Mats G. Bengtsson

Leif Nylén: Hvordan blev den konkrete poesi modtaget af sin samtid?

Torsten Ekbom: Signalspelet, spilteori og flowcharts

Sammen med blandt andre Leif Nylén var Mats G. Bengtsson med til i 1969 at danne popgruppen Gunder Hägg . De så popmusikken som en logisk reaktion på informationssamfundets opståen og som en naturlig forlængelse af eksperimenterne med en konkret poesi. Bandet opstod af asken fra det forliste tidsskrift Gorilla , som blot nåede at udkomme med to numre 1966-67, men alligevel spillede en vigtig rolle for attituderelativismens indtog i Sverige. Bengtsson var tidsskriftets redaktør i samarbejde med en række tidligere Rondo-kolleger , og han indledte det første nummer med artiklen, "Vårt externa nervsystem", med udgangspunkt i blandt andre Marshall McLuhan og Norbert Wiener. Her hedder det for eksempel:

"Den elektriske teknologi har udstrakt vores centralnervesystem til at favne globalt. Den elektroniske tidsalder, som netop er begyndt, karakteriseres af en mekanisk/teknologisk simulation af vore tankeprocesser. At disse medier har forandret vor tilværelse så radikalt, skyldes, at den medieformidlede information snarere er en funktion af det enkelte mediums specielle form end af afsenderens oprindelige hensigter/idéer. Vi er involveret så intenst i (og fikseret af) disse "eksterne sanseorganer", at vi ikke kan undgå at tilpasse vores tankegange og idéer efter dem".


	I artiklen beskriver Bengtsson, hvordan "specialiseringen", som han kalder det, ophører med informationssamfundet. Grænserne mellem udtryksformer er ikke længere så tydelige - "Torsten Ekboms Signalspelet indeholder eventyrroman-konkret poesi, Svante Bodins digte integrerer matematiske/kodificerede/logiske sprog, Bengt Emil Johnsons radio/scenedigte indeholder vokalmusik/happening, Åke Hodell igevär indeholder ét langt kommandoråb, og min egen Äventyr i Riemannsrummet handler om euklidiske og ikke-euklidiske rum". Bengtssons debutbog Nutcracker (1964) rummer skrivemaskinedigte - i slægt med Bengt Emil Johnsons Essäer om Bror Barsk - i seks afdelinger; den sidste med zoom ind i de forudgående værker. Det är bara en kvar fra 1965 rummer en udfordrende kombination af tegneserie, selvportræt, poesi og brætspil. Et afsæt til kybernetik og informationsteknologi og - som Bengtsson siger i artiklen - et forsøg på at ryste op i forlagenes gutenbergske dogmer.