Totalnægter, kollektivist, veganer, tilhænger af den danske filosof Martinus' kosmologi og flydende på esperanto i skrift og tale. Den usædvanlige profil er poeten Jarl Hammarbergs. Siden sin debut i 1964 har Hammarberg udgivet omtrent tyve bøger på esperanto og svensk - og ofte på begge sprog samtidigt. I bøgerne kombinerer Hammarberg, som også maler, en række forskellige udtrykselementer - håndskrift , tegninger , skiftende typografi, kruseduller og tal. Til den seneste bog Sammankomst fra 2003 hører desuden en cd med oplæsning og performance af bogens tekster ved Dan Fröberg og Hammarberg selv.

Hos Jarl Hammarberg er udtryksformernes kombination aldrig et mål i sig selv. Som regel træder digteren selv frem i noter og forord og forklarer det pågældende værks dagsorden og indhold. Eksperimenterne får sjældent lov at stå alene, og de handler oftest om noget eller nogen. Titlerne på de to selvbiografiske "dagbøger", Mina kvinnor, min storfamilj (1972) og Äntra vardagen (1973) taler for sig selv, men engagementet genfindes i hele det lyriske forfatterskab om end i en mere opløst og fragmenteret form. Hammarberg protesterer mod normaliteten, mod sprogets konventioner og de klassiske genrers begrænsninger. Hans bøger - for eksempel Järnvägar, järnpiller, järnplåtar - er fyldt med ikke-sproglig lyd - vroum, JAJAJA, brrrrgh, AAA-O-O - som tekstsiden i Roy Lichtensteins popmalerier. Tegneseriegenren og i det hele taget sammenhængen mellem tekst og billede er aldrig langt væk i Hammarbergs univers. Rutapåruta - "en slags modernistisk tegneserie", som han selv kalder bogen fra 1993, og hans tekstmalerier fra efteråret 2004 er eksempler derpå.

Jarl Hammarberg debuterede i 1964 med "oplæsningsbogen" Bord duka er! og udstillede samme år sit Vägra döda-skilt i vinduet til Galleri Karlsson i Stockholm. Året inden havde han - efter at have besøgt en udstilling i Tyskland - skrevet om "visuel poesi" i Ord och Bild, og i 1965 udstillede Hammarberg selv ord- og billedcollager i Galleri Karlsson. JA JA JA JA JA JA JA JA fra 1966 er, som Hammarberg siger i interviewet , noget sværere at læse op. Her har den semantiske sammenhæng i store træk sluppet taget og overladt komposition og betydningsskabelse til digterens visuelle orientering. Abstrakte tuschtegninger dominerer siderne og forekommer styrende for teksternes grafiske udformning . Og i modsætning til Bord duka er!, hvor forlaget ikke forstod digterens hensigt med kompositionen, har Hammerberg i JA JA JA fulgt processen til ende og kombineret billeder og tekst til en helhed.

I en årrække levede Hammarberg sammen med forfatteren Sonja Åkesson (1926-77) - blandt andet i et berømt kollektiv i Bromma, en forstad til Stockholm. Sammen skrev og udgav de i fællesskab en række bøger af mere eller mindre konkretistisk tilsnit. Strålande dikter fra 1968, hvor parret poserer på forsiden, rummer for eksempel et anderledes interessant indlæg i debatten om den politisk og socialt bevidste litteratur, nemlig digtet "Vad är en engagerad dikt". Bøgerne, som Hammarberg skriver sammen med Sonja Åkesson, udgiver han under navnet Jarl Hammarberg-Åkesson, ligesom værkerne på esperanto udkommer under navnet Jarlo Martelmonto. De skiftende forfatteridentiteter taler også om engagement og om en nysgerrig åbenhed i Hammarbergs forfatterskab.

De senere år har Jarl Hammarberg været bosiddende i Göteborg, hvor han har oprettet stiftelsen Strån till Stackan. Her arbejder han med ord og billeder, omgivet af stiftelsens lille bibliotek og arkiv med bl.a. konkret poesi fra Gomringer til OEI .