indlæg med taggen "alfabetet"


Alfabetet på hjul –
Eric Tabuchi: Alphabet Truck


| 23/12/08


Alphabet Truck (2008)

Croos Road (2008)

Også bag den 23. låge gemmer sig et alfabet: Alphabet Truck hedder det, fotograferet af Eric Tabuchi og udgivet i 2008 af forlaget, galleriet og artist’s book-boghandelen Florence Loewy i Paris. Serien repræsenterer, som Tabuchi selv skriver, adskillige tusind kilometer tilbagelagt de senere år. Og manden kører troligt videre og arbejder allerede på en serie mere. Enkeltbogstaverne bruger han også til mindre kompositioner eller fotografiske krydsord, når ikke lige han arbejder mere konkret med bogstaver og ord eller fotograferer skilte.

Tags (2008)

Untitled (Road Sign Series) (2005)

Blandt inspirationskilderne til Alphabet Truck nævner Eric Tabuchi John Baldessaris The Back Of All The Trucks Passed While Driving From L.A. To Santa Barbara (1963) og Claude Closkys logo-alfabet Auchan.

Claude Closky: Auchan (1992)

Iturevet, forvrænget og socio-politisk skrift
– Jacques Villeglé på Centre Pompidou


| 17/12/08

Les dessous du Quai de la Rapée, 21 mai 1963

Les dessous du Quai de la Rapée (1963)

Centre Pompidou i Paris viser for tiden en stor udstilling med Jacques Villeglé, en kunstner, det er svært at lade være at tænke på, når man ser Cut-Up Collectives plakatværker.

Villeglés primære arbejdsmateriale har siden begyndelsen af 50’erne været iturevne plakater hentet i det parisiske byrum. En vigtig del af hans værk, og måske endda den smukkeste, har ordet som sin vigtigste visuelle komponent, inspireret bl.a. af de lettristiske poeter, såsom Isidore Isou.

De allerførste plakatbilleder skabte han i samarbejde med Raymond Hains – heriblandt et “nyt Bayeux-tapet”, som Hains kaldte det, ud fra en række af koncertplakater på et plankeværk.

Ach Alma Manetro (1949)

Villeglé komponerer ikke, siger han. Han afdækker skjulte lag, og udnytter samtidig det naturlige forfald, plakaterne har været udsat for. Billederne bliver en slags arkæologi af den tid, de er skabt i.

Sammen med Hains udvikler Villeglé desuden i 1953 begrebet ultra-lettres – en forvrænget og “lykkeligt ulæselig skrift” frembragt ved hjælp af et særligt “hypnagogoskop”. En teknik, de første gang anvendte på et fonetisk digt af digteren og maleren Camille Bryen, Hepérile, som blev til Hepérile eclaté (éclaté = sprængt).

Hvor ultra-bogstaverne gladeligt tømmer sproget for betydning som et friskt pust i en informationsmættet tidsalder, er Jacques Villeglés socio-politiske alfabet derimod en fortætning af de allermest ladede tegn. I tiden efter maj 68 var metrovæggene overtaggede med alskens politiske og relgiøse symboler, og Villeglé besluttede sig for at komprimere dem til en samlet “abc”, et projekt han har fortsat helt op til i dag. En skrifttype, der kan skrives nye voldsomme tekster med.

 

L’alphabet de la guerilla (1983)

Jacques Villeglé – La comedie urbaine kan ses indtil 5. januar. For de franskkyndige rummer museets online-skoletjeneste en fin gennemgang af udstillingen med videointerview med kunstneren. Galleriet Sabine Wachters Fine Arts viser en samling af nyere plakatværker, der er ældre værker her, og kunstnerens egen humoristiske hjemmeside giver en god introduktion til kunstnerskabet (igen på fransk).

ABC (1959)

Hvis Adam i stedet havde spist et løg
– David Clark: A is for Apple (2002)


| 13/12/08

Dagens låge er en klassiker. Som aldrig er blevet omtalt på dette site, og det er en fejl der straks må rettes op på.

Canadiske David Clarks A is for Apple er et interaktivt essay fra 2002 om populærkultur, religion, kryptografi og sprogforståelse. I ord, billeder og lyd kredser det om æblet som figur. Som “det ord alfabetet altid begynder med”, i al fald på engelsk, hvor bogstavet A partout er “som i Apple”. Kundskabens frugt, Snehvides, Newtons og Magrittes, såvel som æblet i supermarkedet, der nu om dage (for at leve op til skolebogens billede?) kun fås i tre farver. Og så – i særdeleshed Apple, The Beatles berømte label. Vidste du i øvrigt, at Ringo betyder æble på japansk?

For hvert skærmbillede, som kan udforskes, imens man lytter til teksten, kan man vælge sin vej associativt videre: Fra “The Purloined Letter” til “Cryptography”. Og videre igen fra “Number 9” til “The White Album” og selveste Gud. Eller det blev i al fald min rute i denne genlæsning. Jeg var spændt på, hvordan det ville se ud her seks år efter, men blev positivt overrasket. Og tænkte endnu engang (som Charlotte Hansen og Karen Wagner gjorde i deres Webessay) på, hvor godt essayet og hypertekstens form dog griber sammen.

A is for Apple holder en smuk balance imellem at give ro til fordybelse og oplevelse og at skabe åbenhed for lystvandring og små åbenbaringer. Det er en ikke-lineær tekst, men den er ikke mere labyrintisk, end at man sagtens kan holde tråden. Og det giver perfekt mening, at stoffet har netop denne form. Ikke mindst fordi værket blandt andet er en kritik af besættelsen af, at alting skal have et udspring: Et kernehus, et adamsprog. En begyndelse og en slutning. Figuren for denne æblefortællings egen form viser sig snarere at være løget med alle dets lag. Og så selvfølgelig Lennons gådefulde Glass Onion. 

“Måske er det derfor, vi græder, når vi skræller et løg: fordi løget er kundskabens sande frugt?” spørger Clark.

P = halveret ballon i snor


| 12/12/08

Den 12. låge er endnu et alfabet.

Lars Bukdahl: Ægyptisk Alfabet

Fra Lars Bukdahl: Alfabeter fra Pluto (2008). Kamilla Löfström har konstrueret sit eget larsabet: Så og så mange Larser. Der er visuelle digte af Simon Grotrian selv her (læs mere her). Og du kan læse/se/høre hvordan Bukdahl og seks andre læser Grotrian på Amoklæsning

At udgive eller ikke at udgive – det er ikke noget spørgsmål


| 6/12/08

Låge nr. 6 åbner også ind et bibliotek. Og denne gang ikke for det ubenævnelige, men det uudgivelige. Et formål hvortil internettet er et udmærket sted – her kan man ufortrødent sætte sig komfortabelt imellem stolene og blæse med munden fuld af mel. 

Publishing the Unpublishable hedder således den række på hundrede eletroniske chapbooks, som Kenneth Goldsmith og Ubu Editions påbegyndte sidste år, og som frit kan downloades. Serien er til dato nået til 42 og rummer bidrag af Christian Bök, Brian Kim Stefans, Charles Bernstein og Derek Beaulieu blandt mange andre. Øvelsen begyndte som en undersøgelse og provokation, skriver Goldsmith, men som vi ved: “hvad vi engang anså for affald, kan, når det kommer til stykket, vise sig at være vores største skat”.

Bøgerne er fra et enkelt ark (Mary Jo Bangs brev til sin far, fra da hun var barn) til 3785 sider: Issue 1, der virkelig blev et issue, da det kom dette efterår, eftersom ingen af dets tekster er af de (kendte) forfattere de tilskrives, men er blevet lagt dem i munden af redaktørerne (Stephen McLauglin, Vladimir Zykov, Gregory Laynor, James Carpenter).

I English in Mallarmé finder Peter Manson engelske gloser skjult i de franske vers hos Stéphane Mallarmé (der jo var engelsklærer), imens Elisabeth S. Clark blotlægger tegnsætningen Between Words (i forlængelse af Goldsmith selv, Reuterswärd m.fl., som tidligere diskuteret).

Claude Closky nøjes med at lægge alfabetet ned på maven.

ABC3D


| 24/7/08

Jeg så tilfældigvis (i et referat), at Børsen bekymret har spurgt Gyldendal, om sms-litteratur mon vil udkonkurrere bogen. Man ser det for sig.

Men nu er jeg også blevet bekymret for, at viral markedsføring skal udrydde pop-op-bogen.

GÆA


| 22/7/08

Gæa

Jeg læste Sigurd Tenningens kortprosabog GÆA på skibsdækket af en langsomfærge med udsigt til en håndfuld Kyklade-øer der stod skarpere og skarpere mod horisonten. Et perfekt sted at opleve denne lille perle – og at koncentrere og sprede tankerne. Gæa er et drømmesyn, en ø, der emanerer frem rumligt og visuelt og udfordrer sprogets og bevidsthedens forståelseskategorier. Den første af de fire tekster, Arkhipelagos, omhandler et mytisk drømmelandskab, en ø der nærmer sig bevidstheden konkret, samtidig med at tekstens jeg reflekterer over standarder for geografiske fremstillinger af landskaber i kartografiens historie; fysiske modeller af forskellige verdensbilleder. Efterfølgende beskrives ø-folkets mentalitet og trosforestillinger. Jeg kom i tanke om Cortázars fortælling Øen i middagsstunden hvor en steward bliver besat af en ø, han iagttager fra flyveren. Og da det jo er fantastisk litteratur, overskrider hovedpersonen pludelig tidslig og geografisk afstand og skyller op på øen, som gemmer på erotiske glæder her og nu og også spor tilbage til en gammel minoisk og ægyptisk kultur. Nå, en tangent – men det er hvad der sker, når man læser en tekst som GÆA.

Teksten Kort historie om ild omhandler også et fiktivt landområde, Uqbar, som en anden stor argentiner, Borges, har skrevet om i novellen Tlön, Uqbar, Orbis Tertius. Som Borges lader Tenningen stedets tydelige fiktionskarakter infiltrere med virkelige historiske steder, personer og begivenheder. Den stilistiske og tematiske arv fra Borges gennemtrænger hele teksten: myter, oldtidshistorie, biblioteker, litterære kilder, jødisk mystik, lister…, – men Tenningens bog er desuden ligeså encyklopædisk og genremæssigt vild og frisættende, som den er sprogligt og stilistisk stram. Videnskab og fantasi konvergerer; historie, antropologi, topografi og matematik blander sig med listedigte, satire, opdagelseslitteratur og fantastisk litteratur for nu blot at nævne nogle af ingredienserne.

Gæa

Ud over den mytiske fortælling om et arkaisk og utopiske ø-rige gemmer GÆA også på en – meget elliptisk – krimihistorie bestående af lister hvoraf alle ord begynder med bogstavet k. Det narrative opstår af de kategorier listerne er inddelt i. Der er både mordvåben, elskovslyde, barnlig ordglæde, fabeldyr og verden på verden i disse k-listers svimlende fortællepotentiale – og måske endda også små hjælpenøgler til begribelse af Gæa-tekstens koncept og konstruktion.

Der er rigtig meget af komme efter i forlaget Gasspedals lille fine udgivelse. Af viden, litterært eksperiment, gådefuldhed og en nærmest klassisk poetisk skønhed. Det gælder ikke mindst bogens visuelle side som tæller såvel grafikken som fotos og de fiktive landkort, både i større og mindre udsnit. På forsiden af hvert nyt kapitelafsnit er der zoomet ind på “klatter” af landkortet, så de fremstår som abstrakte billeder eller ligner biologiske strukturer set gennem mikroskop.

Uden for bogens univers, men i association til, har Martin Grüner Larsen lavet en fin lille fotoserie på Flickr som indfanger tekstens både mytiske, gådefulde og videnskabelige aura.

Street art’en i bevægelse
– Blu’s væg-animation Muto


| 14/6/08

Jeg har længe filosoferet over, hvor vigtige de to “offentlige rum” nettet og gaden er for hinanden. Nettet giver ikke mindst den flygtige street art et længere liv og et større publikum. Men gaden inspirerer også tilbage, og de gensidige “links” bliver stadig flere. 

Italienske Blu, der er et af de street navne, som er blevet så store, at han for tiden udstiller bogstaveligt talt Tate Modern (under deres aktuelle Street Art-udstilling), har taget et ultimativt skridt i retning af at bringe de to sfærer helt sammen: at flygtiggøre gadekunsten til det yderste – netop med det formål at forevige den på netbaseret video. Muto hedder filmen (herover): en fuldkommen overvældende tour de force, som var dømt til at gå viral

Hvert eneste billede i stop-motion-animationen er i sig selv et stykke grafitti, som i næste billede bliver overmalet med et nyt. Hvilket i løbet af de i alt 7 minutters action bliver til ikke så få. Hvorlænge de hver især fik lov at leve, røber historien ikke noget om, men jeg gætter på rimeligt kort. Og hvor lang tid har projektet ikke taget ham. “I spent the winter working on some animations”, som han henkastet skriver. Muto’s locations er Buenos Aires og Baden – to rum, der sømløst glider over i hinanden, hvorved man mindes om, at dette selvfølgelig både er dokumentation og fiktion. Det hele starter med en mursten i muren, der bliver levende. Flere gang blander fysiske genstande sig med stregen. Men den surrealistiske fortælling indfanger én, så man glemmer “mediet”, og hvordan det hele er blevet til. Lige indtil man igen kommer i tanke om det og bliver mildt sagt svimmel. Musikken af Andrea Martignoni er et ret afgørende bindemiddel, det er utroligt, hvor meget liv lyd kan tilføje.

En palimpsest i bevægelse. Metoden og stofligheden minder lidt om William Kentridge. Men det at det er byen, der er tegneblokken, forandrer en god del, synes jeg. Det må virkelig være en proces med forhindringer, og også i noget højere grad, end når man laver bestillingsgrafitti på et af de største moderne kunstmuseer (hvor betegnelsen Street Art bliver en anelse ironisk).

En af Blu’s andre, kortere “wall painted animations” foregår i øvrigt slet ikke på gaden, men indendøre i et enkelt rum, som filmen lukker om sig selv i en sløjfe. Og her kommer der sågar bogstaver i bevægelse: Letter A. Afspil filmene i fuldskærmmode. Og lad os se, om du kan holde dig fra at sende dem videre.

Plog 1.0-indlæg tagget “alfabetet”


| 11/6/08

Alfabetet, tegn for tegn – Dan Wabers abc-blog >>
6/4/07
Bogstavernes rækkefølge >>
10/1/07
Alphabet Concept – Vanessa Beecroft staver til Louis Vuitton >>
23/10/06
Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY 
>>
19/1/06
Et nyt år med nye øjne – David Bellingham: Ideas Leave Objects Standing 
>>
3/1/06
Tegngenkendelse – Found in translation 3 
>>
1/1/05
Paris fra A-Z – Franck Scurti’s Topo-Typographie 
>>
11/11/04
Det enkeltstående bogstav – Jytte Høy på Arken 
>>
6/10/04
P som i Pomodori – tre fundne fonte af Jake Tilson 
>>
11/3/04
Abracadabra – A er et hus og B måske en tykmavet okse
>>
27/1/04
P skrives TOD 
>>
13/1/04

Soldatmarkedet [ord i øjet #2]


| 3/10/07

Anden del af Afsnit Ps trilogi med ny nordisk visuel poesi, Ord i øjet, er Soldatmarkedet skabt af den norske digter Monica Aasprong. Den nyeste udgave af Aasprongs fortløbende og mangesidede værk rummer hele fire forskellige arbejder, som på hver deres måde tilnærmer sig og gør brug af titelordet og dets enkeltbogstaver. To af delene koncentrerer sig om bogstavet t, imens de to andre danner nye morfemer og ord af materialet. Projektet, som gør læseren medskabende, er udført i samarbejde med den svenske medieingeniør Erik Sjödin.

Se også pressemeddelelse.

Læs også Audun Lindholms essay Om Monica Aasprongs Soldatmarkedet.

P-kælder


| 3/3/04

Mon ikke P er det ensomste bogstav i alfabetet? Det, som oftest må stå alene, isoleret fra de øvrige. Tænk på p-bøde, p-pille, p-tærte, p-dag og… p-kælder. Men mon ikke også, det er det stolteste – og flotteste? For os på Afsnit P har P’et altid stået som noget særligt. P’et kræver sin plads! Afsnit P har derfor åbnet eget p-anlæg i kælderetagen, hvor vi i tiden fremover vil parkere alle tænkelige udgaver af bogstavet. Forsvundne, fundne, flygtige og faste. P skal finde hjem til P, og du skal hjælpe til! [Lukket 2008]

Besøg P-kælderen.

Se også Årets P 2004.

Alfabet 1-4


| 20/1/04

alfabet

Jens Keis Kristensens Alfabet-serie, som her for første gang præsenteres samlet, opstod af en drøm om “at fylde skærmen op med en kompakt masse af bogstaver, der ikke nødvendigvis skulle betyde noget som helst”. Men den voksede – blandt andet til en sand byhyldest.