Talesprog, slang og fyord blev en central del af det poetiske inventar i 1960'erne. Bengt Emil Johnson er - med værker som Gubbdrunkning og Essäer om Bror Barsk - måske periodens fremmeste dyrker af "ordsex", men også Jarl Hammarberg, Öyvind Fahlström og Åke Hodell tilhører klassens frække drenge. "Stick innan ja pissar på dej" ("Smut, før jeg pisser på dig"), truer Johnson undervejs i Essäer om Bror Barsk, men kommer ingen steder i nærheden af de bizarre tekster, Lars Norén udgiver i Stupor - Nobody knows you when you're down and out. Her er hele det dystre de Sade-inventar - hallucinationer, sex, død, vold og hærværk.

Torsten Ekbom: Rondo - i skæringspunktet mellem generationer

Bengt Emil Johnson: GOTTGAFFEL (stick, innan ja pissar på dej")

Bogens første afdeling "Moment 1 - poems ur det trancherade medvetandet" har sigende fået motto efter et citat af Joseph Goebbels: "Dessa människor levet så intensivt i nuet därför att de inte har någon framtid" (Disse mennesker lever så intenst i nuet, fordi de ikke har nogen fremtid). Og det er den situation, Norén udmaler bogen igennem. Ja, helt ud på omslaget, som er dekoreret med henrettelser, pinsler og seksuelt motiverede forbrydelser. Stupor ("Afgrunde") er et uoverskueligt tekstmassiv, stærkt præget af typografiske og ortografiske eksperimenter, populærkulturelle citater og fiktive forløb med historiske personer. En gennemgående figur er den franske Raymond Roussel, hvis forfatterskab sjældent har været nævnt i svensk sammenhæng, men som også hører blandt Torsten Ekboms erklærede favoritter.

Efter udgivelsen af Stupor svandt interessen de følgende år for Noréns arbejde - romanen Bisköterna (1970) og dramaet Furstelickaren (1973) forblev upåagtede - men fra 1980 med stykket Modet att döda og visningen af hans første tv-spil blev Norén med ét nævnt som arvtager efter Strindberg og Bergman.