Frank Altschul Jensens fire minutters flashfilm Det Sublime er inspireret af så forskellige folk som netkunstnerne Young-Hae Chang Heavy Industries og sportskommentatoren Svend Gehrs. Værket udfordrer samtidig filosoffen Kants syn på begrebet det sublime: Det, der overskrider det skønne, og som Kant ikke mener kan indfanges af kunsten. Sæt dig tilbage i stolen, og hold fingrene fra musen.

I digteren Simon Grotrians samling Fire (1990) finder man, hvad Lars Bukdahl har kaldt for “en lille række bogstavfigurlige minirebusser, der i deres humoristiske renfærdighed og skønhed for længst er blevet moderne klassikere”. Et af dem er digtet “Svaner set gennem tårer”, som kun er skrevet med 0’er og 2’er. Figurdigtene har længe været en del af Grotrians praksis, og hans nye bog, Talkumekspressen, byder på en hel suite, som både er vanvittige, bedårende og balsamiske. Afsnit P bringer fem digte og et plogindlæg.

På et af efterårets mørkeste dage i 2005 cyklede Christian Yde Frostholm ud i Göteborgs forstæder fulgt af lysende blå Palle Alene i Verden-sporvogne: over den høje bro over elven og under adskillige viadukter langs vejudfletningerne. Da han nåede frem til forstadstorvet lå den der som en hovedpulsåre, Litteraturgaden. Og ud fra den bredte det litterære landskab sig, dets strømninger og forgreninger. Naturligvis måtte der se sådan ud. Dramatikgaden lå fuldkommen øde hen.