Al Masson

Bosch & Fjord

(Læs mere >>)

Mere end 100 af Danmarks mest anerkendte kunstnere indsamler penge til de afviste irakiske flygtninge med en udstilling og auktion, som samler det største antal danske samtidskunstnere i én udstilling i nyere tid.

Den 10.-21. september afholder initiativet Aktion Auktion en udstilling og auktion til fordel for de afviste irakiske flygtninge. Udstillingen kommer til at foregå i Høkerboderne 8, på Vesterbro og byder på en række aktiviteter, som skal sætte fokus på de irakiske flygtninges sag.

I løbet af de 10 dage, udstillingen varer, inviterer Aktion Auktion til debatarrangementer, foredrag og andre events, som på forskellig vis vil sætte fokus og perspektiv på situationen omkring de afviste irakiske flygtninge.

(Læs mere >>)

Lilian Lijn, Sky Never Stops, 1965, Collection V&A Museum

Hvis man har mulighed for det, var det vist ulejligheden værd at tage til London her i sommer. Udstillingen Poor. Old. Tired. Horse. på ICA handler om tekstbaserede kunstpraksisser, inspireret ikke mindst af den konkrete poesi, men inddrager også beslægtede strømninger fra 60’erne og 70’erne og omfatter desuden en række yngre kunstnere.

Udstillingen, som kan ses 17/6-23/8, viser værker af Vito Acconci, Carl Andre, Anna Barham, Matthew Brannon, Henri Chopin, Ian Hamilton Finlay, Alasdair Gray, Philip Guston, David Hockney, Karl Holmqvist, Dom Sylvester Houédard, Janice Kerbel, Christopher Knowles, Ferdinand Kriwet,Liliane Lijn, Robert Smithson, Frances Stark and Sue Tompkins.

Tværfaglig Studiekreds om Tekst er en række unge forfattere og kunstnere, der undersøger feltet mellem kunst og litteratur, tekstbåren kunst og kunstbåren tekst. Nu arrangerer studiekredsen både udstilling, bibliotek og foredragsrække. 

Vedr. tekst, som begivenheden hedder, finder sted 22-26/3 på Udstillingsstedet Q, Peder Skramsgade 2 i København. 

Foredragsholderne er Rune Gade, Jørgen Michaelsen, Jan Bäcklund, Julie Kølle, Ida Börjel, Martin Larsen, Emil Lykkegaard, Pär Thörn, Kristine Kemp og Jon Helt Haarder. Se det fulde program her – eller på Facebook.

Bag låge nr. 19 gemmer sig billed- og videokunstneren Alex Itin: 

1000 Bills (In Imago Speramus) (2008).

Orson Whales (2006) – tegnet på hver eneste side af Moby Dick, med oplæsning fra romanen af Orson Welles og musik af Led Zeppelin.

YouCities (2006) – tegnet på sider fra Ulysses med James Joyce’s oplæsning fra Finnegan’s Wake.

Se filmene i bedre kvalitet ved at følge linkene. Se mere Alex Itin på hans blog IT IN Place og hans Vimeo-side.

Les dessous du Quai de la Rapée (1963)

Centre Pompidou i Paris viser for tiden en stor udstilling med Jacques Villeglé, en kunstner, det er svært at lade være at tænke på, når man ser Cut-Up Collectives plakatværker.

Villeglés primære arbejdsmateriale har siden begyndelsen af 50’erne været iturevne plakater hentet i det parisiske byrum. En vigtig del af hans værk, og måske endda den smukkeste, har ordet som sin vigtigste visuelle komponent, inspireret bl.a. af de lettristiske poeter, såsom Isidore Isou.

De allerførste plakatbilleder skabte han i samarbejde med Raymond Hains – heriblandt et “nyt Bayeux-tapet”, som Hains kaldte det, ud fra en række af koncertplakater på et plankeværk.

Ach Alma Manetro (1949)

Villeglé komponerer ikke, siger han. Han afdækker skjulte lag, og udnytter samtidig det naturlige forfald, plakaterne har været udsat for. Billederne bliver en slags arkæologi af den tid, de er skabt i.

Sammen med Hains udvikler Villeglé desuden i 1953 begrebet ultra-lettres – en forvrænget og “lykkeligt ulæselig skrift” frembragt ved hjælp af et særligt “hypnagogoskop”. En teknik, de første gang anvendte på et fonetisk digt af digteren og maleren Camille Bryen, Hepérile, som blev til Hepérile eclaté (éclaté = sprængt).

Hvor ultra-bogstaverne gladeligt tømmer sproget for betydning som et friskt pust i en informationsmættet tidsalder, er Jacques Villeglés socio-politiske alfabet derimod en fortætning af de allermest ladede tegn. I tiden efter maj 68 var metrovæggene overtaggede med alskens politiske og relgiøse symboler, og Villeglé besluttede sig for at komprimere dem til en samlet “abc”, et projekt han har fortsat helt op til i dag. En skrifttype, der kan skrives nye voldsomme tekster med.

L’alphabet de la guerilla (1983)

Jacques Villeglé – La comedie urbaine kan ses indtil 5. januar. For de franskkyndige rummer museets online-skoletjeneste en fin gennemgang af udstillingen med videointerview med kunstneren. Galleriet Sabine Wachters Fine Arts viser en samling af nyere plakatværker, der er ældre værker her, og kunstnerens egen humoristiske hjemmeside giver en god introduktion til kunstnerskabet (igen på fransk).

ABC (1959)

Decembers femte låge er godt gemt og på vej til at forsvinde. Ifølge hjemmesiden skulle den være der en uge mere, men plakaterne på stedet siger (og udstillerne kan bekræfte), at den skjulte udstilling Unnameable Name er væk inden dagen er omme. 

Jeg troede faktisk allerede, jeg var kommet for sent i går, da jeg trådte ind på Københavns Hovedbibliotek. Og ikke bare til udstillingen, men til biblioteket i det hele taget. I rummet mod gaden var betjentene i fuld gang med at fylde bogstakke i skraldecontainere, og udlånet var mere eller mindre forskanset i plastik. 

Det er en stund siden, jeg sidst var forbi, så gensynet med det gamle bibliotek var både foruroligende og rørende. Hjemløse, madpakkespisende, sovende … alskens skæbner mødtes i læsningens tempel. Men jeg var på udkig efter kunst. Og ikke af den slags, der tydeligt gør opmærksom på sig selv. Kunst i “sprækker, mellemrum og på tomme steder imellem de informations- og underholdningkategorier, som den typiske biblioteksgæst normalt er på udkig efter”, som spillereglerne lød. Hvem end den “typiske biblioteksgæst” så er.

Alle mine sanser var skærpet, for jeg vidste jo ikke, hvor jeg skulle kigge. Var det den affældige stuebirk under Skønlitteraur før 1700?

Var det de underfundige skilte, som var overalt?

Eller var det de små personlige budskaber, der spredt hist og her, gemte sig på og under reolerne?

Jo mere, jeg kiggede, jo mere blev alt skulptur, installation og intervention. Æbleskroget på notatblokken, den aflange tomme hessianopslagstavle. For slet ikke at tale om den store forsamling af mennesker, der hypnotiseret sad og lyttede til Jens Christian Grøndahls bragende, overnaturligt dybe stemme i mikrofonen på førstesalen, hvor reolerne var blevet skubbet sammen i siderne for at skabe plads til horderne, så det ikke længere var muligt at komme ind til bøgerne.

Jeg ville gerne tro, at det var dette, der var det “navn som ikke kan navngives”, men jeg havde stadig mine tvivl. Jeg søgte forgæves overalt i stueetagen og på 1. sal. Først på vej slukøret ud igen, øjnede jeg gudskelov ved indgangen A4-arkene med oversigten over udstillingen, som først startede på 2., hvor jeg slet ikke havde været. Det unævnelige kunne heldigvis stadig kortlægges og var bestemt værd at lede efter.

Her oppe i biblioteket fandt jeg “efterladt” på en hylde Jeff de Castros hermetiske spejlbog fyldt med sekstaller, hvis skriftbillede uundgåeligt bragt tankerne i retning af Monica Aasprongs Soldatmarkedet.

Og imellem brandalarmen og Naturens Verden hang Jørgen Michaelsens Appeasement Without a Subject med den lige så hypnotiserende sentens: “The unnameable is not the unnameable / The unnameable is not the name / The name is not the name”.

Klos op ad Maskinteknikken stod Elisabeth Cohens skrånende billede i en boks i stil med den slags dobbeltbundede skuffer eller hemmelige rum, der altid er i kriminallitteraturens biblioteker. 

Og smukt indføjet blandt de øvrige skilte ved nødudgangen fandt jeg “I tilfælde af politiaktion undgå anviste udgange”, der næsten må skyldes Jenny Polak.

Morten Tillitz‘ mærkelige maskine kørte manisk rundt med ord og genstande, som ting vist har det med for ham.

Imens Tanja Nelleman Poulsen i sin vante stil syntes at opfordre lånerne til at bruge bøgerne lige lovligt kreativt med saks og lim. 

Michael Mørk havde bragt sin egen personlige, ikke-alfabetiske orden på en del af kunstafdelingen, til en smule frustration for bibliotekaren, der ikke desto mindre var så sød at give mig en guided tour på etagen, hvor Kim Asburys tinsoldater bl.a. legede krig hen over et landskab af bogtoppe.

Tilbage på 2. sal under Biografier hang pludselig to døde fascister under en hylde med den tilhørende håndbog “Deconstruction Mussolini – a do it yourself plastic garage kit”, som dog ikke var til hjemlån (Gregory Scholette: Still Life with Dead Fascists).

Men det mest uhyggelige var dette:

Det lykkedes mig ikke at bestemme, hvem der stod bag. Og mange andre værker fandt jeg slet ikke. Det bliver jo en del af spillereglerne. Nogle er sikkert simpelthen “bortkommet”. Hvis ikke de, som Jacob Tellufsens Untitled Nothing, insisterede på slet ikke at være der.

For at imødegå finanskrisen i denne svære juletid lancerer vi hermed den pengeløse gavekalender.

Den første låge rummer tilmed en gave i mere end én forstand. Glasgow-baserede David Bellingham, der i flere omgange har bidraget til Afsnit P, ikke mindst med projektet Copenhagen Sections (2000), valgte nemlig i september i år at forære sin nye bog væk. Fresh Fruit & Tables, som den hedder, blev distribueret igennem en række britiske biblioteker, og kan desuden stadig downloades frit som pdf fra websitet.

Bogen er, så vidt jeg kan se, blandt andet en tiltrængt opsamling af Bellinghams mange, i sagens natur meget flygtige postkortværker. Den virker samtidig som den mest rendyrket konkretpoetiske af hans bøger, et indtryk, der nok til dels fremkaldes af, at det er den mest grafiske – holdt i sorthvid – og fx. også rummer en hilsen til en af den visuelle poesis klassikere, Christian Morgenstern, hvis Fisches Nachtgesang (1905) her opdateres med en tilsvarende dagssang:

Enkelte “digttegninger” går desuden i en interessant dialog med Cia Rinne. 

Apropos konkret poesi udgav David Bellingham i øvrigt i 2002, sammen med Thomas A. Clark, et fint udvalg af den skotske konkretist Ian Hamilton Finlays digte, The Blue Sail på sit forlag WAX366. 

Og nu har manden langt om længe også fået en hjemmeside. Værsgo at tage for dig af herlighederne!

(ps. kom gerne med “gaveideer”).

Det er noget af et projekt, billedkunstneren Melik Ohanian (f. 1969 i Frankrig) i disse måneder gennemfører i Paris og omegn – herunder med afsløringen af flere nye udsmykningsopgaver (bl.a. i bydelen Bellevilles svømmehal), filmvisninger, billboards rundt i bybilledet, multiples, samt adskillige udstillinger på gallerier og museer. I alt 15 forskellige institutioner er involveret i From The Voice To The Hand. 

Et af de vigtigste venues er udstillingsstedet Le Plateau, hvortil Ohanian bl.a. har skabt installationen 10.000 Letters, bestående af ti tusind håndlavede gipsbogstaver. Bogstaverne er anbragt på gulvet i bunker, hver repræsenterende et citat. Størsteparten af ophavsmændene er franske tænkere, hvis navne diskret står anført på de nedsænkede neonrør, der deler rummet i to. I installationen er citatbunkerne ulæselige, hulter til bulter som bogstaverne ligger, men på nettet kan de til gengæld høres med forfatternes egen røst. Undtagen et enkelt: et latinsk palindrom – IN GIRUM IMUS NOCTE ET CONSUMIMUR IGNI – titlen på en Guy Debord-film, “Vi går i rundkreds i natten og ædes op af ilden”.

Meningen er, at publikum selv skal formulere nye ord ud fra bogstaverne, og enkelte havde ladet sig inspirere til nye, tredimensionelle rundgange, selv om det, da undertegnede var forbi forleden, var de færreste, der overhovedet havde vovet eller ønsket at forstyrre værkets renhed.

Henri Bergson er repræsenteret med 287 bogstaver, svarende til de to sætninger, filosoffen læste som en lydprøve før et interview med Le Musée de la Parole i 1936. Selve interviewet blev aldrig til noget, og optagelsen er efter sigende den eneste af Bergsons stemme. Hvad han siger, er næsten lige så svært at høre som at læse, og man får kun én chance på hjemmesiden. Hvis ikke man vil investere i vinylpladen, som indgår i en serie af multiples.

På nettet får man tilsvarende lov at se Ohanian tabe et Kalasjnikov-gevær af glas på gulvet, imens man på galleriet blot ser skårene. Det er flygtig og fragmenteret kunst, hvis puslespilbrikker, man skal være yderst ihærdig for at samle, men de enkelte dele er heldigvis smukke i sig selv. Også det kæmpe svært aflæselige ur, Trouble Time(s), som hænger til sidst på udstillingen. Eller først om man vil: kunstneren har nemlig fået udstillingsstedet til midlertidigt at flytte sin entré til nødudgangen, imens den normale indgang er blændet. Ved “nødindgangen” kan man til gengæld til hver en tid tjekke, hvad klokken er på Mars (Relative Time). 

Foto: Tate Collection

De rå fabrikslokaler i Sukkerfabrikken i Stege er en perfekt location for fluxus-udstillingen Food for Thought. Udstillingen er startskuddet for U-TURNs kvadriennale som fra 5. september og et par måneder frem finder sted i de gamle Carlsberg Bryggerier i Valby, i Nikolaj samt rundt omkring i Københavns byrum. Grundrecepten er lyd og madvarer – i bred og grænseoverskridende fluxus-forstand. Der er Bjørn Nørgaards legendariske hesteslagtning i kælderen, suppeservering og -diskussion i fluxuskøkkenet ovenpå og diverse madvarer og yndlingsredskaber (for eksempel Joseph Beuys pølsekniv) i det tilhørende wunderkammer. I samlingen af fetichobjekter indgår to værker af den geniale belgiske kunstner Broodthaers: alt-godt-fra-havet-planchen Citron-Citröen og flaskeposten Le Manuscript trouvé dans une Bouteille. Da Broodthaers som ung lærte Magritte at kende, blev han særligt fascineret af anvendelsen af ord til at modsige et visuelt udtryk. Lingvistisk og visuel repræsentation blev et omdrejningspunkt i hans egen kunstneriske undersøgelse.

Pangordene citron og citroën’s lysende kontrast giver planchens akvamarinblå nostalgi et helt andet og komplekst udtryk – både hvad angår betydning og farveholdning. Den surrealistiske blanding af zoologisk klassificering og bilindustri optræder også i andre af Broodthaers’ plancher – en genre han yndede -, for eksempel Les Animaux de la Ferme som afbilleder 15 forskellige kvægracer med et bilmærke skrevet under hvert billede. Modsætningen mellem billede og ord undergraver den klarhed og entydighed der ellers kendetegner undervisningsplanchen.

Foto: York Wegerhoff

Referenceforholdet mellem tekst og ting er også drilagtigt på spil i flaske-værket. Her er det ikke bordeaux-flaskens vante flydende indhold der er i søgelyset, men flasken som tekstbeholder og tekstobjekt. Genstanden bærer inskriptionen Manuscript 1833 – en henvisning til Poes novelle Manuscript found in a Bottle fra 1833. På den tilhørende karton står samme titel på tysk med dateringerne 1833 og 1974. I værket anno 74 er objektet og dens emballage selve teksten, samtidig med at der trækkes spor tilbage til den traditionelle litterære tekst – den er blot ikke tilgængelig for læsning. Man kan med andre ord ikke komme ind i manuskriptets hemmeligheder – det er i overfladerne det foregår. Ud over kartonen var flasken i sin tid i 1974 også indpakket i et stykke silkepapir hvor der stod Broodthaers: The Manuscript, efterfulgt af en lille tekst i tre versioner – en engelsk, tysk og fransk – om objektet; altså en almindelig Bordeaux-hvidvinsflaske hvis inskription refererer til Poe … osv.

Broodthaers kom oprindelig fra poesiens verden, men efter at have levet 20 år som fattig digter, greb han til den symbolske handling at indstøbe 50 usolgte eksemplarer af digtsamlingen Pense-Bête i gips. Teksten var forseglet, gjort ulæselig – til gengæld var hans første bogobjekt blevet født!

Nok om Broodthaers for denne gang. Der er forresten også meget andet at komme efter i Sukkerfabrikken i Stege – af både ældre og nyere værker. Blandt de sidste for eksempel nogle temmelig syrede performanceværker på video. Lilibeth Cuenca der i anledningen af udstillingen går amok med en malerkost mellem benene. Og ikke mindst det finske klagekor der fra karsken bælg og med stiff upperlip gjalder løs om hverdagens sorger og fortrædeligheder. Det sidste er ubetaleligt morsomt.

Frank Altschul Jensens fire minutters flashfilm Det Sublime er inspireret af så forskellige folk som netkunstnerne Young-Hae Chang Heavy Industries og sportskommentatoren Svend Gehrs. Værket udfordrer samtidig filosoffen Kants syn på begrebet det sublime: Det, der overskrider det skønne, og som Kant ikke mener kan indfanges af kunsten. Sæt dig tilbage i stolen, og hold fingrene fra musen.

Bog-annekset til Olafur Eliassons udstilling The Blind Pavilion på Venedig Biennalen i 2003 er en suveræn sammensmeltning af ord- og billedkunst. Men bogen er også flygtig som ind i helvede – nomadisk, legende og ubegribelig. Af samme grund tog det sin tid for Martin Deichmann at få skrevet om den på Afsnit P. Nu gør han det til gengæld i form af otte Post-it-lapper.

Zhang Huan-udstillingen i Nikolaj i København bød på mange spektakulære scenarier, smukke som frastødende. For en vesterlænding, der har sit følsomme flæsk og sit ego kært, var det en grænseoverskridende oplevelse, skriver Karen Wagner i en indkredsning af den kinesiske billedkunstners fotografiske selvportrætserie og “skriftritual” Stamtræ. (KW)

Den britiske billedkunstner Louise Hopkins benytter sig af allerede eksisterende og velkendte genstande – møbelstoffer, landkort, millimeterpapir, bøger og avissider – som hun omdanner til nye billeder og utopiske verdener. Tatiana Maria Lund har set hendes seneste udstilling i London og introducerer til værket. (TML)

Ikke blot præsenterer billedkunstneren Jesper Fabricius i Den danske Radeerforenings nye årsskrift et udpluk af de i alt 453 værker, som foreningen igennem de sidste 150 år har ladet fremstille og udsendt til sine medlemmer – han sender os direkte ned i det trykte og grafiske værks hjertekammer: papiret og sværtens korporlige møde. Og samtidig har han som kurator på Charlottenborgs Mellemdæk indledt en udstillingsrække, der bevidst forsøger at manipulere med værkerne. (CYF)

Digte, calligrapoetica, akvareller, tegninger, fotografier, citater – ja sågar pindefigurer og poesimaskiner – af den danske digter og billedkunstner Robert Corydon (1924-84). Værkerne knyttes sammen af associerende tråde, animeres og kommenteres. Arrangeret af Thomas Bidstrup Jeppesen og Christian Yde Frostholm med katalogtekster af Martin Deichmann.

Se Corydon – mellem ord og billede.

Læs pressemeddelelse.

Morti Vizki og Christian Skeels ord- og billeddialog i deres aktuelle Rejsebog skaber et eksotisk univers, hvor billede og digt får lov at kommunikere, åbne for hinanden og uddybe en stemning eller sansning, skriver Karen Wagner. (KW)

Fotografen Claus Handberg Christensen og maleren Kristofer Hultenberg blandede billeder på deres én-ugers udstilling Geist i København i august. Nu får du en chance mere for at se den på Afsnit P – og her kan du selv kombinere værkerne. Thomas Hvid Kromann har skrevet sig ind på eksperimentet. (CHC, KH, THK)

Objekterne bringes til live og ordene tager ny form hos den britiske kunstner Ceal Floyer, som indtil 1. september udstiller i x-rummet på Statens Museum for Kunst. (TML)

Billedkunstneren Ane Mette Ruges udstilling Hortus Digitalis, Den digitale have, på Museet for Samtidskunst i Roskilde i foråret var en totalinstallation, som gik fra rum til rum såvel som ind og ud af huset: én lang serie tankespring og transformationer, men holdt i et meget stramt greb. (CYF)

Pippi Langstrømpes ukuelige optimisme, hendes imponerende styrke og hendes anarkistiske humor er forbilledet for den schweiziske kunstner Pipilotti Rist, som for nylig deltog på udstillingen Et særligt syn på Gl. Holtegård. Frank Sebastian Hansen har set nærmere på hendes bogværk Apricots Along the Street. (FSH) 3/5/02

Jenny Holzer skriver på Paris. Efter Firenze og Venedig, Rio og Oslo kom den amerikanske kunstner også til lysenes by med sine kæmpe tekstprojektioner og en installation i en kirke. (CYF)

Der er både nerve og præcision i den svenske digter, designer, fotograf og billedkunstner Hans-Christer Ericsons udstilling på Den sorte Diamant, HCE. En særegen blanding af melankoli, mystik og minimalisme. (KW)

Udefra 1999-2001: Otte faste, mere eller mindre udsendte korrespondenters individuelle serier af bidrag i ord og billeder fra websitet Afsnit Ps start i efteråret 1999 og to år frem: Klavs Bondebjerg, Tinne Borgland, Andreas Brøgger, Peter Eriksen, Marianne Lumholdt, Tatiana Maria Lund, Morten Søndergaard og Lene Wissing. God rejse!

Se Udefra.

(Læs mere >>)

Ikaros har haft en umiskendelig indflydelse på såvel billedkunst som litteratur, og det nye årtusind byder på endnu to væsentlige fortolkninger, der begge indsætter myten i en nordisk sammenhæng: Peter Greenaways Kulturbro 2000-udstilling på Malmö Konsthall Flyga över vatten og Morten Søndergaards romandebut Tingenes orden, der foregår i København. Begge værker er ‘amazing’ i bedste labyrintiske forstand (ordet ‘maze’ betyder labyrint) og løfter drømmen, så hår, øjne og ører blafrer i vinden. Essay af Karen Wagner. (KW)

A web exhibition – made in Denmark – by David Bellingham, Glasgow, along with an introduction to the artist.

Se Copenhagen Sections.

Læs også pressemeddelelse.

An exhibition by the French artist Franck Mouteault presenting three new series of interactive drawings created in Denmark in March 2001.

Se Silhouette Grid Contour.

Pressemeddelelse – press release – communiqué de presse

Jasper Sebastian Stürup og Kristofer Hultenbergs fælles computertegninger fra vinteren 2000.

Se Gode intentioner.

Læs også pressemeddelelse.

In the Making – foromtale 4/8/01 (CYF)

Tóroddur Poulsen og Bjarne Werner Sørensen: Villvísi – anmeldelse og uddrag 23/4/01 (MM)

Jakob Kolding. Katalogbog – anmeldelse 23/4/01 (KJS)

Avantgarde i russisk bogkunst. Det kongelige Bibliotek – anmeldelse 23/4/01 (CH)

Brouillons d’écrivains. Bibliothèque nationale de France – anmeldelse 23/4/01 (CYF)

Raymond Queneau: Stiløvelser (2. udg.) – bookmark 23/4/01 (CeH)

William Anastasi: A Retrospective og Anastasi Bradshaw Cage – anmeldelse 14/2/01 (CYF)

Douglas Gordon på skrift – anmeldelse 14/2/01 (CYF)

Kunsthæfte nr. 2 og Real Time Wind In My Garden Uncontrolled – anmeldelse 14/2/01 (FSH)

Martin Deichmann om Robert Corydon i Den blå Port 53– anmeldelse 14/2/01 (KW)

Poesi.dk på igen – link 14/2/01 (PE)

Stefan Kjerkegaard: Digte er bjergede halse – om Simon Grotrians forfatterskab – anmeldelse 14/2/01 (KW)

Niels Henrik Svarre Nielsen: Biografisk Skygge Leksikon (Pedersen-Poulsen) – bookmark 14/2/01 (CNP)

Pist Protta 46 – anmeldelse 14/2/01 (CYF)

London Artists Book Fair – anmeldelse 15/12/00 (DB)

Rasmus Nikolajsen: digte om lidt – bookmark 15/12/00 (CNP)

iSketch – anmeldelse 15/12/00 (CL)

Øverste Kirurgiske nr. 30 og Øverste Kirurgiske Billedbog nr. 1 – anmeldelse 30/10/00 (CH)

Tomoko Takahashi: Word Perhect – anmeldelse 30/10/00 (TML)

Dokument 4 – anmeldelse 30/10/00 (CNP)

Charlotte Engberg: Billedets Ekko – anmeldelse 30/10/00 (KW)

Ursula Andkjær Andersen: Lulus taler og sange – bookmark 30/10/00 (KW)

Peter Wütrich – omtale 16/10/00

Den blå Port 51 og 52 – duetomtale 16/10/00

Nicolaj Stochholm: 25 digte og en drøm – bookmark 16/10/00

Inflated Constructions, […] og min død ville kun være begyndelsen og USA – anmeldelse 16/10/00

Ebbe Stub Wittrup: Exciting Comfort – anmeldelse 6/9/00

Thyra Hilden og Tomas Thøfner: det synkrone – anmeldelse 6/9/00

Yours Truly – anmeldelse 6/9/00

Peter Nielsen: Gule og grønne skove – bookmark 6/9/00

Hans Holten Hansen: Omslag – anmeldelse 6/9/00

Brødrene Gedicht – anmeldelse 6/9/00

The Wake – foromtale 6/9/00

Veronikas hævn, Arken – anmeldelse 21/8/00

Mere Luft (Forfatterskolens Skriftserie LEGENDA nr.1) – anmeldelse 21/8/00

Bogbroen, Hovedbiblioteket, København – anmeldelse 21/8/00

The Colonel Group Show, Fotografisk Center – anmeldelse 21/8/00

Trapholt-eksperimentet – anmeldelse 21/8/00

Tóroddur Poulsen: Vandet lyder som om nogen har drukket af det – bookmark 21/8/00

Inger Christensen: Hemmelighedstilstanden – anmeldelse 30/6/00

Henri Michaux: Pollagoras’ alderdom – anmeldelse 30/6/00

Féderico García Lorca: Sonetter om den mørke kærlighed – anmeldelse 30/6/00

Henrik Plenge Jacobsen på Rooseum – anmeldelse 30/6/00

Hvedekorn 1/00: Wisconsin Death Trip – anmeldelse 30/6/00

Hans-Jørgen Nielsen: Sort på hvidt – bookmark 30/6/00

van Gogh #4 – anmeldelse og smagsprøve 4/6/00

Banana Split 18 – anmeldelse 22/5/00

Postkortprojekter: Kærlighedskort og Poesi i bevægelse – 15/5/00

Ib Michael: Rose Mundi – anmeldelse 15/5/00

Jørgen Leth: Billedet forestiller – 15/5/00

POET – dansk-bosnisk litteraturtidsskrift 15/5/00

Marcel Proust: Om læsning – anmeldelse 20/4/00

Erik Steffensen: Huler og udgange – anmeldelse 20/4/00

Peter Laugesen: Trashpilot – bookmark 20/4/00

Jasper Sebastian Stürup: Svimmel – anmeldelse 20/4/00

Lessons in Urban Education – plakatprojekt i Oregon 24/3/00

Mariko Mori i Malmö – anmeldelse 24/3/00

Fremtidens, fortiden eller den tidløse bog – om Gutenberg21 og Verdensbogdagen 16/3/00

Poul Borum: Kritisk alfabet – anmeldelse 9/3/00

Pistprotta 34-45 – anmeldelse 9/3/00

Kaspar Kaum Bonnén: Træning – øvelser for rum – anmeldelse 9/3/00

Annemette Kure Andersen: Fraktur – bookmark 9/3/00

Ted Hughes: Fødselsdagsbreve – anmeldelse 10/2/00

Thomas Wolsing: Beyond Zero – anmeldelse 6/2/00

Dokument 3 – anmeldelse februar 2000

Den blå port 50 – anmeldelse jan 2000

Kritik 142 – anmeldelse jan 2000

Banana Split 16 og 17 – anmeldelse dec-jan 2000

Henrik Nordbrandt: Egne digte – bookmark jan 2000

Ørets kamp med øjet – anmeldelse af Den blå Port 48 – dec 1999

Den hvide by – anmeldelse af Morten Blok: Capital – dec 1999

Detaljen i teksten – boganmeldelse – dec 1999

Ark, Ildfisken og Pist Protta – nye numre – dec 1999

Interaktiv roadmovie – cd-rom-anmeldelse – dec 1999

Naja Marie Aidt: Rejse for en fremmed – bookmark nov-dec 1999

Bogforum 1999 – skrevet ind i leksikonnet – nov 1999

Robert Wilson i København – Brev – nov 1999

Krydsfelt: Christina Hesselholdt på lyd – nov 1999

Jakob Martin Strid: Mustafas kiosk – nov 1999

Levende ord og lysende billeder – okt 1999

Homer på Glyptoteket – efterår 1999

Efterårsudstillingen – efterår 1999

Claus Carstensen: digt (samling), d.t. – efterår 1999

Webdrama – interaktive internetværker – efterår 1999

Niels Lyngsø: Force Majeure – bookmark okt-nov 1999