Hvordan læser man et endnu uafsluttet, kontinuerligt transformerende litterært værk, der til stadighed skifter ikke bare form og udtryk, men også medium og format? Monica Aasprongs Soldatmarkedet er et arbejde under tilblivelse: Snarere end et bestemt og sammenhængende work in progress benævner navnet "Soldatmarkedet" et stadigt voksende og forskelligartet tekstligt materiale. I løbet af de sidste fire år er en række digte med samme titel udkommet i tidsskrifter som Lyrikvännen og OEI i Sverige, og Luj, Grønn kylling (arb. tittel)og Ratatosk i Norge. En chapbook er kommet i serien Biblioteket Gasspedal, og installationer med tekst som det bærende element er indgået i udstillinger, udført i samarbejde med medieteknikeren Erik Sjödin og komponisten og improvisationsmusikeren Maja Ratkje. Hver enkelt afdeling af Soldatmarkedet har et selvstændigt udtryk, bestemt af de rammer, der er blevet sat for dem - såsom tidsskriftets sideformat (Lyrikvännen) og netsidens scrolle-funktion (Nypoesi). Aasprong siger selv i en kommentartekst fra sidste år: "Arbejdet med Soldatmarkedet startede i 2003 og er et forsøg på at nærme sig selve titelordet, dets mulige betydninger. Et af udgangspunkterne har været ordets enkeltbogstaver."[1]
[1] Monica Aasprong: "Kommentar til Soldatmarkedet", Nypoesi 2/06[18]
Dag Solstad: 16.07.41 (2002) (udsnit)
Arbejderne udspringer altså fra en oprindelsestekst, der anvendes som materialereservoir for teksterne, nemlig titlen Soldatmarkedet. Ordet optræder kun et andet sted i norsk litteratur. Dag Solstads Berlin-roman 16.07.41 (2002) rummer flere partier, der former sig som imaginære spadsereture eller svæv gennem byens topografi; i et af dem kommer man på et tidspunkt "ind på en smuk plads. Gendarmenmarkt, soldatermarkedet. Det minder os om, at Berlin var Preussens hovedstad og en soldaterby, garnisonsby. Friedrich den Stores bymur var åbent anlagt, ved portene var der for det meste store ubebyggede felter, før man kom ind i selve byen. Dér eksercerede kongens regimenter. På Gendarmenmarkt ligger der tre pragtbygninger, to kirker, hvoraf den ene er huguenotternes kirke, og mellem dem er der en imponerende teaterbygning."[2] Gendarmenmarkt er et af Berlins - og Europas - mest kendte torve og voksede frem i 17. århundrede; det nuværende navn kom til, da et regiment af gendarmer byggede stalde på pladsen. De tre "pragtbygninger", Solstad nævner, er Den franske katedral ("huguenotternes kirke"), Den tyske katedral og Schillers koncerthus fra 1821. Her mødtes religionsudøvelse, kunst (der står også en Schiller-statue på pladsen), militæret og markedet: et samfund i miniature.
[2] Dag Solstad: 16.07.41, Oslo: Oktober 2002, s. 69. Oversat af Frederik Tygstrup, København: Rosinante 2004.
Monica Aasprong: Soldatmarkedet (N.W. Damm & Søn 2006). Peg for zoom.
Også motivmæssigt er ordet "Soldatmarkedet" en korsvej eller et springpunkt, historisk og konnotativt, for Soldatmarkedet-teksterne. På samme måde som markedet er en scene for menneskers krydsende bevægelser på vej forskellige steder hen og optaget af forskellige ærinder, var den første tekst (Grønn kylling (arb. tittel) #21) et langdigt, hvor subjekter, blikretninger og virkefelter afløste hinanden i en kalejdoskopisk, fugaagtig form, hvor ordenes lyd og rytme hele tiden drev digtet videre og knyttede klanglige og semantiske forbindelser i flere retninger inden for teksten - en langt mere omfattende tekst (56 sider), som dette langdigt var begyndelsen på, udkom i bogform efteråret 2006 (N.W. Damm & Søn).
Monica Aasprong: "Soldatmarkedet", Luj nr. 1/2 2003 (uddrag)
Digtene henter både enkeltbogstaver og enkeltord ud af titlen: I den første Luj-præsentation (2003) er substantiver som esel, okse og lam vigtige byggesten - ord der desuden kan knyttes til en kristen motivsfære. Den anden Luj-præsentation (2005) begynder med en blok af o'er, som fylder trekvart side; derpå følger forskellige opstillinger af gentagelser af ord som oker (okker), rosa, aks, ale (opdrætte), kle (iklæde) og ro og bogstavsammensætninger som ek, ede, st, e. På enkelte sider er der mellemrum mellem ordene, på andre ikke. Nogle af siderne rummer særlige distinktive former: en massiv opstilling af akt gentaget fra top til bund uden anden afstand og andre mellemrum end satsens enkle linjeafstand; fire rektangler stillet op mod hinanden på en side, hvor hvert rektangel består af gentagelser af et substantiv: salt, sot (sod), aske, mel (igen bogstaver fra titlen og igen ord, der knytter sig til torvehandel og bibel); et rektangel af ar (hektar) og or (elletræ) med en gennemskærende diagonal, hvor mellemrummene og de forskellige størrelser på de to stavelser skaber et optisk flimmer, en forventning om, at der vil stige en anden figur frem af papiret, hvis bare man stirrer længe nok.
