Formidling på nettet er i særlig grad afhængig af et æstetisk koncept der forbinder tekst, navigation, grafisk identitet og atmosfære. Meget tidligt i projektfaserne har vi støbt formen til en udstilling, ofte en grundlæggende metaforik. Charlotte Hansen og Karen Wagners Webessay – en poetik undervejs (2003) er et svimlende tekstvæv om essaygenren i den digitale tidsalder som holdes sammen af rejsemetaforikken. Læseren tages med rundt på fire rejser: en videnskabelig ekspedition, en indre rejse, en storbyferie og en rumrejse. Indgangen til hver rejse er en billet hvorpå rejsens forskellige destinationer – undertemaer – optræder i form af billede og ord. Rejserne bevæger sig forbi mere end et halvt hundrede forskellige stationer og aftegnes ved hjælp luftpost-stribede kuverter. Rejsebreve, frimærkefarver og forskellige slags brevpapir hjælper læseren med at navigere rundt mellem essayets mange stemmer.

Webessayet aftegner i en eksperimenterende og åben stil essaygenrens historie og tendenser. Den fjerde tekstrejse, Rumturisme, har desuden færten af nye essayistiske tekst- og kunstformer affødt af nettet. På den måde synliggør projektet – og inden da netkunstudstillingen ON OFF (2001) – også Afsnit Ps egne transformationer, som vugger i takt med nettets udvikling.

Metaplogging (Afsnit P 2005)

Vi havde hele tiden været bevidst om den nye teknologis potentiale, men gradvist gik det op for os for alvor hvilken nærkontakt der eksisterer mellem den digitale litteratur og den menneskelige læsning og kognition i en tid hvor kommunikationsformerne er i rivende udvikling. Og i samme takt blev også vores formgivning og formidling fokuseret på at gøre Afsnit P til et netspecifikt site hvor både kunst og kritik, performativitet og kommentar greb dybt ind i hinanden. Det var på dette tidspunkt, i 2003, at vi, endnu i blogsfærens barndom, begyndte at "plogge". Fremover blev Afsnit Ps kortere, mere tidsskriftlignende aktiviteter afviklet i den løbende Plog-strøm, hvorfra en lang række Afsnit P-knopskydninger fandt sted i form af nye projekter.

Ploggen blev Afsnit Ps tænketank, og også den er styret af klare, dogmelignende regler: hvert indlæg bestod af både ord og billeder og var på maksimum 300 ord. Tilblivelsestiden måtte ikke overskride en time. Indlæggene viste sig hurtigt at samle sig omkring centrale Afsnit P-temaer som ord/billede, det offentlige rum, skrift/tegn, konkret poesi og digital poesi. Og som andre blogs er Ploggen bygget op omkring linket, som trækker tråde ud til verden og ind i Afsnit Ps eget univers – og tilbage i dets historie, og er på den måde med til konstant at sammenvæve, fortætte og uddybe Afsnit Ps betydningsnetværk.

Christian Yde Frostholm:
Litteraturgatan (Afsnit P 2006)

Internettet er blevet et nyt offentligt rum, men det er samtidig blevet et ekstra vindue til det gamle. Og, som Andreas Brøgger beskriver det i sit fremsynede bidrag The City Writes in Digital Ink til serien Gaderne – byen skriver (2001), er de konkrete og digitale virkeligheder godt og grundigt ved at indlejre sig i hinanden. Gadekunstnerne henter i lige så høj grad deres street cred via internettet, hvor deres flygtige værker foreviges. Og gaden i sig selv bliver til stadighed mere "digitally augmented" med usynlige lag, der kan hentes frem via mobiltelefoner og andre håndholdte gadgets. Det er kun et spørgsmål om tid, før andre mennesker kan downloade slogans til din T-shirt, sådan som Andreas Brøgger forudser det – i en tekst der i øvrigt skal scrolles frem på et (billede af et) billboard i New York City.

I Lene Wissings interaktive værk Word on the Street (2003) kan læseren følge hendes daglige vandring fra Vesterbro til City. Som hun skriver: "Tænk, hvis man kunne lave mouse over i en gade og høre word on the street dér." I dette værk kan man faktisk. Når man følger ruten på kortet med musen, popper alskens udsagn frem fra opslag, skilte og knapper: "Fri sol i en 1 måned", står der måske, eller: "Tryk her hvis De fortryder". Det eneste man ved om ordenes kontekst, er deres placering på Krakkortet.

Der er ikke langt fra Lene Wissing kortlægning af gadernes sprog til Christian Yde Frostholms digtsamling Afrevne ord [netversion] (2004). Også her opsnappes de flygtige udsagn i bybilledet: forbipasserendes løse sætninger og murenes opklæbede ord åbner, takket være deres løsrevethed, for nye sammenhænge og poetiske fortolkninger. Og i modsætning til den trykte version af bogen (Borgen 2004) rummer netversionen, der udkom parallelt, også et visuelt og navigatorisk niveau som forvandler læsningen til en slags vandring rundt i teksten på egen hånd. Læseren bliver sat i en situation der minder om forfatterens og fotografens. Og de enkelte digte og tekststumper skriver sig frem oven på fotografier af byens asfalterede flader, som i højere grad end at illustrere bliver en slags scene for ordene.

Sideløbende med disse afrundede gadeværker voksede Pshots frem stykvist fra 2005 til 2008 som en billedlog, hvortil alle og enhver kunne bidrage med snapshots af ord i dagligdagens offentlige rum – graffiti, skilte, paradokser og brandere. Hertil kunne Cia Rinne for eksempel indsende et fotografi af en klynge godt slidte YES og NO-knapper der gik i spil med hendes egen interaktive poesi, og her kunne Morten Schelde placere sin dokumentation af den sammenstyrtede del af det lokale bibliotek – tilfældigvis afdelingen for "Arkitektur" som skiltet over den angiver. Og for dem der fulgte eller bidrog til billedstrømmen, gav den også et nyt, ekstra blik på omgivelserne, en anden slags "augmented reality" faktisk.

Den vigtigste fokus for os har over hele linjen været rummet imellem ord og billede. At arbejde med Afsnit P var bevidst at sætte sig mellem mindst to stole. De værker, essay og indlæg vi har publiceret, har så vidt muligt aldrig været kun tekstlige eller kun visuelle, og jo mere sammenvævet de enkelte medier eller kunstarter var, jo "mere Afsnit P" har tingene på en måde været for os.

Klavs Bondebjerg: Omanske
nabolag (Afsnit P 2001)

Klavs Bondebjergs bidrag til Gaderne-serien, værket Omanske nabolag (2001), kombinerer ikke blot ord og billede, men introducerer også lyden som et tredje lag. Bondebjerg skrev både poesi, fotograferede og producerede radiofoniske rejseberetninger, og Afsnit P var et de få privilegerede medier der (inden hans alt for tidlige død i 2004) nåede at præsentere hans tre talenter forenet i et enkelt værk.

Hvert fotografi i Omanske nabolag ledsages af et lydbillede som – takket være animationens dvælen – vokser frem fra lydens traditionelle baggrundsposition til at blive selve forgrunden. På billedsiden møder man lukkede graffitiudsmykkede døre, imens stemmer, musik og støj siver fra husene og bazaren. "Der er liv på begge sider af døren/lyd over lyd, musik til musik", som det siges i et af de digte som gradvist toner frem imellem billederne. Digtsuiten beskriver den orientalske bys skønhed, gådefuldhed og mange lag, imens værket selv på en måde efterligner byens synæstesi. Og de arabiske kragetæer på døren "oversættes" til lyd: "Stemmer slynger sig fra højre/som skriften på døren".

I den forstand viser Klavs Bondebjergs værk også, hvor sammenslyngede de forskellige områder som har været Afsnit Ps foretrukne, faktisk er: grænseområdet imellem skrift og billede (og lyd), det offentlige rum og litteraturen uden for bogen. De enkelte elementer i Omanske nabolag er måske nok klart afgrænsede, og teksterne får endda lov til at stå på en hvid skærm for sig selv, men lagene griber ikke desto mindre sammen, og ét sted forenes ord og billede fuldstændigt: i kalligrafien på dørene.

Kalligrafien, skriften og tegnet har ikke så underligt været en rød tråd gennem mange Afsnit P-delprojekter. I essayform har Karen Wagner blandt andet behandlet Arabisk og asemisk kalligrafi (2004), Miniatureskrift og andet uendeligt småt (2004) og Lykkelig ulæselighed (2005). Og Robert Corydons selvopfundne genre, calligrapoetica, er omdrejningspunktet i Thomas Bidstrup Jeppesens omfattende værkpræsentation Corydon – mellem ord og billede (2003). Udstillingen rummer både traditionelle trykte og oplæste digte, tegninger, malerier, fotografier, essays og citater, men den præsenterer dem sammenlinket på tværs af medierne, og med Corydons kalligrafiske billeder i deres midte: Dér hvor rollerne ikke kan adskilles. Som et citat lyder: "jeg føler mig som lyriker og maler, men jeg kan da umuligt sige, hvornår jeg er det ene og hvornår jeg er det andet".

<< | 1 | 2 | 3 | >>