indlæg med taggen "sverige"


“Låt poeterne komma” - Åke Hodells Lågsniff landet på nettet


CYF | 2/10/08

Ubuweb har tilføjet den geniale svenske tekst/lyd-digter Åke Hodells performancefilm Lågsniff til sit bugnende arkiv. En forrygende, kulsort og kras forestilling. “De sagde at Anden Verdenskrig var morsommere and Første Verdenskrig. De siger at Tredje Verdenskrig bliver endnu morsommere…” Poet-piloterne i filmen er også fire af den svenske konkretpoesis hovedpersoner: Hodell, Bengt Emil Johnson, Torsten Ekbom og Leif Nylén - assisteret af stewardesserne Sissi Nilsson og Elisabeth Nylén. 

Filmen, der kun blev sendt en enkelt gang på svensk tv i 1965, blev i 2002 fundet frem fra glemslen og udgivet på dvd af Rönnells Antikvarat i Stockholm, hvorfra den stadig kan bestilles.

Fortids fremtid
– Johannes Heldén i vinduet på Galleri Volt


CYF | 20/6/08

Mit yndlingsgalleri i Bergen, By the Way, stoppede i fjor efter otte års aktiviteter, hvoraf mange stadig kan ses dokumenteret på nettet. Nu er stedet genopstået med nye kræfter og nyt navn: Volt (hjemmeside på vej). Ligesom forgængeren bærer det undertitlen “galleri for samtidskunst”.

Volt er ren overflade. Ikke et udstillingsrum, men en udstilling med et rum omkring – byen. Dets vinduer ligger og lyser i regnskumringen på hjørnet af Lars Hilles gate og Christies gate i centrum lige ved kunstmuseerne og Festplassen. Bag vinduerne, inde i bygningen, gemmer sig efter sigende rekvisitter fra parkvæsenet. Nogle gange har udstillingerne skullet opleves langt fra, andre gange helt tæt på, og andre gange igen har man været i tvivl, om det overhovedet var det færdige, man fik at se. Tvivlen og overraskelsen har været frugtbare medspillere i gråzonen mellem inde og ude, mellem kunstkikkeri, window shopping og tilfældige glimt i farten. Ja, det er faktisk næsten, som om der har manglet noget, når der bare blev vist værker, som lige så godt kunne have hængt på væggen i et galleri. 

Volts første udstiller, Johannes Heldén, lægger ud med A Better Tomorrow. En installation, som trækker tråde tilbage til blandt andet Primärdirektivet (Afsnit P 2006), hvorfra et stort landskab går igen i det ene vindue: Et gigantisk hvidt bygningsværk, som ved nærsyn viser sig at være tætbeskrevet med gentagne sætninger. I de øvrige vitriner gengives omslagene fra en “spontant muteret” bogsamling. Sci fi-litteratur, hvis titler og forfatternavne på omslag og ryg jævnfør udstillingsteksten har forvandlet sig til en “alternativ historie”, hvem ved, måske en hilsen fra fremtiden? Fragmenterne samler man selv, ligesom i Primärdirektivet. Grebet er velgennemført og dobbelt – båret af en kærlighed til fremtidslitteraturens paradoksale nostalgi. Disse slidte bind i vinduet forvandler bygningen til noget, der let kunne forveksles med et hvervekontor for Scientology-kirken.

Også vitrinen, montren og udhængsskabet er dybt nostalgiske, beslægtet med de parisiske passager i den benjaminske optik: fortidens lokkende interfaces. Gadegalleriet og vinduesudstillingen er ikke desto mindre stadigt genkommende fænomener (med den københavnske, nu eksilerede Kbh Kunsthal som den måske flotteste) ligesom de “umulige rum” (OEen Groups container hævet over Israels Plads, Unten Drunter under en trappe i Malmö, JICPB Cube Gallery i Bøvlingbjerg i det nordjyske). Jo mindre og mere afsides jo bedre. Omvendt proportionalt med det (lige så døgnåbne) virtuelle udstillingsrum på nettet, der kan nås på sekunder fra alle steder i verden, og til tider kræver næsten for lidt af beskueren, må man her rejse langt for næsten ingenting. Ikke på By the Way/Volt dog. Det ligger midt på alfarvej, lysende i regnen. Og når Johannes Heldéns fortids fremtid befinder sig bag ruderne, kunne man ønske det også var gået online. Koblet op til en fjern galakse.

Plog 1.0-indlæg tagget “sverige”


Afsnit P | 11/6/08

Litteraturens offentlighetsformer - seminarrapport >>
18/5/07
Alfa beta - to poetiske oppslagsverk >>
6/1/07
Hvorfor publisere hva hvordan - om skandinavisk småforleggeri >>
5/12/06
Politisk polyfoni - Skåneradio af Ida Börjel >>
24/9/06
“du är robot” - Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05

Poesimaraton på Bar Dubrovnik - TekstiKonst i Helsingfors >>
24/11/05
Sverige til Ejderen! - Svenske litteraturblogs (og flere danske, tak) >>
22/11/05
“Ingen skandinaver blandt ofrene” - Oskar Ponnerts Tulpangnissel >>
21/11/05
En flygtende stime af ord - Andreas Müller: For All Seasons >>
28/10/05
Goodbye Sweden - goddag til nettidsskriftet Stalker >>
24/10/05
At læse med følesansen - tidsskriftet Fabrik 1.05 >>
9/9/05
Mellem kunsten og håndens værk - Konsthantverk 2005 og REAL Craft in Dialogue >>
7/9/05
Subtile virtuelle rum - Göteborgs Internationale Kunstbiennale 2005 >>
5/9/05
Jockum Nordströms fornemmelse for papir - på Moderna Museet, Stockholm >>
22/6/05
Kompakt og luftig litteratur - Monica Aasprong og Anna Hallberg >>
17/5/05
Den usynlige tekst - Christian Bök i Stockholm >>
24/3/05
Electrohype 2004 - måske den sidste >>
24/1/05
Electrohype 2004 – højteknologisk kunst i Malmø >>
4/1/05
Nordisk kalender – tosproget opråb >>
20/12/04
Ratatosk - lidt af hvert og UKON >>
15/11/04
Sofia Scheutz’ Trofé – uden kontrol ingen eventyr >>
9/10/04
Underbart äcklig? - Chapman-brødrene på Dunkers >>
13/9/04
Fabrik - en bro mellem artist’s book og tidsskrift >>
26/8/04
Snublende fodgængere - Mikael Richter på Everwanting streets i Göteborg >>
25/7/04
Ordkunst og billedkunst - direkte forbindelser hos Pär Lagerkvist >>
5/6/04
Den stora gåtan og den rene iagttagelse - Tomas Tranströmers haikudigte >>15/4/04
Andet eller nyt - kulturkuriosa i 00TAL >>
24/3/04
Visuel poesi i Danmark? - Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >>
15/3/04
Digitale pionjärer - om datakunstens udvikling i Sverige>>
3/3/04
Politiskt våld - alene prisen… >>
4/1/04
Veckans vers - en prøve på Stenmarks dobbelttydige klæbebilleder >>
30/12/03
Reuterswärd og skriften på væggen >>
15/11/03
Skiltningens situation >>
14/10/03
Ekfraser og tilbageskridt hos Folke Isaksson >>
5/10/03
Computerkunstbibliotek og MacClassic-julekalender >>
2/10/03

Primärdirektivet | The Prime Directive (ord i øjet #1)


Afsnit P | 1/12/06

Primärdirektivet er et nyt digitalpoetisk værk skabt til Afsnit P af den svenske digter, lyd- og billedkunstner Johannes Heldén. I to gådefulde svævende bøger skjuler sig to ikke-lineære landskaber, hvor hver berøring og hvert klik med musen åbner en ny sprække i tiden. Primärdirektivet er første led i en serie med ny nordisk visuel poesi, Ord i øjet, og præsenteres på både svensk og engelsk.

Se Primärdirektivet. (Læs mere >>)

Litteraturgatan


Afsnit P | 17/10/06

litteraturgatan

På et af efterårets mørkeste dage i 2005 cyklede Christian Yde Frostholm ud i Göteborgs forstæder fulgt af lysende blå Palle Alene i Verden-sporvogne: over den høje bro over elven og under adskillige viadukter langs vejudfletningerne. Da han nåede frem til forstadstorvet lå den der som en hovedpulsåre, Litteraturgaden. Og ud fra den bredte det litterære landskab sig, dets strømninger og forgreninger. Naturligvis måtte der se sådan ud. Dramatikgaden lå fuldkommen øde hen.

Her har man altid med sig


Afsnit P | 29/11/05

herharmanaltidspl

 ”Det er, som om litteraturen har gennemgået en udvikling, kritikken kun befinder sig i puberteten af.” Anna Hallberg efterlyser i sit essay (først holdt som oplæg på OEI-seminaret Post-Poesi) en mere åben og prøvende litteraturkritik, der kan matche den slagkraft og opfindsomhed, man finder i Nordens eksperimenterende litteratur i dag. Med udgangspunkt i Lars Mikael Raattamaas visuelle digt “Al-Jazeera” går hun tæt på modstanden og dens retoriske strategier. Dén diskrimination, vi alle til en vis grad er fanget af.

konkretpoesi.se


Afsnit P | 17/5/05

Afsnit Ps store virtuelle udstilling konkretpoesi.se præsenterer den svenske konkrete poesi fra 1960′erne for første gang for et dansk publikum i et omfang og en form, den fortjener. Martin Deichmann og Christian Yde Frostholm introducerer en grænseoverskridende periode i den svenske litteratur i ord, lyd, billede og bevægelse: Ekbom, Fahlström, Hammarberg, Hodell, Johnson, Nylén og Reuterswärd. Som en tråd op til i dag rummer konkretpoesi.se desuden en præsentation af den nye generation af svenske “konkrete” digtere, “Generation OEI”.

Læs også pressemeddelelse.

Fra rulleteksterne:

(Læs mere >>)

Offentlig udsmykning - sprogets modstand


Afsnit P | 8/2/05

Lyden af klaprende tastaturer i Rotundan. Arrangøren Elin Strand bød på livepoesi, pærecider og vingummi, da 18 forfattere og kunstnere på en eftermiddag i januar skulle skrive facadeudsmykningen til Stockholms renoverede Stadsbibliotek. Sara Björnstedt Qvarsell rapporterer fra Textonika. >>

Gang i Norden


Afsnit P | 23/6/04

ganginorden

Morten Søndergaard har begået et udkast til en komparativ analyse af de nordiske gangarter. Udgangspunktet er de små gående mænd (og en enkelt kvinde) på de respektive landes forgængerskilte - fra den danske bodysnatcher til artikelforfatterens klare favorit: den norske hitmand.

Konkret poesi som skulptur


Afsnit P | 6/11/01

konkretpoesisomskulptur

Der er både nerve og præcision i den svenske digter, designer, fotograf og billedkunstner Hans-Christer Ericsons udstilling på Den sorte Diamant, HCE. En særegen blanding af melankoli, mystik og minimalisme. (KW)

Der er noget i luften


Afsnit P | 15/12/00

derernogetiluften

Ikaros har haft en umiskendelig indflydelse på såvel billedkunst som litteratur, og det nye årtusind byder på endnu to væsentlige fortolkninger, der begge indsætter myten i en nordisk sammenhæng: Peter Greenaways Kulturbro 2000-udstilling på Malmö Konsthall Flyga över vatten og Morten Søndergaards romandebut Tingenes orden, der foregår i København. Begge værker er ‘amazing’ i bedste labyrintiske forstand (ordet ‘maze’ betyder labyrint) og løfter drømmen, så hår, øjne og ører blafrer i vinden. Essay af Karen Wagner. (KW)