12 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8

<<

3. Post-it: Brev til bidragsyderne

"Jeg vil bede dig bidrage med et mini-essay til en større publikation, som jeg i øjeblikket arbejder på. Bogen skal udgives i forbindelse med, at jeg repræsenterer Danmark ved den kommende biennale i Venedig, sommeren 2003. Det er min plan, at publikationen skal indeholde et udvalg bestående af omkring ti kortere tekster (1-10 sider), der hver især dække forskellige aspekter af det idégrundlag, som er beskrevet nedenfor:

Hver enkelt af de 10 tekster vil blive formmæssigt intergreret i en større fiktionstekst. Den først linie af hver af de 10 'lodrette' tekster vil udgøre en integreret del af en længere 'vandret' tekst, der løber gennem bogen som én enkelt linie. Bogen vil være forsynet med spiralryg, og den vil være uden omslag, indledning eller bagside, dvs. uden begyndelse eller slutning. Bogen er en endeløs sløjfe."

Det kan ikke undre, at netop Svend Åge Madsen er valgt til opgaven med den horisontale tekst. Han er vel nærmest Danmarksmester i kors, bånd og sløjfer og accepterer sjældent almindelig rammesætning og kanter på papiret. "Af sporet er du kommet" - klodsede marionetter op til halsen i levende sprog. I The Blind Pavilion har Madsen fået sit eget spor, som slynger sig på tværs af siderne. Han skriver levende ord blandt døde hanner og hunner. De døde er dem, hvis verden ikke længere forandrer sig. Ordene danser ind og ud af de vertikale tekster og integrerer sig i begge retninger. Typografien forandres løbende, tekster bliver grafiske guirlander, og ord ændrer kamæleonagtigt farve og form.

Gad vide, om brevet hører til blandt de vertikale tekster - eller er den mon udelukkende en del af rammen?

"... - at åbne den endeløse konstruerede virkelighed, der kan lignes ved en babushka dukke (babushka betyder 'blind plet' på russisk (det passer ikke, men jeg ville ønske det gjorde!))."

"Yours truly, Olafur".

>>