6. Post-it: Mangefacetteret landart I bogens folder gemmer sig talrige eksempler på landart. Luftfotografier, panoramaer, horisonter - naturskabt, guddommelig, menneskeskabt. Aftryk i landskaber, forrevne bjergtoppe, floder, dalsænkninger, veje. Møder mellem guders kæmpemæssige griffel og byplanlæggerens autocad. Og for denne læser fremtidsminder om Eliassons Weather Project. The Blind Pavilion tegner blindt - netop - sit eget landskab. Den er under stadig udbygning, udfoldning og kortlægning. Og kortlægningen i sig selv lægger nye streger til værket. Det er vel overflødigt at nævne det, men lad mig nu alligevel: Også "krystaller" er en metafor for hele projektet - pavillon såvel som bogværk - og det myldrer naturligvis med disse miniaturelandskaber på de trykte sider. The Blind Pavilion er langt fra det første bogværk, som bliver udnævnt til diamant, men måske et af dem, som vitterlig fortjener det. | ||