“Køb den straks”


Afsnit P | 7/12/08

For dem, der – trods vores improviserede pengeløse ploggekalender – alligevel ikke kan lade være at bruge penge, er det stadig muligt at investere i Afsnit Ps første udgivelse i årevis, Christian Yde Frostholms digtsamling Ofte stillede spørgsmål.

Bogen er ”forbløffende vellykket - skarpt sat i værk, underholdende og rørende”, skrev Tue Andersen Nexø i Information. ”Christian Yde Frostholm har gennemført sin konceptuelle øvelse til UG med kryds og slange”.

“Der er mange perler i denne vigtige bog – køb den straks!”, lød Peter Stein Larsens opfordring i Kristeligt Dagblad. Ifølge anmelderen er der ”kun én dansk digter, der virkelig har anvendt det åbne værks poetik med et sublimt resultat, nemlig Christian Yde Frostholm”.

Bogen, som koster kr. 100, kan købes online fra Afsnit P (gratis levering) og fås hos mange gode boghandlere. Læs mere om Ofte stillede spørgsmål her.

Kommentér