Der ligger en slet skjult samfundsmæssig kommentar i selve cd-ens udformning: Den moderne tid er jo i forvejen smækfuld af eengangsobjekter fra eengangslightere og eengangskontaktlinser til one-nightstands og eengangsknald, men det bliver unægteligt en kende provokerende når tidens volumenstærke credo: BRUG OG SMID VÆK! pludselig inkluderer et unikt værk og ikke bare retter sig mod Irma's økologiske te-poser. Van Gogh #4 lægger sig her i kølvandet på Warhol og amerikansk popkunsts optagethed af masseproduktion og forbrugerkultur, men det er vel at mærke med et markant andet fortegn. For hvor Warhol meget direkte (og såmænd også Irma's teposer, omend indirekte) pointerer reproduktionens mulighed, gør Van Gogh #4 det stik modsatte ved at fastholde det unikke ved både selve objektet - cd-rommen - og oplevelsen af det. Det er befriende at det budskab er pakket ind i et af tidens allernyeste teknologiske medier, for det ophæver den nærmest blåstemplede modsætning mellem modernitet og kontemplation. Desuden ER der da for fanden en morsom skævhed forbundet med at et budskab om øjeblikkets uerstattelighed og opmærksomhedens nødvendighed netop lanceres i et medie der om noget repræsenterer zappertidens toptunede tempo; samt i sig selv er et eksempel på en virtuel realitet, der jo som regel kan erstattes - Van Gogh #4 er så undtagelsen der bekræfter reglen.

Van Gogh #4 er nu ikke noget særlig hypermedielt værk, og det er egentlig overraskende når man tager i betragtning hvor gennemtænkt cd-rommen i øvrigt er. Eller rettere: Man forventer at der er en eller anden pointe gemt i værkets flade og lineære struktur, hvor man maksimalt bevæger sig et niveau op eller ned og i øvrigt håndfast guides lige frem uden mulighed for at lade sig friste af svinkeærinder. På den måde er værket egentlig forbavsende klassisk i sin opbygning: en tilrettelagt fortælling der støt skrider fremad. Men netop denne modsætning er et kup. For fornemmelsen af nu'et som hele tiden forsvinder mellem hænderne på én, af øjeblikkets flygtighed, af tidens gang - det er bundet til en lineær tidsoplevelse, som man bliver bevidst om i en nærmest provokerende grad, mens man bevæger sig gennem cd-rommen.