Torsten Ekbom: Rondo - i skæringspunktet mellem generationer

Leif Nylén: Hvordan blev den konkrete poesi modtaget af sin samtid?

Leif Nylén: Hvordan ser den konkrete poesis udvikling ud efter midten af 1960'erne?

Generation OEI

Anna Hallberg: Det skal være sjovt at bladre

Malte Persson: Teksten som partitur

Erik Beckman (1935-95) beskrives ofte som en af de mest interessante og originale svenske forfattere. En spradebasse, udadvendt og sanselig, men med mørke undertoner som hos mange andre af litteraturens præstesønner. Selv føler han sig snarere som læser end egentlig forfatter. Han læser så at sige passager ind i sine bøger - dele fra andre bøger, løsrevne samtaler eller stumper af fysisk virkelighed. Hans tekster er mangestemmige og metoden en slags montage eller fletværk. I en samtale med Karl Erik Lagerlöf giver Beckman udtryk for, at spradebassen i hans bøger også er en del af metoden. En måde at fortsætte med at skrive på.

Beckman debuterede med digtsamlingen Farstu i 1963 - samme år som den konkrete poesi i Sverige officielt kom til verden. De første linjer lyder: "ikke ordene, ikke det de peger på/men selve næserne de peger med er meningen". Et udsagn, der på mange måde matcher de konkrete poeters budskab. Sammenligner man Beckmans første digte med to samtidige debuter - Bengt Emil Johnsons Hyllningarna og Jarl Hammerbergs Bord duka er! - ser førstnævntes umiddelbart temmelig traditionelle ud. Selvom teksterne indimellem slipper venstre margin, er der slet ikke samme typografiske og ortografiske opbrud som hos Johnson og Hammarberg. Beckman arbejder i større sproglige enheder og er tilsyneladende ikke nær så lydligt interesseret som størsteparten af de konkrete poeter. Kaster man blikket på et par af Beckmans prosaværker - Inlandsbanan (1967) og Kyss er! (1969) - vil man imidlertid opleve radikale visuelle eksperimenter med bogsiden. Inlandsbanan rummer adskillig konkret poesi undervejs og i Kyss er! benytter Beckman et væld af visuelle effekter - lister, grafiske figurer, indryk og afstande, konkrete poetiske passager, spørgeskema, computerudskrift med videre. Der er ikke langt fra Beckmans 1960'er-prosa til Torsten Ekboms spilromaner - Spelöppning, Signalspelet og Spelmatriser för Operation Albatross - fra samme periode.

For en række af de yngre digtere i Sverige har Erik Beckman væren en afgørende inspirator. Anna Hallberg arbejdede på sin debutbog Friktion, mens hun skrev afhandling om Beckmans Inlandsbanan, og hun fortæller selv, hvordan Beckmans univers prægede hendes eget arbejde. Hallberg har siden skrevet en række essays om Beckman og er med i Beckman-sällskapets bestyrelse. Også Malte Persson understreger Beckmans betydning og vender flere gange tilbage til, hvordan forfatterskabet har vist ham, at alle former for tekst kan rummes i litteraturen. At litteraturen fortsat kan læses ligegyldigt, hvor mange forskellige tekstlige stemmer forfatteren fletter sammen. Persson skrev i 2002 forordet til forlaget Modernistas nyudgivelse af Inlandsbanan.