Landskaber omkring digtet Kompas
Afsnit P | 1/7/00
Et Morten Søndergaard-digt kortlagt – med nye tekster af forfatteren selv. Landskabsarkitekter: Christian Leifelt og Christian Yde Frostholm. God rejse!
Udstillingen kortlægger Morten Søndergaards digt Kompas fra digtsamlingen Bier dør sovende (Borgen 1998) i tekst, grafik, billede og lyd. Det er en undersøgelse af, hvordan et digt bliver til, og i hvilke retninger digtet også kunne have bevæget sig, hvis digteren havde truffet andre valg. Her er flaskepostbeskeder, bibliografiske oplysninger, en læsning af Kompas ved Frank Sebastian Hansen samt en digtsuite på 28 nye tekster af Morten Søndergaard – en for hvert af det oprindelige digts afsnit. Teksterne er lagt ind over det landskab, som digtet Kompas udgør – som en slags længde- og breddegrader, der orienterer den oprindelige tekst i nye retninger. Det er musens bevægelse, de valgte klik, der bestemmer, hvordan man bevæger sig rundt i værket. De mange lag af tekster i alle retninger – nogle animerede – skaber en uoverskuelighed, som man som læser må give sig hen til. Det er umuligt at danne sig overblik, man må synke ned i det levende tekstlandskab og nyde vildfarelsens sanselighed.
Se Landskaber omkring digtet Kompas.
Læs også pressemeddelelse.