Video 1:
Dorte Holbeks performance over det digt, hun har valgt
(1 min. 40 sek.)

- vælg mellem: langsom og hurtig netforbindelse
(læs mere her)

Se også Hans Sydow læse og kommentere digtet (video 1 og 2)

...det er dyret og guden på samme tid, som er inkarneret i mennesket og søger at finde sin vej, splittet imellem de ting, der trækker i én - en eller anden total forståelse af nuet og total indifferens. Midt imellem de to poler ser vi os selv som mennesker, der prøver at vende os om inde i Platons hule. Der er også sådan lidt hule over det dér billede, ikke.

Den dér hvide farve arbejder jeg meget med. Jeg kan godt arbejde med andre farver, men jeg har det lidt svært med det. Og der synes jeg, det passer godt også, det er jo min fortolkning af digtet, og derfor tager jeg det tøj på, jeg forstår mig selv i som performer og arbejder med den farve, som jeg forstår mig selv med, når jeg udtrykker mig performativt, og jeg synes, at den går meget godt i clinch med de dér toiletter og billedet af det future-agtige toilet og det med, du ved, man sprayer sådan noget toiletrens på og prøver at finde ud af, hvem man selv er i spejlet... Men det er også noget af mig, jeg bringer med og møder det digt med.

Jeg tror lidt, at den måde, jeg har valgt at gøre det på, når jeg sådan skal tolke bagefter, har noget at gøre med den uigennemsigtighed, der ligger i teksten, hvor man får en fornemmelse af noget engang imellem, og så forsvinder det igen, så bliver det for fragmenteret, og i kraft af fremmedheden i digtene er der, for mig, også en konstant ny oplevelse af ordene...

...så det er meget oplevelsespræget, meget spontant at læse det, og det giver mig også en masse aggressioner og associationer, så for mig er der også sådan noget action over det, ikke, jeg har lyst til at gøre noget samtidig, også fordi hvert ord er kogt ned, så det er ligesom sådan en Maggi-terning, som du spiser, og så får du enormt meget energi i hvert enkelt ord... der er noget alkymistisk proces over det, som er kommet til det tredje stadium, og nu er sulfuren fordampet, ikke, og der ligger sådan et sort lag nede på bunden, og man skal i gang med det sidste forvandlingsstadie.

"Verden er i virkeligheden ikke andet end øjne, der kigger og hele tiden forandrer sig og bliver til noget andet og andet. På samme måde, som når et maleri bliver til: farver der lægges oven på hinanden, og til sidst er der et motiv. Og for hver klat, man fjerner, er der i princippet et nyt maleri - det er uendeligt, og det er jo det samme, når en skuespiller lægger en maske."

Kitte Wagner

Risperdalsonetterne, s. 16

Video 2:
Dorte Holbek taler om digtet og om læse Simon Grotrian
(9 min.)

- vælg mellem: langsom og hurtig netforbindelse
(læs mere her)

Se også Hans Sydow læse og kommentere samme digt (video 1 og 2)

"Geografi, køn og alder er tre vigtige ting i lyrikken - man kan godt se, at det er en mand, der har skrevet det - sådan et udtryk som 'denne vrede fastelavn'."

Søren E. Jensen (video)

"Der er sådan noget konkavt, klaustrofobisk, industrielt, maskulint over digtene."

"Der er sådan noget baglæns over det - det første, jeg tænkte på, var den dér dværg i Twin Peaks, som snakker sådan jaudasará."

(video 2)

"Man kan opleve det så fedt, selvom man ikke fatter en gammel skid."

Lars Bukdahl (video 1)

"Man får det jo ikke rart af at læse de dér digte, men det er jo heller ikke meningen, men jeg ved heller ikke, hvad meningen er, for de er mysterier."

"Det er, som om han svæver lidt i engledistance fra jorden, eller i en helikopter."

Camilla Nørgård

"For mig er det virkelig et møde med noget fremmed, et møde med en helt anden måde at gå til ting på, et flyverblik."

"Men et digt, det er er noget, man kan tage med ind på et lokum, mens man skider og have helt for sig selv. Og det kan vare lige så lang tid, som det varer."

Kitte Wagner

"Med det her digt har jeg tænkt meget på det dér med at være inde på et toilet i et helt fremmed land, og meget sådan industrielt land, hvor du ikke helt ved, rækker du hånden ind dér, skyller toilettet så, eller hvad går der igang, er det hele toilettet, der drejer og vasker sig, eller hvad sker der?"

"Jeg kan godt lide dét digt, og jeg tror, at hvis jeg arbejdede med de andre, ville jeg også kunne tage dem til mig."

(video 2)

Samtalen med Dorte Holbek blev optaget 2. august 2001 i Esromgade på Nørrebro