| 1. Post-it: Forsiden "Idet jeg var i besiddelse af praktisk talt ubegrænsede mængder kapital og viljestyrke, vovede jeg mig ud i en flyvende flugt med ganske kort varsel", indledes bogen - paradoksalt og symptomatisk - af Adam Szymczyk og Andrezej Przywara, og hvem drømmer dog ikke om netop den lykkelige situation? Tekst og billede illustrerer gensidigt hinanden i en skør kugleskrift. En poesi for kuglepen. Forsiden er først og fremmest forside, fordi det var sådan, den landede i postkassen. Dens stive karton indikerer afsnitsinddeling, men der er flere af slagsen undervejs, og med spiralryggen kan man bladre hele vejen rundt. Højholts gennemsigtige Punkter er måske et forbillede. Indledningens ubekymrethed følges op af spekulationer om pengemangel, flugt og af en essayistisk passage om nomadeliv og rejser. Parallelt hermed løber et spor om bevægelse. En bevægelse om spor, et bånd, der løber og forskyder sig hen over siderne og tager fysisk farve af sine omgivelser. Gult og blåt i begyndelsen. Som Brøndby og Sverige. I passagen om nomader hedder det, at den døde for Tuaregfolket er "synonym med 'den hvis verden ikke ændrer sig længere'". >> | | |
