Bengt Emil Johnson er blandt dem, som tog allermest ved lære af Öyvind Fahlströms idéer om "en ny poesi" og af Fahlströms egne digte. Særligt Johnsons Hyllningarne er inspireret af Fahlström arbejde med strukturende principper, permutationer af serielle principper, typografiske mønstre og så videre. Tekstserien Bobb er eksempel på Fahlströms permutation og udvikling af det poetiske materiale, mens Hattar snarere er en rytmisk udvikling, hvor betydninger skabes i korrespondance med rytmisk-fonetiske hændelser. Johnsons artikel i BLM nr. 7, 1966 er på én gang en hyldest til Fahlströms værk og et forsøg på at lægge en anelse afstand til hans metode. Særligt hvad de "musikalske principper" angår. Johnson skriver blandt andet:

"Ét element blandt andre i disse digte minder om den "konventionelle" poesis metaforiske sprogbrug. Og de nye metoder, han her har afprøvet, blev næppe til for at 'oversætte' samtidens musik til poesi eller for at skabe en poesi af samme 'renhed' som musikken. Metoderne er jo efter min mening ikke i sig selv 'musikalske' - de var værktøjer, der lå lige for og ved nærmere eftersyn viste sig anvendelige også på andre områder, end de var skabt til."
 

Bengt Emil Johnson: Sammansatta bord, BLM nr. 7 1966

I artiklen hæfter Johnson sig ved teksternes "grumsethed" og de poetiske princippers grænseoverskridelser . Og så minder han om, at Fahlström i sin poesi ikke forkaster den traditionelle poetiske sprogbrug, men snarere udvider råderummet med nye teknikker. Jörgen Gassilewski mener i sit efterord til Bord, at overføringen af musikalske principper til litteraturen kun lykkes hver anden gang, hvilket man også forstår på Johnsons artikel. Sidstnævnte skriver videre:

"Digtene udviser i forskellig grad - stærk - tendens til gennemstrukturering. Til determinering af så mange elementer som muligt så nøje som muligt, hvilket jo også var et karakteristisk træk ved den serielle musik. Derimod leder man forgæves efter nogle Cage'ske 'chance operations' (...) En del metoder gentages fra det ene digt til det andet: permutationsteknikker af forskellig slags, vokalserier som 'skelet', refrænagtig gentagelse, simultane præsentationer osv. - endvidere 'lægger han sig fast på' enkelte ord eller udtryk, så de ikke alene dukker op i forskellige sammenhænge inden for samme digt, men også i helt andre digte."

Öyvind Fahlström: Opera 1952-53 (detalje)

Öyvind Fahlström Kalas på Opera, Bord - dikter 1952-55 (detalje)

Johnson betoner her - måske lidt uretfærdigt - Fahlströms konstruktivistiske tendenser og nævner samtidig en række af de teknikker, han selv har afprøvet i sine bøger fra 1960'erne. Hele tiden spiller repetition en rolle i Fahlströms tekster. Ikke som en traditionel rytmik baseret på lydlig gentagelse, men som en form for visuelle eller tegnorienterede rim. Den store roset fra Bord, Kalas på motiv ur Opera , er måske det mest ekstreme eksempel på Fahlströms eksperimenter med nye former i poesien. Her betjener Fahlström sig af en slags ikke-alfabetisk skrift, der i brudstykker repeterer billedserien Opera og improviserer vildt på tværs af skellet mellem tekst- og billedkunst. Men i selve rosetten opretholder han udtrykkets orden og lykkes med at indoptage både eksperimentets vildskab og strukturernes klarhed i en ny virkelighedsopfattelse.

Med Johnsons ord: "en virkelighedsopfattelse, hvor en vigtig komponent er indsigten i, at der findes ikke-lineære, alogiske, asyntaktiske, ikke-'litterære' forløb og perceptioner. Stimuli, reaktioner, forestillinger, minder, som findes samtidigt og hægter sig fast til hinanden, men ikke bevidst aktualiseres samtidigt". I hele sit værk ville Fahlström grænseoverskridelsen og udvidelsen af udtryksmulighederne. Han skrev fortællinger med billedalfabeter i sideordnede plot i troen på at kunne udvikle sprog, der henvender sig til intuitionen frem for den sociale konvention. Fahlströms poesi er med hans egne ord inspireret af børnenes og de sindssyges sprog. Det er et friskt sprog, bogstaver og ord på ny, der kan æltes og omformes efter egen opskrift. "At give formen egne normer igen", skrev Fahlström i sit manifest og drømte om visuelle rimdannelser og læselige mønstre.

<<

Öyvind Fahlström: BOBB, Bord - dikter 1952-55