 | ||||||
| ||||||
  | ||||||
| | | | | | |
 | ||||
Leif Nylén: Hvad er det for eksperimenter, du foretager i dine egne værker?
| ||||
 | ||||
Med udgivelsen af sin Bildade människor (1964) - "afbildede" eller "dannede" mennesker - gav Sandro Key-Åberg (f. 1922) navn til en ny genre i svensk litteratur. Bogen indeholdt nemlig "prator", korte sceniske dialoger med dagligdags indhold. Det er en "folkelig" poesi fremstillet i almindeligt talesprog, og "prator'ne" synes både at være en naturlig udvikling i Key-Åbergs socialt bevidste forfatterskab og ikke mindst i den nyenkelhed | ||||
| | | | |
 | ||||
 | ||||
| | | | |
Åbner man Bildade människor, er det imidlertid ikke almindelig knækprosa, der dukker frem, men figurdigte - oftest udformet som mennesker - i tradition fra barokken. Key-Åberg har ikke blot villet give hverdagen lyd, men også tegne dens temaer med skrivemaskinen. Sammen med Sonja Åkesson (1926-77) - som både sloges for talesprogets indtog i poesien og skabte konkret poesi sammen med ægtemanden Jarl Hammarberg - er Key-Åbergs Bildade människor en bro mellem nyenkelhed og konkret poesi. Hos Åkesson og Key-Åberg mødes de to skoledannelser i en ny realistisk poesi, som både skal kunne ses, høres og begribes. | ||
| | |
 | ||||
 | ||||
| | | | |