camilla

"...'eller suge vejret for dig/ og la andre puste mørket ud'... når man suger noget til sig... han laver vendingerne om, i stedet for at trække vejret eller suge noget til sig, en oplevelse for eksempel, 'lader andre puste mørket ud' - det, synes jeg også, er rigtigt flot."
(video 1)

"Han er jo et venligt menneske, det er jo næstekærlighed, 'suge vejret for dig' - det er pænt af ham."
Søren E. Jensen (video)


	Risperdalsonetterne, s. 14. Peg på digtet for at se Camilla Nørgårds udgave.





			Video 1: Camilla Nørgård taler om det digt, hun har valgt (5 min.) - vælg mellem: langsom og hurtig netforbindelse (læs mere her)


	"Det, jeg gerne vil have ud, det er det dér: 'bag stråler af urin' - det er rigtig irriterende, jeg fatter det simpelthen ikke, jeg kan ikke forstå - det er ligesom med 'æteriske bananer', der kommer ind og gør det hele på tværs. Nej, jeg tænker straks på Andres Serrano, en fotograf, der har taget sådan nogle billeder af madonnaer, der ligger i pis, og det bobler op."	"Hvem er det, der tisser? Det kan være det fordærvede, syndige menneske." Søren E. Jensen (video)



Andres Serrano: Madonna and Child II (1989)


	"'Klodens lynnedslag' - hvor fanden står han henne, står han derude i rummet og ser kloden blive ramt af lynet, eller er det kloden, der laver lynnedslag, det kan det jo egentlig også være. Og så skulle det jo ikke være urin, så skulle det være regn."

Når billeduniverset går i retning af at være tegneserieagtigt, starwars-agtigt, så kan jeg godt lide det. Og jeg synes faktisk, at billederne er meget ikonagtige, symbolske. Det er ikke meget farverige billeder, det er virkelig stjerner og kloder hele tiden, som man meget nemt ville kunne illustrere med en sorthvid tegning. Men det er jo kun en lille del af billeduniverset. Så synes jeg også, han har en anden, nærmest surrealistisk side med øjne, der hænger i tråde - ulækre billeder, som 'send aborterne tilbage', og jeg synes faktisk, at dér, hvor det er grimt, der er det også lidt dårligt, de ulækre billeder er tit lidt moralske. Det dér med aborterne, det støder mig lidt. Ellers har jeg ikke spor imod surreelle billeder, som er vanvittige og svulstige og ulækre. Men det kan være interessant at finde ud af, hvordan de er ulækre. Hvordan er de mærkelige i forhold til så meget andet. Og dér synes jeg måske, de er lidt tunge i det.

Risperdal er jo noget nervemedicin, først troede jeg, det var sovemedicin, og der er jo sådan noget drømmeagtigt over dem, noget hallucinatorisk. Det er, som om han svæver lidt i engledistance fra jorden, eller i en helikopter. Det er nogenlunde dér, han taler fra, han taler om kloden og langt ude og så dykker han helt ned, så kommer der et mikrounivers med elektroner og så videre. Det er et kæmperum med enorm spredning, med ekstremerne i hver sin retning.


Indimellem bliver jeg bare vred og sur på digtene, og så streger jeg det ud, som jeg synes er åndssvagt. Indimellem har jeg nogle sætninger, som er rigtig irriterende og bare får det hele til ikke at passe sammen. Men man kan selvfølgelig også sige, at det er det gode ved dem, at de stritter. Sådan synes jeg meget, de er: der er blokke af ting, der hører godt sammen, og så føler man, det her det lyder godt - og de lyder i det hele taget utroligt godt, og jeg synes, de er meget æstetiske på den måde, at de lyder rigtig, rigtig smukt, når man læser dem op, rytmen og alle de ord. På alle mulige måder. Måske bliver jeg også lidt irriteret over det nogle gange, fordi jeg synes, at ordene selvfølgelig til en vis grad er valgt for den lyd, de har, og indimellem kan jeg godt synes, det bliver for meget.		"Jeg har ikke lyst til at læse de her digte højt, for jeg synes ikke, de er smukke, jeg synes ikke, de er suggerende. De virker kun på mit hoved." Vera Plougmann


	"De lyder godt, Grotrians digte." Søren E. Jensen


	Jeg har ikke grinet meget undervejs, men jeg har fået lyst til at lave noget, der var morsomt. Jeg synes, de giver mig sådan en alvorsstemning, helt sikkert. Dels på grund af det lidt gammeldags sprog, dels distancen til tingene, det er lige så meget den afstand, han taler fra. Også den måde, han omtaler TV på for eksempel og computere, det er hele tiden skærme. 'På skærme knalder bejlere igennem/ til den sorte stirren' , det har jeg læst som tv-skærme simpelthen, og at 'knalder bejlere igennem', det kunne man forstå som de her lækre tv-journalister, stars, som kommer igennem til dig. Og den måde, vi så forholder os til det, er bare at sidde og stirre ud i luften. Det er også meget en kliché, måden at forholde sig til fjernsynet på... og det er måske også rigtigt, at der ikke er noget mere dumt end at sidde dér og glo foran fjernsynet, men han giver den en ekstra... man får dårlig samvittighed, vi er lidt fortabte.

På et tidspunkt gjorde jeg det, at jeg tog én linje fra hvert digt, jeg kunne lide, og så lavede jeg et nyt.

Man mister selvfølgelig den sproglige rytme, men for mig fungerede det fint, sammenhængen er stort set lige så god - eller lige så dårlig. Jeg har virkelig haft svært ved at beslutte mig til at vælge ét digt, det tog lang tid. Jeg har hele tiden hellere ville forholde mig til dem på tværs, på en eller anden måde.

De snakker vel også sammen?

Jo, det gør de jo, i og med at man kan synes, at de opbygger et univers tilsammen. Og jeg har også lavet en optegnelse over nogle af de ord, han har igen og igen. Stjerne forekommer 9 gange, og kloden, det er helt klart hitteren, det er 12, den er med virkelig i dem alle sammen, og havet er også noget, der kommer igen, og solen, månerne, stjernerne, og punktum. Og det er også meget flot, så har man ligesom det hele, ikke. Han har også meget med, at solen bliver punktum for ham og stjernerne, og det gør de jo også helt konkret, hvis man kigger ud og laver punktummet for sit øje.





			Video 2: Camilla Nørgård om at arbejde visuelt med Simon Grotrians digte (7 min.) - vælg mellem: langsom og hurtig netforbindelse (læs mere her)

"Jeg bliver enormt irriteret på omslaget, fordi det farver teksten og leder den i en bestemt retning. Det er meget tungt, romantisk og efterårsagtigt, og sådan som jeg kan lide at læse teksten, hjælper det, hvis man giver den noget helt andet at spille bold opad."

"Digtene er en enorm flot film, der driver af sted, og så pludselig er der noget, der bryder - helt surrealistiske billeder, men også de er tunge, og på den måde passer Lars Dans omslag meget godt."

(video 2)

"Uha nej, det har hun ikke forstået. God lyrik handler om efterår. Det er et modernistisk dogme."

Søren E. Jensen

"Jeg synes, omslaget matcher en del af digtene godt, den dér mørke tone, hos Simon Grotrian, det er i virkeligheden en biopsi af hans lever, den har rigtig, rigtig mange sorte pletter, men det, den ikke har med - forsiden - er skarpheden, det utilgængelige og konkave."

Dorte Holbek

Originalomslag til Risperdalsonetterne af Lars Dan

"Det fede ved det er alle de små tern, hvor det ene genererer det næste, for der er også noget klaustrofobisk ved at kigge på denne her flade, men den er også meget harmonisk, og det er digtene ikke, overhovedet. Og derfor er det ikke nok at indsætte et lille DSB-sæde, for det er ikke farligt nok. Men der er noget helt rigtigt ved det flimrende, man får ved at kigge på den dér forside, hvor man ikke rigtigt kan stille skarpt, for det er digtene også. Også køligheden og det formalistiske - sådan rudekuvert - slam!"

Dorte Holbek om Camillas Nørgårds alternative omslag


	Camilla Nørgårds alternative omslag (ovenfor) og titelblad til Risperdalsonetterne. Peg på billedet ovenfor for at zoome).

"Det er temmelig tarveligt materiale, hun benytter, ternet A4-papir - det er for ondt over for Grotrian."

Søren E. Jensen om Camilla Nørgårds udklippede digte

"Men det er jo noget af det, der er uudforsket, som jeg synes er meget spændende, og som mange digtere taler om - digtere taler jo sjældent og bør nødigt tale om dybsindige sager - men noget man kan få digtere til at tale om er, hvor vigtigt det er, at den linje skal være så lang og den være så lang, og man kan sidde i 100 år, fordi det ser forkert ud. Der er en fuld nødvendighed i, hvordan digtet ser ud."

Lars Bukdahl

"Grotrian City"


			"Der er også noget mærkeligt i at kalde det Risperdalsonetterne. Jeg tænker på en forstad uden for Århus, og det er sådan et miljø, hvor alle husene ser sådan her ud, hvor han sidder inde i en helt tom lejlighed og har gravet et stort hul i gulvet, hvor han har hældt jord ud og plantet løg og vander hver dag, og så er der overhovedet ikke nogle elektriske installationer, og så er der sådan noget helt nyt parketgulv på i de dér huse uden for Århus, og så sidder han dér og skriver sonetter." Dorte Holbek om Camillas Nørgårds udklippede digte


		Digterens vindue (peg på billedet for at zoome)


	Samtalen med Camilla Nørgård blev optaget 18. maj 2001 i Frederiksberg Antikvariat