Eat Paris
– Street Writings 2009
Afsnit P | 11/9/09
På et af efterårets mørkeste dage i 2005 cyklede Christian Yde Frostholm ud i Göteborgs forstæder fulgt af lysende blå Palle Alene i Verden-sporvogne: over den høje bro over elven og under adskillige viadukter langs vejudfletningerne. Da han nåede frem til forstadstorvet lå den der som en hovedpulsåre, Litteraturgaden. Og ud fra den bredte det litterære landskab sig, dets strømninger og forgreninger. Naturligvis måtte der se sådan ud. Dramatikgaden lå fuldkommen øde hen.
Er det for at straffe digterne, at man tildeler dem så triste gader? spurgte Raymond Queneau. Han selv er blevet “hædret” med både en gade og en blindgyde. Christian Yde Frostholm har opsøgt nogle af digtergaderne i Paris – fra Rue Jules Verne til Avenue Stéphane Mallarmé – i periferien, nybebyggelserne, slummen.
Hver morgen går Lene Wissing fra København V til K. På sin vandring møder hun “word on the street” – alle de skrevne ord, der fyger ind i dem, der går på gaden. Nu kan du gøre vandringen efter på din computerskærm. Walk the mouse! (LW)
En rundrejse i verdens gader med bidrag af Mark Bedford & Marianne Lumholdt (London), Claus Handberg Christensen (Bangkok), Kirse Junge-Stevnsborg (Beijing), Klavs Bondebjerg (Nizwa & Muscat), Tatiana Maria Lund (Akureyri), Christian Yde Frostholm (Paris) og Andreas Brøgger (New York & Cyberspace) samt publikum. Have a nice trip!