indlæg med taggen "konkret poesi"


Poor. Old. Tired. Horse.


| 11/6/09

lilian-lijn-sky-never-stops-1965-collection-va-museum

Lilian Lijn, Sky Never Stops, 1965, Collection V&A Museum

Hvis man har mulighed for det, var det vist ulejligheden værd at tage til London her i sommer. Udstillingen Poor. Old. Tired. Horse. på ICA handler om tekstbaserede kunstpraksisser, inspireret ikke mindst af den konkrete poesi, men inddrager også beslægtede strømninger fra 60’erne og 70’erne og omfatter desuden en række yngre kunstnere.

Udstillingen, som kan ses 17/6-23/8, viser værker af Vito Acconci, Carl Andre, Anna Barham, Matthew Brannon, Henri Chopin, Ian Hamilton Finlay, Alasdair Gray, Philip Guston, David Hockney, Karl Holmqvist, Dom Sylvester Houédard, Janice Kerbel, Christopher Knowles, Ferdinand Kriwet,Liliane Lijn, Robert Smithson, Frances Stark and Sue Tompkins.

Titlen “Poor. Old. Tired. Horse.” stammer fra den skotske konkretpoet Ian Hamilton Finlays tidsskrift af samme navn, som han udgav fra 1962 til 1968.

at det at


| 20/4/09

n70766658692_9327

Brødrene Woetmann af Danmark og Camilla performer Hans-Jørgen Nielsens legendariske digtsamling, at det at, fra 1965 i et virvar af lyd og stemmer. Det sker på Christianshavns Beboerhus torsdag 23. april kl. 21. Entré kr. 40. Mere info på Facebook.

Læse med billeder i øjnene –
Marcel Broodthaers: Le Corbeau et le Renard


| 24/12/08

Le Corbeau et le Renard (1967), arbejde på papir, MACBA

 

Man kan ikke både have ost i munden og få komplimenter for sin skønsang. Sådan lyder moralen i La Fontaine-fablen Ravnen og ræven, “et vers om gevinst og tab”, som den danske oversættelse kalder det.

Men kan man både læse og have billeder i øjnene? Hos salig Marcel Broodthaers har man ikke noget valg.

Hans film Le Corbeau et le Renard fra 1967, som indgår i Ubuweb-skatkammeret, er et vidtgående eksperiment med at tilnærme ord, billeder og ting hinanden. Eller som Broodthaers siger i et interview: “et forsøg på så vidt som muligt at nægte både ordene og billederne mening”. 

Til brug i filmen lader han et af sine digte trykke med fed skrift og fungere som kulisse for en række genstande, heriblandt portrætter af sig selv og helten Magritte. I stedet for at illustrere eller dramatisere står tingene og billederne i vejen for teksten eller indgår, stående side om side med den på deres hylder, i en slags udvidede sætninger.

En “læseøvelse” eller “rebus”, kaldte Broodthaers selv det filmatiserede digt. Og man kan naturligvis ikke lade være at forsøge at tyde det.

Skriften forvrænges set gennem syltekrukkerne, hvori der er stukket andre, håndskrevne ord. Og kameraet panorerer baglæns hen over ordene “MAIS À PEINE” (“men kun knap”). I ordet “UN” (“en”) sidder en tegnestift. Ordene bliver til ting, tingene til ord, og også selve fiktionen konkretiseres. “Maleren havde alle farver. Arkitekten var af sten. Raven og ræven stod med trykte typer”. 

Da filmen var færdigklippet, mente Broodthaers, at han stadig ikke havde opnået fuldt ud den harmoni mellem medierne, han ønskede, og han udformede derfor et særligt lærred, den skulle projiceres på, som gentager dele af skriften og billederne. Endnu et lag, der på én gang tydeliggør pointen og vanskeliggør den (vante) umiddelbare læse/synsoplevelse. 

Filmen blev i første omgang skabt til filmfestivalen i Knokke, hvor man modvilligt viste den, men uden for programmet og på et normalt lærred. Men skaden blev gjort god igen året efter på udstillingen Le Corbeau et Le Renard på Wide White Space Gallery i Antwerpen, hvor både film og lærred indgik – sammen med en bog – og de tre dele blev solgt som et samlet “environnement”.

David Bellingham: Fresh Fruit & Tables


| 1/12/08

For at imødegå finanskrisen i denne svære juletid lancerer vi hermed den pengeløse gavekalender.

Den første låge rummer tilmed en gave i mere end én forstand. Glasgow-baserede David Bellingham, der i flere omgange har bidraget til Afsnit P, ikke mindst med projektet Copenhagen Sections (2000), valgte nemlig i september i år at forære sin nye bog væk. Fresh Fruit & Tables, som den hedder, blev distribueret igennem en række britiske biblioteker, og kan desuden stadig downloades frit som pdf fra websitet.

Bogen er, så vidt jeg kan se, blandt andet en tiltrængt opsamling af Bellinghams mange, i sagens natur meget flygtige postkortværker. Den virker samtidig som den mest rendyrket konkretpoetiske af hans bøger, et indtryk, der nok til dels fremkaldes af, at det er den mest grafiske – holdt i sorthvid – og fx. også rummer en hilsen til en af den visuelle poesis klassikere, Christian Morgenstern, hvis Fisches Nachtgesang (1905) her opdateres med en tilsvarende dagssang:

Enkelte “digttegninger” går desuden i en interessant dialog med Cia Rinne

Apropos konkret poesi udgav David Bellingham i øvrigt i 2002, sammen med Thomas A. Clark, et fint udvalg af den skotske konkretist Ian Hamilton Finlays digte, The Blue Sail på sit forlag WAX366. 

Og nu har manden langt om længe også fået en hjemmeside. Værsgo at tage for dig af herlighederne!

(ps. kom gerne med “gaveideer”).

“Låt poeterne komma” – Åke Hodells Lågsniff landet på nettet


| 2/10/08

Ubuweb har tilføjet den geniale svenske tekst/lyd-digter Åke Hodells performancefilm Lågsniff til sit bugnende arkiv. En forrygende, kulsort og kras forestilling. “De sagde at Anden Verdenskrig var morsommere and Første Verdenskrig. De siger at Tredje Verdenskrig bliver endnu morsommere…” Poet-piloterne i filmen er også fire af den svenske konkretpoesis hovedpersoner: Hodell, Bengt Emil Johnson, Torsten Ekbom og Leif Nylén – assisteret af stewardesserne Sissi Nilsson og Elisabeth Nylén. 

Filmen, der kun blev sendt en enkelt gang på svensk tv i 1965, blev i 2002 fundet frem fra glemslen og udgivet på dvd af Rönnells Antikvarat i Stockholm, hvorfra den stadig kan bestilles.

Plog 1.0-indlæg tagget “konkret poesi”


| 11/6/08

Højholt digitaliseret – Det kongelige Bibliotek og Afsnit P åbner arkiverne >>
7/8/07
Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >>
19/1/06
En flygtende stime af ord – Andreas Müller: For All Seasons >>
28/10/05
Ji Lees talebobler til folket – Skriften over New York 3 >>
12/10/05
Kompakt og luftig litteratur – Monica Aasprong og Anna Hallberg >>
17/5/05
Skriftregn og cyberkonkretisme – digi-digtet >>oh<< >>
14/4/05
Visuelle poeter i Silkeborg og Hvedekorn – Dotremont, Corydon og Holst >>
26/1/05
Nordisk kalender – tosproget opråb >>
20/12/04
Luj til jul? 
>>
9/11/04
Urbølger – Ian Hamilton Finlays digtgenstande 
>>
12/9/04
Ordkvadrat/Volumen – Højholt performet >>
8/9/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (II) >>
9/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (I) >>
6/7/04
Legebørn – Åtte fra Bergen og Gruppe 68 >>
23/6/04
Ottar Ormstad – tapeter og kvadrogrammer >>
23/6/04
Den stora gåtan og den rene iagttagelse – Tomas Tranströmers haikudigte 
>>
15/4/04
Visuel poesi i Danmark? – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >>
15/3/04
Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>>
3/3/04
Soldatmarkedet – norsk konkret poesi under udvikling >>
27/2/04
Visuel poesi i Norge? >>
10/2/04
Musikalsk montage >>
6/11/03
Poeten Hs mange ansigter – den visuelle Højholt >>
6/11/03

Cia Rinnes zaroum


| 8/1/08

justice

Cia Rinnes værk på Afsnit P, archives zaroum, tager sit afsæt i digterens trykte bog zaroum fra 2001. Anders Lundbergs essay er en begejstret læsning af den originale digtsamling som genstand, artists book og visuel poesi – blandt andet med tråde til de konkrete poeters skrivemaskinepoesi, herunder spatialismen. Hans tekst rummer samtidig overvejelser om bogens væsentligste figur, ordspillet, og dets mulige medvirken til den visuelle poesis marginalisering som genre.

archives zaroum [ord i øjet #3]


| 8/1/08

Den finlandssvenske digter Cia Rinnes nye digitale værk archives zaroum består af i alt 29 animerede og interaktive digte. De enkelte digte udvikler sig i takt med at de klikkes frem i små maskinskrevne og håndtegnede forløb, som til sammen danner et myldrende poetisk arkiv. Det digitale værk er en videreudvikling af Cia Rinnes digtsamling zaroum fra 2001, en visuel og filosofisk bog inspireret af blandt andet Dada og Fluxus og skrevet på en lang række sprog. Projektet er sidste afsnit i trilogien Ord i øjet – ny nordisk visuel poesi.

Se archives zaroum. (Læs mere >>)

Om Monica Aasprongs Soldatmarkedet


| 3/10/07

omsoldatmarkedeta

Monica Aasprongs Soldatmarkedet er et arbejde under tilblivelse, der til stadighed skifter form, udtryk, medium og format. Titlen dækker over både tidsskriftbidrag, bogudgivelser, installations-, lyd- og netkunst, og senest et interaktivt Afsnit P-projekt. Audun Lindholm opridser i sit essay projektets udvikling fra 2003 til 2006 og kommer med en række bud på, hvordan et sådant uafsluttet og transformerende værk kan læses.

Soldatmarkedet [ord i øjet #2]


| 3/10/07

Anden del af Afsnit Ps trilogi med ny nordisk visuel poesi, Ord i øjet, er Soldatmarkedet skabt af den norske digter Monica Aasprong. Den nyeste udgave af Aasprongs fortløbende og mangesidede værk rummer hele fire forskellige arbejder, som på hver deres måde tilnærmer sig og gør brug af titelordet og dets enkeltbogstaver. To af delene koncentrerer sig om bogstavet t, imens de to andre danner nye morfemer og ord af materialet. Projektet, som gør læseren medskabende, er udført i samarbejde med den svenske medieingeniør Erik Sjödin.

Se også pressemeddelelse.

Læs også Audun Lindholms essay Om Monica Aasprongs Soldatmarkedet.

svevedikt


| 31/3/06

svevedikt (svævedigte) er syv nye animerede digte skabt til Afsnit P af den norske poet Ottar Ormstad. Visuelle og lydlige meditationer over sprogets mindsteenheder og deres kombinatorik. Digtene er i sagens natur ikke for fastholdere, som Karen Wagner skriver i sin katalogtekst til udstillingen. Det er potentielle digte, der forbliver i bevægelse.

Læs også pressemeddelelse.

konkretpoesi.se


| 17/5/05

Afsnit Ps store virtuelle udstilling konkretpoesi.se præsenterer den svenske konkrete poesi fra 1960’erne for første gang for et dansk publikum i et omfang og en form, den fortjener. Martin Deichmann og Christian Yde Frostholm introducerer en grænseoverskridende periode i den svenske litteratur i ord, lyd, billede og bevægelse: Ekbom, Fahlström, Hammarberg, Hodell, Johnson, Nylén og Reuterswärd. Som en tråd op til i dag rummer konkretpoesi.se desuden en præsentation af den nye generation af svenske “konkrete” digtere, “Generation OEI”.

Læs også pressemeddelelse.

Fra rulleteksterne:

(Læs mere >>)

For en person med verbale pupiller og en vis tålmodighed


| 8/12/03

forenperson

Forlaget Arenas 945 sider tykke Johannes L. Madsen-samling, JLM, fra dette efterår er med sine prikdigte, bogstavlabyrinter og Nedspildt spruttende af syre en fornem tidsbilledserie. Martin Deichmann har set på alle bladene – og lyttet til Halfdan E og Martin G’s cd med JLM-digte, Smarte pletter mellem fingrene. Han foretrækker digteren, når han er kort og konkret. (MD)

Konkret poesi som skulptur


| 6/11/01

konkretpoesisomskulptur

Der er både nerve og præcision i den svenske digter, designer, fotograf og billedkunstner Hans-Christer Ericsons udstilling på Den sorte Diamant, HCE. En særegen blanding af melankoli, mystik og minimalisme. (KW)

Hvad er visuel poesi?


| 9/3/00

Afsnit P-udstilling med 18 forskellige deltagere: Mark Bedford, Benedicte Bojlén, Lars Bukdahl, Claus Carstensen, Jesper Fabricius, Christian Graugaard, Simon Grotrian, Klaus Høeck, Christian Høgel, Per Højholt, Michael Jensen, Niels Lyngsø, Tóroddur Poulsen, Steen Møller Rasmussen, Carsten Sestoft, Vagn Steen, Jesper Søholm og Thomas Wiesner.

Se Hvad er visuel poesi?

Læs også pressemeddelelse.