“I drømme er bøgerne tomme. Store læderindbundne, knirkende sager, fyldt med blanke sider, som man selv fylder ud med sin spidseste pen nat efter nat. Kapitel efter kapitel. Bagefter forsegler man dem med en lille gylden lås. Og holder nøglen fast krammet i en svedig hånd, før man gemmer den det mest hemmelige sted. Når man vågner, leder man som en rasende. Men nøglen er væk.”

Mai Misfeldt (MM) drømmer om en bog – den hun ikke skriver.

[anneks], [essay] | afsnit p, bogen