Elay: Public Poster Project

Ukendt.

Decembers anden låge tager sit udgangspunkt i denne imponerende reklamefilm for 4th Estate (et imprint under HarperCollins) i anledning af forlagets 25-års jubilæum. Det tog folkene bag animationen nogle uger uden megen søvn og ikke mindst små tusind bøger at producere den. Se den i bedre udgave her og følg tilblivelsesprocessen. 

“Den fjerde statsmagt” (pressen), som forlaget er opkaldt efter, har i øvrigt meget passende fået følgeskab af bloggen 5th Estate (nettet).

Filmen mindede mig om reklamefilmene for Douglas Couplands The Gum Thief, der kom ud for et år siden – et eksempel på sjældent opfindsom markedsføring af litteratur. Det var svært at vælge en enkelt af dem – se dem alle – men pas på, man får lyst til at købe bogen, og dette er jo en pengeløs julekalender.

Men når nu vi er ved Douglas Coupland, er vi jo også nødt til at runde forfatterens billedkunstneriske aktiviteter, hvor han også arbejder med bogen som genstand –  bl.a. i værker som det skulpturelle Fifty Books I Have Read More Than Once og collagerne The Penguins – og med grafisk design og logoer som hans Corporate Safety Blankets. 

Fra litteratur til reklame til design til kunst i en ring, der formodentlig aldrig sluttes.

Jeg har længe filosoferet over, hvor vigtige de to “offentlige rum” nettet og gaden er for hinanden. Nettet giver ikke mindst den flygtige street art et længere liv og et større publikum. Men gaden inspirerer også tilbage, og de gensidige “links” bliver stadig flere. 

Italienske Blu, der er et af de street navne, som er blevet så store, at han for tiden udstiller bogstaveligt talt på Tate Modern (under deres aktuelle Street Art-udstilling), har taget et ultimativt skridt i retning af at bringe de to sfærer helt sammen: at flygtiggøre gadekunsten til det yderste – netop med det formål at forevige den på netbaseret video. Muto hedder filmen (herover): en fuldkommen overvældende tour de force, som var dømt til at gå viral. 

Hvert eneste billede i stop-motion-animationen er i sig selv et stykke grafitti, som i næste billede bliver overmalet med et nyt. Hvilket i løbet af de i alt 7 minutters action bliver til ikke så få. Hvorlænge de hver især fik lov at leve, røber historien ikke noget om, men jeg gætter på rimeligt kort. Og hvor lang tid har projektet ikke taget ham. “I spent the winter working on some animations”, som han henkastet skriver. Muto’s locations er Buenos Aires og Baden – to rum, der sømløst glider over i hinanden, hvorved man mindes om, at dette selvfølgelig både er dokumentation og fiktion. Det hele starter med en mursten i muren, der bliver levende. Flere gang blander fysiske genstande sig med stregen. Men den surrealistiske fortælling indfanger én, så man glemmer “mediet”, og hvordan det hele er blevet til. Lige indtil man igen kommer i tanke om det og bliver mildt sagt svimmel. Musikken af Andrea Martignoni er et ret afgørende bindemiddel, det er utroligt, hvor meget liv lyd kan tilføje.

En palimpsest i bevægelse. Metoden og stofligheden minder lidt om William Kentridge. Men det at det er byen, der er tegneblokken, forandrer en god del, synes jeg. Det må virkelig være en proces med forhindringer, og også i noget højere grad, end når man laver bestillingsgrafitti på et af de største moderne kunstmuseer (hvor betegnelsen Street Art bliver en anelse ironisk).

En af Blu’s andre, kortere “wall painted animations” foregår i øvrigt slet ikke på gaden, men indendøre i et enkelt rum, som filmen lukker om sig selv i en sløjfe. Og her kommer der sågar bogstaver i bevægelse: Letter A. Afspil filmene i fuldskærmmode. Og lad os se, om du kan holde dig fra at sende dem videre.

Den finlandssvenske digter Cia Rinnes nye digitale værk archives zaroum består af i alt 29 animerede og interaktive digte. De enkelte digte udvikler sig i takt med at de klikkes frem i små maskinskrevne og håndtegnede forløb, som til sammen danner et myldrende poetisk arkiv. Det digitale værk er en videreudvikling af Cia Rinnes digtsamling zaroum fra 2001, en visuel og filosofisk bog inspireret af blandt andet Dada og Fluxus og skrevet på en lang række sprog. Projektet er sidste afsnit i trilogien Ord i øjet – ny nordisk visuel poesi.

Se archives zaroum. (Læs mere >>)

Frank Altschul Jensens fire minutters flashfilm Det Sublime er inspireret af så forskellige folk som netkunstnerne Young-Hae Chang Heavy Industries og sportskommentatoren Svend Gehrs. Værket udfordrer samtidig filosoffen Kants syn på begrebet det sublime: Det, der overskrider det skønne, og som Kant ikke mener kan indfanges af kunsten. Sæt dig tilbage i stolen, og hold fingrene fra musen.

Primärdirektivet er et nyt digitalpoetisk værk skabt til Afsnit P af den svenske digter, lyd- og billedkunstner Johannes Heldén. I to gådefulde svævende bøger skjuler sig to ikke-lineære landskaber, hvor hver berøring og hvert klik med musen åbner en ny sprække i tiden. Primärdirektivet er første led i en serie med ny nordisk visuel poesi, Ord i øjet, og præsenteres på både svensk og engelsk.

Se Primärdirektivet. (Læs mere >>)

svevedikt (svævedigte) er syv nye animerede digte skabt til Afsnit P af den norske poet Ottar Ormstad. Visuelle og lydlige meditationer over sprogets mindsteenheder og deres kombinatorik. Digtene er i sagens natur ikke for fastholdere, som Karen Wagner skriver i sin katalogtekst til udstillingen. Det er potentielle digte, der forbliver i bevægelse.

Læs også pressemeddelelse.

Poul G Exners serie four kinds of piece er en visuel ikke-oversættelse af den amerikanske publikation State of the World’s afsnit om håndvåben. Billederne indgår i Forfatterskolens antologi Følgesvend til Verdens Tilstand, der udkommer på Adressens Forlag om kort tid. Afsikr musen, sigt, skyd!

Afsnit Ps store virtuelle udstilling konkretpoesi.se præsenterer den svenske konkrete poesi fra 1960’erne for første gang for et dansk publikum i et omfang og en form, den fortjener. Martin Deichmann og Christian Yde Frostholm introducerer en grænseoverskridende periode i den svenske litteratur i ord, lyd, billede og bevægelse: Ekbom, Fahlström, Hammarberg, Hodell, Johnson, Nylén og Reuterswärd. Som en tråd op til i dag rummer konkretpoesi.se desuden en præsentation af den nye generation af svenske “konkrete” digtere, “Generation OEI”.

Læs også pressemeddelelse.

Fra rulleteksterne:

(Læs mere >>)

Digteren og fotografen Claus Handberg Christensens seneste bidrag til Afsnit P er et digt og en billedserie tilegnet tiden. (CHC)

Billedkunstneren Thomas Seests første bidrag til Afsnit P bærer titlen BAM, “et ord, som på trods af dets ordlyd end ikke er et ord”. En meditation over mediet og dets nye sprog.

Mærkelig Meningsløs Sludder. Tre ord, sagt af Tom Kristensen i radioen i 1960 blev til et musikalsk værk af Hans Sydow. Nu har grafisk designer Christian Leifelt animeret værket med håndholdt mus. Oplev animationen, hør endnu et værk fra Hans Sydows nyudgivelse Dada3+ og læs om installationen Lyd/By/Fugl.

Se Mærkelig Meningsløs Sludder.

Læs pressemeddelelse.