Skrivemaskinens første filosof, Nietzsche, skrev: "Dagligt erfarer vi, at skriveredskabet tager del i udformningen af vores tanker" [3]. Enhver tekst er også udtryk for en teknik, som den kan underlægge sig mere eller mindre ubevidst eller undersøge aktivt og prøvende. De fleste af de udgivne dele af Soldatmarkedet arbejder inden for de begrænsninger, som tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Words standardindstillinger sætter for skrivningen (først og fremmest: A4-formatet, 12-punkts Times New Roman, enkel eller dobbelt linjeafstand). Disse vil ikke kunne ændres uden også at ændre de visuelle former, teksterne danner. Når bogstaver og ord sættes sammen og differentieres i kolonner, kæder og konturer, bestemmes tekstbilledet af tekstbehandlingsprogrammets variationsmuligheder. De verbale grundelementer får en arkitektonisk form, ved mangedobling eller symmetrisk opstilling - som i første udgave af Luj, hvor fire rektangler sammensat af ordene esel, okse, lam og orm til sammen udgør et større rektangel, som den ene af de ni Soldatmarkedet-tekster i tidsskriftet. Eller de kan danne friere former, der kalder på organiske metaforer.
Audun Lindholm: Om Monica Aasprongs Soldatmarkedet
Soldatmarkedets visuelle udtryk aktualiserer skrivemaskinekonkretismens traditioner og dens måder at strække begrænsningerne på og udforske mulighederne hos den teknologi, som var skriftens redskab og forudsætning. I Aasprongs tekster finder vi ganske vist ingen af de overskrivninger, sammenstød eller interferenser mellem forskellige tekstlag og -niveauer, som kendetegner f.eks. Bengt Emil Johnsons eller Steve McCafferys skrivemaskinedigte. McCaffery var i sine to Carnival-udgivelser (Carnival: First Panel 1967-70 (1970) og Carnival: Second Panel 1970-75 (1977)) påvirket af Charles Olsons compositions by field, som udnyttede skrivemaskinens muligheder til at lade åndedrættet og kroppens kræfter udspille sig rumligt på siden: skriftens tillagte linearitet blev sat til side til fordel for skrivemaskinens abstrakte ekspressionisme. I mødet med Aasprongs tekster går tankerne snarere til de mere stiliserede traditioner for konkret poesi i Brasilien, Schweiz og Tyskland, f.eks. Eugen Gomringers bevidstgørelse af - som formprincip - at skrivemaskinen gav hvert enkelt tegn samme bredde, hvilket skaber en rigiditet, der åbner for en visuel udnyttelse.
Aasprongs arbejder forholder sig aktivt til begrænsningerne i tekstbehandlingsteknologien; en synliggørelse af det tilsyneladende neutrale, i hvad der er er nærliggende at se som en ideologikritisk gestus: Microsoft Word demonstreret som norm. Eksempelvis i brugen af skrifttypen Times - "neutral" fordi en verdensomspændende monopolvirksomhed har installeret den som standardfont i et program, der følger med snart sagt alle computere. I forlængelse af titlen kan man komme til at lægge vægten på, at Stanley Morison, englænderen der tegnede skrifttypen, sad fængslet mellem 1914 og 1918 for at have nægtet at gøre tjeneste i militæret af samvittighedsmæssige årsager.
Times New Roman skriftprøver
Men en læsning af Times-anvendelsen som en hommage til Morison, ville være problematisk, da han selv var modstander af den omsiggribende brug af en skrift, som udelukkende var beregnet på at økonomisere med pladsen i avisspalterne. Aasprongs tekniske valg virker snarere som en påkaldelse af en tradition for det spartanske og brugen af de forhåndenværende hjælpemidler - den demonstrative undvigelse af desktop-typografiens muligheder som en selvpålagt teknologiminimalisme.
Monica Aasprong: Soldatmarkedet. Installation med lydværk af Maja Ratjke. Hordaland Kunstsenter (Audiatur 2005)
Den næsten skrabede enkelhed går igen i installationerne, som på Hordaland Kunstsenter under Audiatur i oktober 2005: satsspejle - skriftbilleder - var monteret på spejlglas i krypten under museet, side om side med høretelefoner med Maja Ratkjes bearbejdninger af optagelser af Aasprongs stemme, som løftede små bestanddele frem i artikulationen, for eksempel vejrtrækningen mellem ordene eller tungespidslyden i konsonantudtalen. Aasprong siger selv i den tidligere citerede kommentar fra Nypoesi: "For mig, der ikke er vokset op i computer-æraen, har det altid været forbundet med en stærk ambivalens at bruge et højteknologisk redskab til at skrive og ikke mindst lagre tekster med. En blanding af skræk og fascination, en følelse af afmagt, af ikke fuldt ud at beherske eller stole på redskabet."
