måden, vi ser på. I miniatureskriften bor der en utopi om en anden verden. Den rabbinske lære fortæller, at hvert øjeblik er den port, Messias kan træde ind af, og når han kommer - altid engang i fremtiden - ryster han blot verden en lille smule på plads.

1 | 2 | 3 | >>
 

Postkort fra Levant Fair, Tel Aviv. 1934. Teksten er hele Esters bog.

aktuelt | 16/12/04