Audiatur-festivalen 2009, som finder sted på Bergen Kunsthal 5.-7. november (med en intern forløber for deltagerne i dagene før), har løftet sløret for sin nye hjemmeside. Kataloget på 780 sider kan forudbestilles på Audiatur Bokhandel.

Deltagerne er: Joël Baqué (F, Kristin Berget (N), Nicole Brossard (CDN), Marie-louise Chapelle (F), Arkadii Dragomosjtsjenko (RUS)
Helena Eriksson (S), Robert Fitterman (USA), John Giorno (USA), Karl Holmqvist (S), Jenny Hval (N), Mara Lee (S), Claude Royet-Journoud (F), Torgeir Schjerven (N), Aleksandr Skidan (RUS), Gwenaëlle Stubbe (BEL), Anja Utler (D), Jan Erik Vold (N) og Steven Zultanski (USA).

UPDATE: Følg Martin Johs. Møllers Audiaturdagbog.

3.-8. november 2009 arrangeres Audiatur – Festival for ny poesi for fjerde gang i Norge. 3.-4. november samles deltagerne til workshop på Hardangervidden. 5.-8. november løber det offentlige program af stabelen i Bergen Kunsthall.



Årets deltagere er Joël Baqué (F), Kristin Berget (N), Nicole Brossard (CDN), Marie-louise Chapelle (F), Arkadii Dragomosjtsjenko (RUS), Helena Eriksson (S), Robert Fitterman (USA), John Giorno (USA), Karl Holmqvist (S), Jenny Hval (N), Mara Lee (S), Claude Royet-Journoud (F), Torgeir Schjerven (N), Aleksandr Skidan (RUS), Gwenaëlle Stubbe (BEL), Anja Utler (D), Jan Erik Vold (N) og Steve Zultanski (USA). 

(Læs mere >>)

Den første af de tre fløje i Klaus Høecks seneste murstensdigtsamling, Palimpsest, som netop er blevet præmieret af Statens Kunstfond, hedder Billederne og er én lang serie af ekfraser: digte skrevet med udgangspunkt i (eller som levendegør eller reproducerer) billedkunst. I dette tilfælde det digteriske svar på samtlige gengivne værker i 20th Century Art Book – eller det er hvad jeg gætter på.

Marcel Broodthaers-ekfrasen Table and Cupboard with Egg-Shells (1965) kunne være et oplagt eksempel, som samtidig viser, hvordan digteren nogle gange går direkte deskriptivt-fortolkende frem: “det kunne ligne” lyder starten endda. 

Marcel Broodthaers: Armoire blanche et table blanche (1965)

Men Høeck bruger i digtsamlingen virkelig hele paletten af mulige ekfratiske tilgange.

Til tider er det kun titlen eller årstallet eller netop forbindelsen imellem dem, der har “tricket” noget hos ham. Andre gange er det en viden om kunstneren – eller om værkets teknik. Action painting bliver til action poesi, konkret maleri til konkret poesi osv. Men oftest er det (igen: gætter jeg) selve motivet, der skrives på. Et motiv, der måske ikke engang nævnes, men højst skinner igennem som de næsten udviskede konturer i palimpsestets pergament. Så meget desto mere er der for éns egen billedskabende evne at arbejde med. Og på en måde sætter digtene jo så én i virkeligheden i samme position, som den, der skrev dem, der også gætter, digter, associerer, mimer og spejler sig.

Er enhver litteratur- og kunstoplevelse en slags ekfrase, som skriver et nyt digt/billede? Eller er den bare et palimpsest?

Digtsamlingen Ofte stillede spørgsmål af Christian Yde Frostholm tager sit udgangspunkt i, hvordan vi taler om os selv og hinanden i det særlige offentlige rum, der hedder internettet. Digtene udforsker hvordan informationsteknologien påvirker den menneskelige identitet og selvforståelse, og teksterne er på samme måde som nettet komponeret i et flow af stort og småt, poesi, komik og gru, stemmer og i særdeleshed spørgsmål. I centrum står kærligheden, kønnet og seksualiteten.

Bogen fås hos bl.a. Audiatur Bokhandel, Bryggens Boghandel, Den Frie Udstillingsbygning, Det poetiske bureau, Istedgade Boghandel, Møllegades Boghandel, Underwood Ink og vänder sig om,

Læs de første sider og se mere – heriblandt anmeldelser – i pressemeddelelsen.

Afsnit P 2008 | 76 sider | 100 kr. | ISBN 978-87-985715-5-1

Caroline Bergvall (UK/N/F) holder foredrag og læser op på Københavns Universitet Amager onsdag 22. oktober kl. 12-14 (lokale 23.4.39). Bergvall vil blandt andet tale om konceptuel poesi, skriftens sociale engagement og om hvad der forstås ved performative writing. Hør og læs mere Bergvall her.

Jeg læste Sigurd Tenningens kortprosabog GÆA på skibsdækket af en langsomfærge med udsigt til en håndfuld Kyklade-øer der stod skarpere og skarpere mod horisonten. Et perfekt sted at opleve denne lille perle – og at koncentrere og sprede tankerne. Gæa er et drømmesyn, en ø, der emanerer frem rumligt og visuelt og udfordrer sprogets og bevidsthedens forståelseskategorier. Den første af de fire tekster, Arkhipelagos, omhandler et mytisk drømmelandskab, en ø der nærmer sig bevidstheden konkret, samtidig med at tekstens jeg reflekterer over standarder for geografiske fremstillinger af landskaber i kartografiens historie; fysiske modeller af forskellige verdensbilleder. Efterfølgende beskrives ø-folkets mentalitet og trosforestillinger. Jeg kom i tanke om Cortázars fortælling Øen i middagsstunden hvor en steward bliver besat af en ø, han iagttager fra flyveren. Og da det jo er fantastisk litteratur, overskrider hovedpersonen pludelig tidslig og geografisk afstand og skyller op på øen, som gemmer på erotiske glæder her og nu og også spor tilbage til en gammel minoisk og ægyptisk kultur. Nå, en tangent – men det er hvad der sker, når man læser en tekst som GÆA.

Teksten Kort historie om ild omhandler også et fiktivt landområde, Uqbar, som en anden stor argentiner, Borges, har skrevet om i novellen Tlön, Uqbar, Orbis Tertius. Som Borges lader Tenningen stedets tydelige fiktionskarakter infiltrere med virkelige historiske steder, personer og begivenheder. Den stilistiske og tematiske arv fra Borges gennemtrænger hele teksten: myter, oldtidshistorie, biblioteker, litterære kilder, jødisk mystik, lister…, – men Tenningens bog er desuden ligeså encyklopædisk og genremæssigt vild og frisættende, som den er sprogligt og stilistisk stram. Videnskab og fantasi konvergerer; historie, antropologi, topografi og matematik blander sig med listedigte, satire, opdagelseslitteratur og fantastisk litteratur for nu blot at nævne nogle af ingredienserne.

Ud over den mytiske fortælling om et arkaisk og utopiske ø-rige gemmer GÆA også på en – meget elliptisk – krimihistorie bestående af lister hvoraf alle ord begynder med bogstavet k. Det narrative opstår af de kategorier listerne er inddelt i. Der er både mordvåben, elskovslyde, barnlig ordglæde, fabeldyr og verden på verden i disse k-listers svimlende fortællepotentiale – og måske endda også små hjælpenøgler til begribelse af Gæa-tekstens koncept og konstruktion.

Der er rigtig meget af komme efter i forlaget Gasspedals lille fine udgivelse. Af viden, litterært eksperiment, gådefuldhed og en nærmest klassisk poetisk skønhed. Det gælder ikke mindst bogens visuelle side som tæller såvel grafikken som fotos og de fiktive landkort, både i større og mindre udsnit. På forsiden af hvert nyt kapitelafsnit er der zoomet ind på “klatter” af landkortet, så de fremstår som abstrakte billeder eller ligner biologiske strukturer set gennem mikroskop.

Uden for bogens univers, men i association til, har Martin Grüner Larsen lavet en fin lille fotoserie på Flickr som indfanger tekstens både mytiske, gådefulde og videnskabelige aura.

Her i ploggen er vi dødmisundelige på titlen på Lars Bukdahls næste bog, der kommer til september: Alfabeter fra Pluto. Det må mindst være zaum eller zaroum i 7. potens der tales derude på Dværgplaneten, ex-planeten Pluto. Eller for den sags skyld på Plutoiderne som jeg lige læste om i avisen forleden.

Langt fra den udspacede bukdahlske ordleg, men ikke mindst med kosmisk aura er Astrid Gjesings Måne hav sten-værk, dokumenteret i bogen Noter til ensomhed. Bogen er udgivet i anledning af lommetørklæde-udstillingen af samme navn på Kvindemuseet i Århus, foråret 2008, men rummer både fotodokumentation af andre af kunstnerens vigtige værker og essays om værkerne, heriblandt Mathias Kokholms fine tekst om lyrik-/lysinstallationen Nat Tegn.

I 23 store runde, vandslebne sten fra istiden, placeret i tidevandslinjen på Moesgård Strand, har Gjesing i 1998 fået sandblæst de danske navne på månens have: Klarhedens Hav, Fugtighedernes Hav, Nektarhavet, Tågernes Hav og så videre. I det mellemliggende årti har naturen skrevet videre på værket; dækket dele af ordene til med tang og alger, fyldt småsten i bogstavfordybningerne, udvisket ordene og i perioder skjult stenene under vandet. Hun skriver i bogen, hvordan hun på sine gåture iagttager samspillet mellem værk og natur, og hvor overrasket hun, til trods for at hun kender området godt, er blevet over graden af foranderlighed.

Stenene ligger som rolige pejlemærker for den vandrende og viser naturens konstante forandringer, samtidig med at de i sig selv giver fysisk form til samspillet mellem universet, naturen og mennesket. En zen-have under vand. Fravær, afstand og forgængelighed konkretiseres i stenenes tyngde – alfabetets flygtighed er ikke til at komme udenom. Tyst taler stenene om det universelt ufattelige; sammenhængen mellem det helt nære liv derinde i kroppen og rummet langt derude.

Til Queerlitteraturdagen i Göteborg, som blev afholdt lørdag 31. maj på Pustervik-teatret, komponeret af forfatterne Athena Farrokzhad og Linn Hansén, fik ingen af aftenprogrammets medvirkende digtere (med undtagelse af spoken word-digteren Staceyann Chin) lov at arbejde på egen hånd. Alle var blevet opfordret til at skrive og optræde i små grupper ud fra forskellige “uppdrag”. Jeg selv var kommet i muntert selskab med de fine poeter Tova Gerge og Kajsa Sundin, og jeg vil ikke sige, at opgaven var let, for hvordan skriver man overhovedet sammen med andre, og endda uden først at have haft mulighed for at synkronisere sine planer in real life? Men det skabte sin egen queer og uforudsigelige aften for alle.

Det var modigt af arrangørerne at forlange noget af alle bidragydere og at tvinge dem til at forholde sig til netop fremførelsen. Først bagefter forstod jeg via Dennis Coopers blograpport, at han og Eli Levén blot havde gjort det simple greb at bytte tekster. Dennis tror nu ikke, at han og Eli “fooled the crowd”, men jeg, som ikke på forhånd kendte deres forfatterskaber, var temmelig let at tage ved næsen.

En lidt tilsvarende udskiftningsmanøvre, men mere kompleks, havde Hanna Hallgren og Johan Jönsson foretaget i deres fælleslæsning med overskriften Mandlighed, som i mine ører var dagens litterære højdepunkt. Vi tænker, at vi er skolet til at lytte til litteratur som netop litteratur – og dermed fiktion – men en oplæsning som denne pointerede forbilledligt, hvor meget vi placerer ordene i de kroppe, personligheder og køn, som de i øjeblikket “udspringer” fra. Vi kan simpelthen ikke lade være.

Og intet føltes pludselig vigtigere – i det queere rum med alle dets faldgruber for at falde i nye fastlåste opfattelser af hinanden straks man har vristet sig fri af de gamle – end at lære sig at adskille sproget fra kroppene.  

Garageography 3.0.7 er en virtuel garage-installation af kunstneren og fotografen Lewis Koch. Udstillingen omsætter et projekt fra Kochs private garage i Madison, Wisconsin (USA) til internettet. Med udspring i forskellige tekster, heriblandt Tristan Tzaras Når tingene drømmer, præsenteres et kabinet af kuriøse genstande: håndstemplede blade, kofanger-klistermærker, fundne ting, fotos, animation og video. Den forgrenede installation rummer også dele fra to tidligere garageprojekter. (Læs mere >>)

Tekst og foto: Christian Yde Frostholm. En byvandring i ord og billeder. Iagttagelser, digtfragmenter og løse sætninger – i dialog med et blik på byens “nederste lag”: asfalt, afmærkninger og tabte genstande. Tekstdelen er et udvalg fra den trykte bog Afrevne ord (Borgens Forlag 2004). Tilsammen rummer de to bogudgaver tre dimensioner – fra den rene tekst over ord-billed-kombinationen til den udelukkende fotografiske serie.

Se Afrevne ord [netversion]. (Læs mere >>)

Er det for at straffe digterne, at man tildeler dem så triste gader? spurgte Raymond Queneau. Han selv er blevet “hædret” med både en gade og en blindgyde. Christian Yde Frostholm har opsøgt nogle af digtergaderne i Paris – fra Rue Jules Verne til Avenue Stéphane Mallarmé – i periferien, nybebyggelserne, slummen.

Thomas Bidstrup Jeppesens interview med komponisten Hans Sydow handler om lydkunst, hørebilleder og pionerer som Else Marie Pade, samt om at arbejde musikalsk med digte af blandt andre Tom Kristensen og Halfdan Rasmussen. Vi bringer samtalen som otte hørebilleder: diskret visualiseret webradio. Det drejer sig om at lytte efter. (TBJ)

Martin Deichmann bidrager med ti fundne liste-digte. Alle på ti linjer, men i varierende typografisk snit. Ifølge den glade finder er det “på en gang konkret poesi og meningsfyldte ordtupperware”.

Morten Søndergaard leverer med sit “listedigt”, Evokation, den poetiske optakt til en liste af bidrag fra både nye og velkendte navne her på Afsnit P, alle med udgangspunkt i – listen.

Klavs Bondebjerg leder os igennem en serie af tilstande i fotografier, digte og prosastykker fra en rejse i Tunesien, heriblandt fra to kirkegårde, en kristen og en muslimsk. Og digteren stiller spørgsmålet: “Hvis nu skyggerne (…) blev på jorden (…) hvilket mønster ville jeg så få at se/hen ad aften?”. (KB)

Martin Deichmann har kastet sig ud i en bunkeanmeldelse af tre digtbøger, der har én ting til fælles: de er illustrerede. Hans Luchts Så smukt har skoven ikke stået siden S/H, Birgitte Krogsbølls Wöldums pulsar syndrom (Det går formodentlig over) og Viggo Mortensens Nye falsknerier. Anmelderen er ikke ubetinget begejstret. (MD) 30/4/03

57 versioner af Mette Moestrups digt “M.M. (Selvportræt)” fra digtsamlingen Golden Delicious, skrevet i hånden af vidt forskellige mennesker, der alle bærer initialerne M.M. Et forsøg på en anderledes dialog imellem digter og læser – og imellem digt og brev – som også kaster nyt lys på digtets visualitet. Præsenteret med en introduktion af forfatteren. Læs alle brevene.

(Læs mere >>)

Hos digteren Morten Blok er Lissabon blevet en uundgåelig størrelse. Byen har på mange planer sat sig igennem i hans poesi. Det fortæller han om i en samtale med fotografen Frank Sebastian Hansen, en samtale, der også handler om hans poetiske bestræbelser – om skønhed, sansning, erindring, metafor, inspiration og det skrivende jeg – og som ledsages af en dialog på Lissabon-digte og -fotografier af de to samtalepartnere. (FSH)

Tristan Tzaras 25 digte (1918), der netop er udkommet på dansk, er en lille fræk sag og en væsentlig del af det fundament, hvorpå både modernitetens og postmodernitetens litterære tempel hviler. Tzara skriver jungletrommer, strubesang, smertensskrig og kaudervælsk. (MD)

Der var en syden og en boblen i 1910’ernes og 20’ernes kunstnermiljøer. Af røg spændetrøjer og høje hatte – ind kom remser, ordspil, pludren, hilsner og hurraråb. Mest karakteristisk for tiden er måske den visuelle orientering. Martin Deichmann har læst fire avantgarde-udgivelser, som alle er kommet på dansk denne vinter. Digterne hedder Hans Arp, Vicente Huidobro, Max Jacob og Francis Picabia. (MD)

Digte, calligrapoetica, akvareller, tegninger, fotografier, citater – ja sågar pindefigurer og poesimaskiner – af den danske digter og billedkunstner Robert Corydon (1924-84). Værkerne knyttes sammen af associerende tråde, animeres og kommenteres. Arrangeret af Thomas Bidstrup Jeppesen og Christian Yde Frostholm med katalogtekster af Martin Deichmann.

Se Corydon – mellem ord og billede.

Læs pressemeddelelse.

Tomas Thøfners seneste digtsamling Sjælens atomer er med sin sproglige enkelhed og sine suverænt sammenflettede billeder et interessant bud på, hvordan tænkning og poesi kan forenes, skriver Frank Sebastian Hansen. (FSH)

Morti Vizki og Christian Skeels ord- og billeddialog i deres aktuelle Rejsebog skaber et eksotisk univers, hvor billede og digt får lov at kommunikere, åbne for hinanden og uddybe en stemning eller sansning, skriver Karen Wagner. (KW)

Digterne Morten Søndergaard og Tomas Thøfner indvinder hidtil uopdaget ordland i deres fælles bogprojekt, Hypoteser for to stemmer. Frank Sebastian Hansen har nærlæst den seneste version. (FSH)

Udefra 1999-2001: Otte faste, mere eller mindre udsendte korrespondenters individuelle serier af bidrag i ord og billeder fra websitet Afsnit Ps start i efteråret 1999 og to år frem: Klavs Bondebjerg, Tinne Borgland, Andreas Brøgger, Peter Eriksen, Marianne Lumholdt, Tatiana Maria Lund, Morten Søndergaard og Lene Wissing. God rejse!

Se Udefra.

(Læs mere >>)

En vildtvoksende undersøgelse af det at læse Simon Grotrian – og digte i det hele taget – præsenteret i videoklip, tekst og billeder. Syv deltagere med vidt forskellig faglig baggrund går amok i Grotrians seneste digtsamling, Risperdalsonetterne: en dramaturg, en billedkunstner, en digter og kritiker, en teolog og radiomand, en komponist, en lektor i dansk og en scenograf.

Se Amoklæsning.

Læs pressemeddelelse.

Presse om Amoklæsning:
Hans Jørn Nielsen: Dansk litteratur på nettet (Bogens Verden 2001/6)

Mærkelig Meningsløs Sludder. Tre ord, sagt af Tom Kristensen i radioen i 1960 blev til et musikalsk værk af Hans Sydow. Nu har grafisk designer Christian Leifelt animeret værket med håndholdt mus. Oplev animationen, hør endnu et værk fra Hans Sydows nyudgivelse Dada3+ og læs om installationen Lyd/By/Fugl.

Se Mærkelig Meningsløs Sludder.

Læs pressemeddelelse.

En rundrejse i verdens gader med bidrag af Mark Bedford & Marianne Lumholdt (London), Claus Handberg Christensen (Bangkok), Kirse Junge-Stevnsborg (Beijing), Klavs Bondebjerg (Nizwa & Muscat), Tatiana Maria Lund (Akureyri), Christian Yde Frostholm (Paris) og Andreas Brøgger (New York & Cyberspace) samt publikum. Have a nice trip!

Se Gaderne – byen skriver.

14 små og store cut up-serier udført af digteren og oversætteren Jørgen Sonne – i alt over 250 værker. Som bonustrack et uddrag fra videoen 1 1/2 times sol – Jørgen Sonne taler om poesi. Udstillingen er kurateret af Lars Bukdahl.

Se Sonne ordklip.

Læs også pressemeddelse.

A web exhibition – made in Denmark – by David Bellingham, Glasgow, along with an introduction to the artist.

Se Copenhagen Sections.

Læs også pressemeddelelse.

Et Morten Søndergaard-digt kortlagt – med nye tekster af forfatteren selv. Landskabsarkitekter: Christian Leifelt og Christian Yde Frostholm. God rejse! (Læs mere >>)

Håndskrevne digte af otte danske digtere: B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, J.P. Jacobsen, Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Peter Laugesen, Søren Ulrik Thomsen og Simon Grotrian.

Katalog redigeret af Naja Marie Aidt, Tinne Borgland, Pia Juul og Christian Yde Frostholm.

Grafisk tilrettelæggelse: Tinne Borgland og C.Y. Frostholm.

Afsnit P/Arken 1996 | 40 s. | ISBN 87-985715-1-6

Se og læs mere om udstillingen.

Katalog til Højholt-udstillingen Min hånd 67 i Afsnit P i Nansensgade, oktober 1995.  Red. Søren E. Jensen, Peter Christensen Teilmann og Christian Yde Frostholm.

Med bidrag af Annemette Kure Andersen, Henrik Bach, Marianne Barlyng, Thorkild Bjørnvig, Peter Christensen Teilmann, Ole Egeberg, Per Højholt, Søren E. Jensen, Jørgen I. Jensen, Pia Juul, Peter Laugesen, Niels Lyngsø, Carsten Madsen, Henning Mortensen, Carsten Pallesen, Dan Ringgaard, Erik Skyum-Nielsen, Frederik Stjernfelt og Bent Windfeld.

Afsnit P 1995 | 106 s. | ISBN 87-985715-0-8

Se og læs mere fra udstillingen.

Mere Per Højholt på Afsnit P.