Bengt Emil Johnson: Konkret poesi dengang og nu

Leif Nylén: Hvordan ser den konkrete poesis udvikling efter midten af 1960'erne?

Öyvind Fahlström - Bogstaver og ord

Öyvind Fahlström - Poetiske principper

Generation OEI

Malte Persson: Teksten som partitur

Digteren og billedkunstneren Jörgen Gassilewski er uddannet på Kunstakademiet i København og debuterede som forfatter med Du i 1987. Gassilewski har et omfattende forfatterskab bag sig og har virket både som kulturjournalist for Sveriges Radio og essayist i en række forskellige sammenhænge. Til antologien Texst - om møder mellem ordkunst og biilledkunst - bidrager Gassilewski med essayet Plocka löss om blandt andet Joseph Kosuth, og i et nummer af Ord och Bild fra 1998 viser han nye veje ind i Öyvind Fahlströms digtning. Tidligere har Gassilewski skrevet efterord til genudgivelsen af Fahlströms Bord . Öyvind Fahlström har spillet en vigtig rolle for Gassilewskis eget arbejde som nationalt forbillede, impulsgiver og portal til nye litterære områder, og hans betydning for poesiens udvikling i Sverige fra begyndelsen af 1960'erne står da heller ikke til at rokke. Gassilewskis efterord til Bord slutter med følgende svada:

"Det er vigtigt, at Öyvind Fahlström integreres i svensk litteratur. Og for at kunne sætte en stopper for den norm, der udgør den betydningsdannende ramme omkring litteraturen, bliver man nok nødt til (selv om det er imod Fahlströms intentioner) at sætte grænsen ved den skrevne tekst. For at gøre ham tilgængelig for læsere og ikke mindst for teoretikere og forfattere."

I anden sammenhæng fortæller Gassilewski, at der de seneste år er begyndt at ske noget. At arven efter Fahlström og de konkrete poeter i 1960'erne så småt løftes af de yngste svenske digtere. "Digtere som Ida Börjel, Anna Hallberg, Hanna Hallgren, Johannes Heldén, Jenny Tunedal och Robert Ståhl er debuteret. Lars Mikael Raattamaa har udgivet bøgerne Helgonlegenderna, Väv og Politiskt våld og så videre. Det poetiske subjekt og den centrallyriske position giver ikke længere sig selv, ligesom metaforen som poetisk fundament har været til debat. At det ikke længere per automatik er "socialt deklasserende" i litterære kredse at associere sig med for eksempel Fahlström eller de spørgsmål, han stiller, er blandt andet ovennævnte forfattere bevis på."

Uddrag af Slädfärd, Cedern (1992)

Samtidig giver Gassilewski dog udtryk for, at Fahlström de seneste år er blevet genstand for en problematisk nostalgi og fetichisme både blandt kritikere og unge digtere. Han mener, at der ofte ligger uvidenhed bag de direkte sammenkoblinger af de konkrete poesi og nutidens eksperimenter. Kritikken evner ifølge Gassilewski alt for sjældent at bemærke de store forskelle mellem de enkelte eksperimenter, men blander konkret poesi fra Tyskland og Brasilien, fransk skrift-poesi og nordamerikansk L=A=N=G=U=A=G=E-poesi sammen med den eksperimenterende poesi, der udvikledes i Sverige i 1960'erne.