I Leif Nyléns essaysamling Bildtext finder man følgende ironiske selvportræt i teksten Förlorat Nobelpris:

"Via morgennyhederne får jeg besked om, at jeg for anden gang er tildelt Nobelprisen i litteratur - ensom i en fremmed lejlighed, hvor radioen står tændt. (...) Nyheden gør mig naturligvis overrasket, smigret og glad. Men er det ikke også en smule pinligt? Det fremgår af motiveringen, at jeg er tildelt prisen for samme litterære produktion som forrige gang: to tynde digtsamlinger publiceret i min ungdom. (...) Kaster det ikke blot et lidt latterligt skær over Nobelprisen? Og vil det skabe opmærksomhed omkring det faktum, at jeg ikke siden disse ungdomsværker har skabt den mindste smule, som det er værd at bekymre sig om? (...) Da jeg vågner mangler blot vejrudsigten..."

Bildtext er en bog om visuel kultur - alt fra grottemalerier over plakater og happenings til tidlig 80'er-graffiti og tags. Med undertitlen "Iakttagelser, kritik, poesi" er bogen en fin repræsentant for Nyléns virke siden ungdomsårene.

Leif Nylén debuterede i 1963 med digtsamlingen Kartbild. Bogen er i store træk traditionelt modernistisk anlagt, men rummer også tekster, der peger på den nyenkelhed , som fra begyndelsen af tresserne slog igennem i dele af svensk poesi. To tekster skiller sig ud - en lille haikuagtig ting om en byggekran og lyddigt tilegnet og inspireret af Kurt Schwitters.

I 1965 udgiver Nylén samlingen Skalor och mätningar , der blander en række forskellige stilarter og udtryksformer. Nylén havde, som han fortæller i interviewet , en forestilling om, at forskellige stilarter og sproglige metoder udgjorde en slags skalaer, man skulle kunne "måle" forskellige genstande med. Skalor och mätningar peger i mange retninger og rummer træk af både modernistisk metaforik, nyenkelhed og tysk konkretisme. Den sidste tredjedel af bogen rummer overvejende konstruktivistiske tekster, som minder om Nyléns tysk-østrigske forbilleder Gomringer, Rühm og Heissenbüttel. Enkelte af teksterne blev udviklet med et informationsteknologisk præg i tidsskriftet Gorilla .

Allerede som teenager i 1950'erne havde Leif Nylén kunstner- og forfatterdrømme og eksperimenterede med surrealisme på begge felter. I 1959 begyndte han at læse kunsthistorie, æstetik og litteratur ved universitetet i Uppsala og blot et år senere blev han af Bonnier inddraget i arbejdet med forlagets nye satsning, tidsskriftet Rondo . "Alt var ligesom i bevægelse", har Nylén siden i et tilbageskuende digt sagt om tresserne. Alting kunne pludselig lade sig gøre - pludselig var vejen ryddet for den unge.

60'erne kom og gik
åbne som et øjeblik
oprør og forførelse
alt var ligesom i bevægelse

Nyléns bog Den öppna konsten fra 1998 er det foreløbigt mest interessante og øjenåbnende værk, der er skrevet om udviklingen af svensk kunst - poesi, billeder, happenings og så videre - i tresserne. Og så rummer den tillige hele det billedmateriale, som mærkeligt nok aldrig fik plads i Bildtext.