I 1999 blev Öyvind Fahlströms berømte, men ensomme digtsamling Bord genudgivet med efterord af forfatteren Jörgen Gassilewski . I efterordet hedder det tankevækkende, at Fahlströms forfatterskab nærmest har taget skade af digterens egen avantgardestatus. At de mange aktiviteter rundt om teksterne og disses tilsyneladende kompleksitet har taget pusten - hvis ikke lysten - fra læsningen, og har gjort, at de hovedsageligt er blevet tolket i en ikke-litterær sammenhæng. Gassilewski, som selv er inspireret af Fahlströms litterære univers, skriver blandt andet:

"Öyvind Fahlströms digtning er en stærk og i den svenske litterære kontekst nærmest asocial bryg. Men det er min overbevisning, at den har eksistensberettigelse også i dag, og det er mit håb, at den skal til at falde i hak med det svenske litterære korpus og i det mindste dråbevis - som olie når man pisker aioli - trænge ind, vække til live og påvirke."

Öyvind Fahlströms digte og hans manifest for den konkrete poesi, Hjrtli tekklykk fsdak (Hätila ragulpr på fåtskliaben) , vakte i høj grad til live og påvirkede fra begyndelsen af 1960'erne. Her blev han midtpunkt for en kreds af unge forfattere og litterater, som på forskellig vis tog udgangspunkt i forestillingen om sproget som "konkret materie". Lejligheden i Gamla Stan i Stockholm blev i en periode et mødested, hvor blandt andre Torsten Ekbom, Bengt Emil Johnson og Jarl Hammarberg lyttede til "guruen" og læste dele af den endnu upublicerede Bord i stencilerede kopier.

Öyvind Fahlström var ofte på forkant både som kunstner og kritiker. Med sine artikler i dagblade og tidsskriftet Metamorfose introducerede han surrealismen i Sverige og initierede Lars Norén og Erik Beckman . Inspiratorerne og temaerne var hovedsageligt franske: Artaud, Michaux, de Sade, Bataille, Céline m.fl., ligesom manifestet for en konkret poesi udsprang af mødet med Pierre Schaeffers musique concrète. Schaeffer optrådte flere gange fra midten af 1950'erne på Fylkingen i Stockholm blandt andet på Fahlströms initiativ, og også John Cage og David Tudor aflagde byen besøg.

Fra 1961 begyndte den konkrete poesis hovedorgan, tidsskriftet Rondo at udkomme, og Fahlström designede omslaget og bidrog flere gange med poesi og essays - blandt andet Brise , der introducerer den internationale konkrete poesi. Også den kombinerede udstilling, performance og udgivelse, Svisch , bærer med sine genreoverskridende eksperimenter Fahlströms præg. I udstillingskataloget fra 1965 hedder det usædvanligt kort og tørt:

"Født 1928 i São Paolo, Brasilien og har i flere år interesseret sig for tegnmaleri, som skaber nye "sprog" og tegnkombinationer. Han har også været med til at introducere en ny "åben" teaterform, happeningen , i Sverige."

Digtene, Bord, udkom første gang i 1966 - mere end ti år efter at de blev til - men da havde hovedpersonen for længst forladt den trykte poesi og hjemlandets snirkler. Allerede tidligt i 1960'erne flyttede Fahlström til New York - "hvilket var synd, både for ham selv og for Sverige", siger Ekbom . Herfra rapporterede han hjem om udviklinger på den moderne kunstscene og skabte selv værker af internationalt format. Han skrev om spilteori og udviklede kunstneriske koncepter, der udnyttede 1960'ernes grænseløshed og nye udtryksmuligheder over en bred kam. Eksperimenter med LSD og en række pornografiske installationer forargede i hjemlandet og er måske sammen med de konstante genrebrud årsagen til, at Öyvind Fahlström fortsat er den mindst kendte verdensberømthed i Sverige.