Kitsch og konkret, sprogspil, ord og begrebers meningstømthed. 1960'ernes attituderelativisme og grænseoverskridende udtryksformer er baggrunden for fænomenet Gunder Hägg - det senere Blå Tåget. Gunder Hägg er oprindelig navnet på en svensk mellemdistanceløber fra Jämtland. En ungersvend, som efter et fabelagtigt 1500-meterløb i Östersund 1935 blev en af Sveriges tidligste sportshelte. Uvist hvorfor har Hägg givet navn til et svensk proggband - et progressivt rockorkester, og centralt indslag i datidens helt nye ungdomskultur

Bandet Gunder Hägg bestod delvis af litterater, digtere og kunstnere, som i en kortvarig periode i slutningen af 1960'erne stod bag udgivelsen af det attituderelativistiske tidsskrift Gorilla . Leif Nylén spillede trommer, Tore Berger klarinet, Mats G. Bengtsson piano, Kjel Westling guitar og endelig spillede Urban Yman og Carl Johan de Geer trombone. Bandets medlemmer havde kun begrænsede erfaringer med at komponere og spille og foretrak arbejdet i studiet frem for at turnere.

Leif Nylén: Hvilke grænseoverskridelser ser du i 1960'ernes kunst?

Leif Nylén: Hvordan blev den konkrete poesi modtaget af sin samtid?

Gorilla

Mats G. Bengtsson

I årene 1969 til 1971 udgav gruppen tre LP'er - Tigerkaka (1969), Vargatider (1970) og Glassfabrikken (1971) - hvorpå de efter skærmydsler med løberen Hägg måtte skifte navn til Blå Tåget. Trods begrænsede musikalske evner opnåede gruppen stor succes med dobbeltalbummet Brustna hjärtans hotel (1972) med omkring 10.000 solgte eksemplarer og har gennem årene ved come back-koncerter igen og igen måttet spille sangen "Den ena handen vet vad den andra gör". Blå Tågets seneste og ifølge Leif Nylén sidste plade udkom 2004. På gruppens uofficielle hjemmeside findes både tekster, en udvidet diskografi samt fotografier af bandets medlemmer før og nu.