Jeg mener ikke, at romanforfatteren skal skrive en slags skønlitterær kvasifilosofi. Men jeg tror, at der er nogle filosofiske erfaringer - ikke mindst i de klassiske empiristers skrifter - der kunne ligge til grund for dannelsen af forskellige synsmåder. Med "virkelighedsforskning" mener jeg altså ikke en aktivitet, der går ud på at fastslå sandheder af filosofisk eller naturvidenskabelig art. Til det egner det logiske begrebsapparat og det empiriske forskningsprogram sig stadigvæk bedst. Det, jeg mener, er noget mindre prætentiøst og "uvidenskabeligt", end hvad man normalt forbinder med ordet "forskning": en afprøvning af synsmåder, en ombytning i de fortællertekniske relationer mellem jeget og omverden.


 

Romanen som verklighetsforskning, Ord och Bild nr. 6, 1962 (uddrag)