miniatureskrift 3

3. Uendeligt små ting

Litteratur

4. Uendeligt små ting

Mikrografiens blomstringstid i slutningen af middelalderen falder sammen med Gutenbergs opfindelse af den sorte kunst. I manuskriptets sidste æra rendyrkes håndskriften i forfinede formindskninger som uforlignelig og autentisk, med dens kropslige fejl og spor af forsvinding. Miniature-bogen til gengæld er hinsides den kropslige skrift. I overgangsfasen mellem manuskript og print er den lillebitte bog en hyldest til den nye teknologi. Miniaturen reducerer verden til mikrokosmos og viser den frem i et sandskorn. Den bærer på en romantisk dagdrøm, om at der findes et liv inden i livet, en betydning der forøges uendeligt inden i betydningen, en begyndelse på noget andet.

Miniaturens frembringelse er i høj grad afhængig af synet. Af opfindelsen af det mekaniske øje, mikroskopet, som kan opfange betydning i en verden, det menneskelige øje er blind for. Det er påfaldende, at den engelske fysiker Robert Hooke, som forbedrede mikroskopet og derved opdagede planternes tusindvis af celler og snekrystallernes symmetriske, komplekse struktur, kalder sin afhandling for Micrographia (1665). Det var naturens tidligere ulæselige skrift, som nu stod til fremkaldelse.



	Med naturvidenskabernes fødsel i sidste halvdel af 1600-tallet forsvinder verdens kosmologiske sammenhæng, og mennesket overlades til rationalitetens forsøg på at trænge til bunds i den uoverskuelige materie. Matematikeren Marquis de l'Hospital finder ud af, at selv om man ikke matematisk kan beskrive en kurve i sin helhed, kan man beskrive den differentielt ved at stykke den op i uendeligt små enheder. Han udgiver den første lærebog om differentialregning under titlen "Analyse de infiniment petits. Pour l'intelligence des lignes courbes" (1696). Enhver, der har gået i gymnasiet, vil vide, at det var en opfindelse, der fik stor betydning for eftertiden. Men overraskende nok har bogen nu fået et aktuelt efterliv inden for en af dette årtusinds spritnye genrer: cyberperformancekunsten. Analysis of infinitely small things i Boston er et både off- og online researchprojekt, der går ud på at opdage, skabe, samle, konstruere og dokumentere uendeligt små ting i verden: revner, støv og mikrober, slikpapir, en kantsten, en skygge på en bygning, solen, stjernerne. Projektet involverer blandt andet offentlige ekspeditioner, performative opfindelser og fælles undersøgelser fra hvorsomhelst i verden til hvemsomhelst. Undersøgelsen ledes af cyberkunstneren kanarinka (Catherine D'Ignazio), som typisk anvender kartografiske teknikker og gamle matematiske tekster i sine projekter. Til dette formål har hun transformeret l'Hospitals tekst til en 200 fod lang guide-bogrulle, indpakket i plastic med engelske instruktioner, der stammer fra den franske original. Det kan være instruktioner som "find et ord", "find en trekant", "find den modsatte side", "find resten". De uendeligt små fund bliver omhyggeligt dokumenteret, samplet, digitaliseret og publiceret på det mobile instituts hjemmeside i Samplingskataloget. Resultaterne er indtil videre sporadiske og fundets idé ofte bedre end præsentationen. Konceptet er sjovt, men i parentes bemærket ikke nær så poetisk og originalt som det danske site Opsamler.dk, der også giver verdens småtterier et helt nyt liv. I stedet for at gå rundt med lup og finde små ting i verden som en anden Pippi Tingfinder, kan man gå modsat til værks og selv skabe bittesmå designs, lægge dem ud i verden og håbe, at nogen finder dem.

Amerikaneren Gary Gisslers malerier og tegninger formgiver ord og fylder dem til bristepunktet med følelser, samtidig med at han nærmest gør dem umulige at læse, medmindre man interagerer med dem fysisk. Den 13. december 2003 på en bar i New York kunne en pegefinger på afveje ved et utænkeligt tilfælde finde vej til en sammenfoldet, tilskrevet papirklump. Den tapede klump var så lille, at kun enkelte ord kunne læses. Den undseelige installation indgik i The Outlaws - "en udstilling i guerilla-stil", hvor de inviterede kunstnere skulle udvælge uortodokse steder for produktionen og udstillingen af deres værk. Alle bidragene er dokumenteret på nettet, hvor man også kan læse papirklumpens tekst, hvis påtrængende indhold, fysiske behov og akutte kærlighedslængsel voldsomt kontrasterer den lukkede form og dens "afdæmpede" placering.

Den paradoksale sammenhæng mellem stort, komplekst og uendeligt småt hører ikke kun fortiden til. Hemmelighederne ligger dog ikke længere trygt og godt i Biblens ord, men må afsøges med urolige fingerspidser overalt på verdens mangeformede, uudtømmelige overflade. Som Hofmannsthal har sagt: Vi må skjule dybden. Men hvor? På overfladen".

<< | intro | 1 | 2 | 3

Litteratur:

Leila Avrin: Micrography as art (1981)

Jan Bäcklund: Ideogram, kryptogram, miniature og interlineatur. Om Robert Walsers "Mikrogram" og kryptoæstetiske form til en "Kleinprosa". In: Passage nr. 25 (1997)

Walter Benjamin: Robert Walser. In: Passage nr. 25 (1997)

Italo Calvino: Til det næste årtusind. Amerikanske forelæsninger (1990)

Michel Foucault: Ordene og tingene. En arkæologisk undersøgelse af videnskaberne og mennesket (1966)

Ulf Haxen: Det lille mirakel. Jødisk bogkunst i tusind år (2003)

Susan Stewart: On longing. Narratives of the Miniature, the Gigantic, the Souvenir, the Collection (1984)

Robert Walser: En verden for sig. Udvalgte mikrogrammer (2004) Efterskrift ved Erik Granly Jensen

aktuelt | 16/12/04