Ny bog af Lewis Koch: Touchless Automatic Wonder – Found Text Photographs from the Real World. En visuel-poetisk rejse, som strækker sig over 25 år og fire kontinenter. Bogen udgives på Borderland Books og distribueres af The University of Wisconsin Press. Som en forløber til bogen udførte Lewis Koch webprojektet af samme navn hos Fotografisk Center i 2001. Se desuden hans Garageography 3.0.7 (Afsnit P 2007).
Også bag den 23. låge gemmer sig et alfabet: Alphabet Truck hedder det, fotograferet af Eric Tabuchi og udgivet i 2008 af forlaget, galleriet og artist’s book-boghandelen Florence Loewy i Paris. Serien repræsenterer, som Tabuchi selv skriver, adskillige tusind kilometer tilbagelagt de senere år. Og manden kører troligt videre og arbejder allerede på en serie mere. Enkeltbogstaverne bruger han også til mindre kompositioner eller fotografiske krydsord, når ikke lige han arbejder mere konkret med bogstaver og ord eller fotograferer skilte.
Blandt inspirationskilderne til Alphabet Truck nævner Eric Tabuchi John Baldessaris The Back Of All The Trucks Passed While Driving From L.A. To Santa Barbara (1963) og Claude Closkys logo-alfabet Auchan.
Slinkachus Little People er så små, at de kun kan ses af den meget opmærksomme. De lever sikkert heller ikke så længe, må man formode. Kaspar Bonnén laver decideret usynlig grafitti. Når han ikke lige skriver sætninger, der i næste øjeblik er svømmet væk. Men også han husker heldigvis at dokumentere sit arbejde.
“Det handler om følelser, som har en midlertidig karaktér. Den usynlige graffiti er der egentlig ikke, men kan opstå som sådan en stemning ind imellem. Lidt ligesom følelser kan komme og gå,” siger Bonnén til Kopenhagen, der interviewer ham i anledning af hans nye udstilling på Galleri Christina Wilson i København.
Skriften på kajkanten træder kun frem, når det regner. Så står der pludselig: “I wait for you even though”. Flamingoordene “I will always love you” på vandet flyder hver til sit og bytter plads, før de spredes for alle vinde (se et par tidligere versioner her og her) som døgnflueagtige popsange. “Følelser og kærlighed – og popmusik – er noget alle kender til”, som det også lyder i interviewet. Men som med popsange handler det jo også i lige så høj grad om fremførelsen. Det banale kan også ramme dybt.
Træskulpturen, som normalt ville have været en mere varig genre, pilles alligevel styk for styk fra hinanden, indtil delene danner en sætning: “Jeg sagde jeg har mistet dig men sandheden er at jeg aldrig haft dig”. Stående på en bogside havde ordene måske ikke haft samme effekt, men her løftes, eller rettere tynges, de af “skriveprocessens” omkostninger.
Ligesom de kantet-kiksede malerimøbler på Speak Up-udstillingen sidste år også udgjorde en herlig ordbegivenhed, når de undskyldte sig selv: “I tried to do my very best”.
Også penge er, ved vi, meget flygtige. Ikke mindst i denne tid – hvor vi skal have ondt af de rige, der har så meget mere at tabe – bliver Bonnéns rige tigger, som skriver PLEASE HELP ME med småmønt, kun ekstra komisk. Hvilket rent googleassociativt bragte mig videre til kunstnerens idéoplæg til en ny seddelserie for Nationalbanken, som godt nok er meget flottere end dem der vandt (men forhåbentlig overhales indenom af euroen), og smukt indlemmer hverdagen (hvilket sikkert var problemet). Jeg savner kun et par bogstaver – eller tal – flydende på bølgerne ud over bæltet.
Men hvad hjælper usynlig grafitti, hvis man er blind? Det råder streetkunstneren The Blind råd på i Frankrig, hvor han skriver ordspil med blindskrift på husmurene. Hans eget syn fejler vist i øvrigt ikke noget – han holder i al fald øje med strømerne.
I låge nr. 15 gemmer sig In-Public, et fælles website for en gruppe gadefotografer, som de selv kalder sig. Heriblandt Adrian Fisk:
Og Nils Jorgensen (som også har en fascinerende blog):
Samt Matt Stuart, fra hvis personlige website disse to “pshots” er stjålet:
Fotograferne bruger også siden til at hylde nogle af deres helte, Richard Kalvar, Joel Myerowitz og Bryn Campbell.
Om Gadefotografen lyder det i In-Public-manifestet at “he does not leave the house in the morning with an agenda and he doesn’t visualise his photographs in advance of taking them. Street Photography is about seeing and reacting, almost by-passing thought altogether.”
Sitet rummer dog også en enkelt hun-fotograf, nemlig amerikanske Melanie Einzig, der blandt andet gør brug af det simple trick at gå om et hjørne.
Nick Turpin, forfatteren bag manifestteksten, tilføjer: “A series of street photographs may show a ‘crazy’ world, perhaps ‘dreamlike’. This is, for me, the most fascinating aspect of Street Photography, the fact that these ‘crazy’, ‘unreal’ images were all made in the most ‘everyday’ and ‘real’ location, the street.”
Jeg skal starte med at beklage, at dette ikke er låge nr. 8, hvilket naturligvis havde været mest passende. Alt med Oskar Ponnert kan åbenbart ikke gå op. Det var først i går, 10. december hen ad aften, at min vante hjemtur på cykel gennem København på lykkelig vis “linkede op” til Oskars cykelrute på den anden side af Sundet. Stående i køen ved kassen i Alyass Marked i Helgolandsgade (i daglig tale “grønthandleren i rundkørslen”), læste jeg pludselig ordene på de brød, jeg havde liggende øverst i kurven: “Naznaz Bageri, N. Grängesbergsg. 26″. Og straks ved hjemkomsten måtte jeg slå efter. Men nej, Naznaz Bageri eller nr. 26, dem har du glemt, Oskar! Så er det jo godt, jeg kan hjælpe til med lidt research her på afstand.
Norra Grängesbergsgatan er en guldgrube. Takket være Oskar. Utrætteligt har han siden august sidste år rapporteret fra “Malmös nok cooleste gade”, som han hver dag passerer på cykel. Og bloggen er stadig, her et år efter jeg første gang besang den, en mine klare favoritter. Den holder.
Sidste år kaldte jeg ham fejlagtigt for “mikroblogger”, hvilket naturligvis ikke er termen. Han twitrer jo ikke løsrevet sine observationer i farten. Snarere er han vel lokalblogger, hvis man skal kalde ham noget. Grundigt og roligt (på både svensk og dansk).
Andre igen miniatureblogger, også på bogstaveligste gadeplan. Little People er et “tiny street art project”, som kunstneren Slinkachu bedriver i Londons gader. Og havde det ikke været for bloggen, var der måske aldrig nogen, der havde fået øje på det. De fleste poster består af to billeder: et helt tæt på, nede hos lilleputterne, og et andet langt fra, hvor de små folk er næsten usynlige, men som giver perspektivet.
Der er mange fine tableauer imellem. “They’re not pets, Susan”, hedder dette.
Som også er blevet omslag på den uundgåelige bog, bloggen har affødt. Men husk nu: street art skal ses på nettet.
Når de små folk skal have deres budskaber frem, foretrækker de i øvrigt snailmail, virker det til, hvilket dokumenteres i et parallelt lille projekt, Inner City Snail. Dét skrider til gengæld ikke så hurtigt frem.
Man kommer ud på toilettet på universitetet. Og pludselig er der spækket med hvide plastikbægre. Ikke bare henne i hjørnet ved vasken, men ud over hele gulvet, som om der lige var kommet et maratonløb forbi. Man opdager det måske ikke engang i første omgang, ja, man går måske ligefrem igennem dem, men bagefter kan man næsten ikke forstå, at man var i stand til det. Er der nogen, der gået amok? Nej, det er bare en endagsudstilling.
Harmen de Hoop forstår at lave rod i systemet. Helt diskret. Han kiler sig ligesom ind. Hvilket ikke betyder, at det bliver uden effekt. Tænk bare på den halve basketballbane, han malede i et nyt kvarter i Amsterdam. Efter nogen tid satte kommunen også en kurv op. Så sig ikke, street art altid er undergravende.
Nogle af hans billeder er virkelighed, der er blevet til performance, andre performances, der føjer sømløst ind i virkeligheden. Eller også er det bare noget jeg forestiller mig. Og spørg mig ikke, hvor grænsen går.
Blot et par ord kan gøre en stor forskel: Recycle Please på skraldedyngen. HOTEL på busstopskuret. Eller hvad man en lille apartheid-øvelse i den lokale ejendom?
Alene at kalde noget en levende skulptur (det kunne være et får i en forhave eller bare en dreng, der spiller fodbold) er at gøre noget ved verden.
Man kan også sende et forslag til kommunen om at sætte musik til byens statuer. Eller man kan opdatere dem:
Ja, hvad venter vi egentlig på?
Den svenske digter, fotograf og designer Oskar Ponnert har igennem en årrække undersøgt 8-tallernes kendetegn, diversitet og biotoper. Project 8 handler i al sin enkelhed om et tal, men også om de mekanismer, der styrer, hvad og hvorfor vi fotograferer. Udstillingen består af otte slideshow-animationer, som på forskellig vis forsøger at skabe orden og betydning i en verden, hvor der egentlig ingenting er. Projektet blev naturligvis lanceret 8/8/08.
Se Project 8.
Læs også pressemeddelelse og -omtale.
Websitet Afsnit P hylder årets tal: I dag på den magiske dato 080808 løfter vi sløret for Oskar Ponnerts fotopoetiske værk Project 8.
Den svenske digter, fotograf og designer har igennem en årrække undersøgt 8-tallernes kendetegn og artens diversitet, udbredelse og biotoper.
Project 8 handler i al sin enkelhed om et tal, men også om de mekanismer, der styrer, hvad og hvorfor vi fotograferer. Den virtuelle udstilling består af otte slideshow-animationer, som på forskellig vis forsøger at skabe orden og betydning i en verden, hvor der egentlig ingenting er.
Velkommen til online-fernisering. Og hold dig ikke tilbage med at kommentere projektet her i ploggen. Udstillingen kan ses fra i dag fredag 8/8 2008 kl. 8 – og i al uendelighed.
Læs også pressemeddelelsen.
Garageography 3.0.7 er en virtuel garage-installation af kunstneren og fotografen Lewis Koch. Udstillingen omsætter et projekt fra Kochs private garage i Madison, Wisconsin (USA) til internettet. Med udspring i forskellige tekster, heriblandt Tristan Tzaras Når tingene drømmer, præsenteres et kabinet af kuriøse genstande: håndstemplede blade, kofanger-klistermærker, fundne ting, fotos, animation og video. Den forgrenede installation rummer også dele fra to tidligere garageprojekter. (Læs mere >>)
På et af efterårets mørkeste dage i 2005 cyklede Christian Yde Frostholm ud i Göteborgs forstæder fulgt af lysende blå Palle Alene i Verden-sporvogne: over den høje bro over elven og under adskillige viadukter langs vejudfletningerne. Da han nåede frem til forstadstorvet lå den der som en hovedpulsåre, Litteraturgaden. Og ud fra den bredte det litterære landskab sig, dets strømninger og forgreninger. Naturligvis måtte der se sådan ud. Dramatikgaden lå fuldkommen øde hen.
Poul G Exners serie four kinds of piece er en visuel ikke-oversættelse af den amerikanske publikation State of the World’s afsnit om håndvåben. Billederne indgår i Forfatterskolens antologi Følgesvend til Verdens Tilstand, der udkommer på Adressens Forlag om kort tid. Afsikr musen, sigt, skyd!
Pshots var Afsnit Ps billedlog fra 2005-2008. En visuel sidevogn til ploggen udelukkende med billeder (af ord), hvor alle kunne bidrage: med snap-, screen- og andre shots. Tag et dyk i billedstrømmen.
Julie Kramme Guldbæk har reflekteret over, hvilke reklamer, vi udsættes for i det offentlige rum – billeder, der er blevet så klichéfyldte, at de næsten preller af. I et forsøg på at synliggøre dem igen, har hun oversat billederne til tekst.
Japan er en anden verden fuld af flotte og gådefulde tegn – gennemsyret af en stolt skrifttradition og ikke så lidt overtro. Men det er også et land spækket med søde og sjove væsener, hvor selv politi og brandvæsen foretrækker at se sig selv som tegneseriefigurer. Christian Yde Frostholm har set på ideogrammer, neonreklamer, skilte, grafitti og det, der ligner, i Tokyo, Kyoto og omegn. Se lysbilledshowet.
Tekst og foto: Christian Yde Frostholm. En byvandring i ord og billeder. Iagttagelser, digtfragmenter og løse sætninger – i dialog med et blik på byens “nederste lag”: asfalt, afmærkninger og tabte genstande. Tekstdelen er et udvalg fra den trykte bog Afrevne ord (Borgens Forlag 2004). Tilsammen rummer de to bogudgaver tre dimensioner – fra den rene tekst over ord-billed-kombinationen til den udelukkende fotografiske serie.
Mon ikke P er det ensomste bogstav i alfabetet? Det, som oftest må stå alene, isoleret fra de øvrige. Tænk på p-bøde, p-pille, p-tærte, p-dag og… p-kælder. Men mon ikke også, det er det stolteste – og flotteste? For os på Afsnit P har P’et altid stået som noget særligt. P’et kræver sin plads! Afsnit P har derfor åbnet eget p-anlæg i kælderetagen, hvor vi i tiden fremover vil parkere alle tænkelige udgaver af bogstavet. Forsvundne, fundne, flygtige og faste. P skal finde hjem til P, og du skal hjælpe til! [Lukket 2008]
Besøg P-kælderen.
Se også Årets P 2004.
Et par tilfældige fotoalbum af ældre dato er udgangspunktet for Lotte Skadborg Hansens Foreløbig inventaropgørelse med eksempler. Projektet er første udkast til et klassifikationssystem, som oplister kategorier, underkategorier og deres indbyrdes forbindelser. Måske de første brikker til et overblik over verdens inventar?
Zhang Huan-udstillingen i Nikolaj i København bød på mange spektakulære scenarier, smukke som frastødende. For en vesterlænding, der har sit følsomme flæsk og sit ego kært, var det en grænseoverskridende oplevelse, skriver Karen Wagner i en indkredsning af den kinesiske billedkunstners fotografiske selvportrætserie og “skriftritual” Stamtræ. (KW)
StadtFlur: Program:Møntvask booklet
Booklet’en indgik i projektet Program:Møntvask. Den blev udgivet i et meget begrænset oplag og lagt på ca. 30 københavnske vaskerier.
Afsnit P 2003 | 18 s. | spiralryg
En foto- og tekstmosaik udført af gruppen StadtFlur. Udstillingen skildrer de københavnske møntvaskeriers tidslommer i storbyen gennem tekster om branchens storhed og fald og interiørbilleder af såvel trivielle motiver som unikt design. Alt sammen præsenteret i bedste interaktive automatstil. God vask!
Læs også pressemeddelse og download booklet (pdf)
Klavs Bondebjerg leder os igennem en serie af tilstande i fotografier, digte og prosastykker fra en rejse i Tunesien, heriblandt fra to kirkegårde, en kristen og en muslimsk. Og digteren stiller spørgsmålet: “Hvis nu skyggerne (…) blev på jorden (…) hvilket mønster ville jeg så få at se/hen ad aften?”. (KB)
Hos digteren Morten Blok er Lissabon blevet en uundgåelig størrelse. Byen har på mange planer sat sig igennem i hans poesi. Det fortæller han om i en samtale med fotografen Frank Sebastian Hansen, en samtale, der også handler om hans poetiske bestræbelser – om skønhed, sansning, erindring, metafor, inspiration og det skrivende jeg – og som ledsages af en dialog på Lissabon-digte og -fotografier af de to samtalepartnere. (FSH)
Ikke blot præsenterer billedkunstneren Jesper Fabricius i Den danske Radeerforenings nye årsskrift et udpluk af de i alt 453 værker, som foreningen igennem de sidste 150 år har ladet fremstille og udsendt til sine medlemmer – han sender os direkte ned i det trykte og grafiske værks hjertekammer: papiret og sværtens korporlige møde. Og samtidig har han som kurator på Charlottenborgs Mellemdæk indledt en udstillingsrække, der bevidst forsøger at manipulere med værkerne. (CYF)
Digte, calligrapoetica, akvareller, tegninger, fotografier, citater – ja sågar pindefigurer og poesimaskiner – af den danske digter og billedkunstner Robert Corydon (1924-84). Værkerne knyttes sammen af associerende tråde, animeres og kommenteres. Arrangeret af Thomas Bidstrup Jeppesen og Christian Yde Frostholm med katalogtekster af Martin Deichmann.
Se Corydon – mellem ord og billede.
Læs pressemeddelelse.
“Det er ikke nødvendigvis formen, man altid skal eksperimentere så meget med”, udtalte Naja Marie Aidt engang i 90’erne. Nu har hun ikke desto mindre gjort det i to bogværker – storstilet sammen med fotografen Kim Lykke og i mere klassisk forstand med billedkunstneren Håkan Blomkvist. “Et stemningskick” kalder Karen Wagner den førstnævnte udgivelse. (KW)
Fotografen Claus Handberg Christensen og maleren Kristofer Hultenberg blandede billeder på deres én-ugers udstilling Geist i København i august. Nu får du en chance mere for at se den på Afsnit P – og her kan du selv kombinere værkerne. Thomas Hvid Kromann har skrevet sig ind på eksperimentet. (CHC, KH, THK)
Digteren og fotografen Claus Handberg Christensens seneste bidrag til Afsnit P er et digt og en billedserie tilegnet tiden. (CHC)
Pippi Langstrømpes ukuelige optimisme, hendes imponerende styrke og hendes anarkistiske humor er forbilledet for den schweiziske kunstner Pipilotti Rist, som for nylig deltog på udstillingen Et særligt syn på Gl. Holtegård. Frank Sebastian Hansen har set nærmere på hendes bogværk Apricots Along the Street. (FSH) 3/5/02
En interaktiv mosaik af digitale fotos taget af Christian Yde Frostholm i de parisiske gader efter 11. september 2001: helt konkret en dokumentation af 49 gennemsigtige skraldespande, der alle bærer ordene VIGILANCE og PROPRETÉ: agtpågivenhed og renlighed.
Udefra 1999-2001: Otte faste, mere eller mindre udsendte korrespondenters individuelle serier af bidrag i ord og billeder fra websitet Afsnit Ps start i efteråret 1999 og to år frem: Klavs Bondebjerg, Tinne Borgland, Andreas Brøgger, Peter Eriksen, Marianne Lumholdt, Tatiana Maria Lund, Morten Søndergaard og Lene Wissing. God rejse!
Se Udefra.
En rundrejse i verdens gader med bidrag af Mark Bedford & Marianne Lumholdt (London), Claus Handberg Christensen (Bangkok), Kirse Junge-Stevnsborg (Beijing), Klavs Bondebjerg (Nizwa & Muscat), Tatiana Maria Lund (Akureyri), Christian Yde Frostholm (Paris) og Andreas Brøgger (New York & Cyberspace) samt publikum. Have a nice trip!
Fotoserie fra Frederiksberg Antikvariat af Claus Handberg Christensen (CHC) med tekst af Carsten Norton Pedersen.
Et Morten Søndergaard-digt kortlagt – med nye tekster af forfatteren selv. Landskabsarkitekter: Christian Leifelt og Christian Yde Frostholm. God rejse! (Læs mere >>)
Kig forbi var Afsnit Ps første udstilling på nettet. Fotografi: Frank Sebastian Hansen. Idé: Christian Yde Frostholm. Tekster af Pia Juul og Jeppe Brixvold. Tekst/billedudvalg ved Charlotte Hansen og Karen Wagner. (Læs mere >>)
