Online-korrespondancer


Karen Wagner | 12/6/08

Skal facebook-beskeden være Between You and X, eller skal den stå på væggen? Jeg er som regel aldrig i tvivl, men kan konstatere at der er nogen, der trækker grænsen mellem det lukkede brevs hemmeligheder og det åbne blotlagte postkort noget anderledes. Jeg mærker et pavlovsk ryk i kæbepartiet, hver gang jeg læser en i mine ører alt andet end officiel besked på min væg. Og de samme trækninger vender tilbage, når mine facebookvenner fortæller om fotos af mig, som jeg ikke selv har lagt ud og tagget. Det hellige fortrolige familiebillede som jeg muligvis ikke engang ville vise de nærmeste, evigt ironiske, venner. Det er kontroltabet man skal tåle, når man kommunikerer i et komplekst online fællesskab. Og det er graden af kontrol, man overvejer hver gang man vælger medium: skal det være en besked Between You and X, hvor man i ro og mag kan gøre sig umage med den sproglige iscensættelse for at gøre indtryk på hiin Enkelte. Går man på væggen og pingponger for næsen af alle de andre beundrende facebookere. Eller slipper man sig selv løs i chattens talesprogslignende umiddelbarhed, som selvfølgelig kun er pseudo-umiddelbar (der er stadig en lille forsinkelse der bekræfter Derridas postalske princip: ambivalensen af på den ene side nærværet og på den anden side fravær og forsinkelse.)

Men hurtigt går det. Vi er lysår væk fra det langsommelige, velovervejede brev, og netop tempoet og de pludseligt forrykkede grænser mellem privat og offentligt chokerer mig. Og pirrer.

1 kommentar til “Online-korrespondancer”
  1. Lasse

    hmmm… var lige forbi her netop pga en besked på Facebook fra en ven jeg ikke har hørt fra i over 10 år, faktisk, så jeg synes da jeg lige jeg vil kommentere lidt på emnet her.

    Jeg har en hel del bekendtskaber online fra hele verden, og der er ingen tvivl om at trygheden ved netop ikke at sidde ansigt til ansigt, gør at nogle afleverer meddelelser af meget private og kompromiserende karakter. Signaler de måske i virkeligheden ikke tør vise, hvis de havde været ansigt til ansigt med en. For nogle mennesker tror jeg faktisk det har en stor terapeutisk værdi at kunne udtrykke sig “frit fra leveren”.

    Modpolen er de mennesker der bevidst eller ubevidst kompromiserer den tillid der bliver udvist, når man fremviser dem sine billeder eller man sender dem en besked af mere privat karakter.

    Facebook, MSN, Yahoo og andre networking værktøjer er kommet for at blive - og et eller andet sted er disse mødesteder medvirkende til at flere tabu forsvinder og en langt større åbenhed udvikles (ikke nødvendigvis ærlighed - så naiv er jeg heller ikke).

    Dog synes jeg at der er en tendens til at visse af disse værktøjer er så uigennemsigtige at den almindelige bruger i visse situationer måske får sendt en besked i det forkerte forum, og der synes jeg måske nok at udviklerne bag disse udmærkede programmer måske skulle koncentrere sig lidt mere om kvalitet i det produkt vi får kastet i hovedet - fremfor kvantiteten. Her tænker jeg især på facebook.

    Nå… men - Jønsson har været her :)

    Fortsat god sommer….

    MVH/Lasse

Kommentér