Åke Hodell var uddannet pilot, men styrtede med sit fly i 1941 under en militærøvelse. Efter to års sygeleje kom han på benene igen og valgte da en radikalt anden vej for sit liv og arbejde. Styrtet og dets relation til krig, død og ødelæggelse slap ham dog aldrig og kom til at indgå som et tilbagevendende tema i hans litterære værker, billeder, performances og lydcollager. Hodell debuterede i 1953 med digtene Flyende pilot, der ligesom efterfølgeren, Ikaros död, er et lidt metafortungt værk af traditionelt modernistisk tilsnit. Ikaros död rummede i det oprindelige manuskript en række "elektronismer" - visuelt orienterede passager, inspireret af teknologi og matematik - men de blev refuseret af Rabén & Sjögren. Elektronismerne dukker dog siden op i det kombinerede lyd- og billeddigt Lågsniff og bliver en central udtryksform hos Hodell.

Med igevär - på dansk "præsentergevær" - fra konkretismens gennembrudsår 1963 meldte Hodell sig på den sprog- og formeksperimenterende scene. Bogen er sat i råbets lange format og består af det ene udsagn "igevär" med næsten endeløs betoning af første og sidste vokal. På en gang sprogeksperiment, politisk kommentar, hverdagsrealisme fra slotspladsen nær digterens daværende bopæl i Stockholm og selvbiografisk erindringsfragment. I Maratonpoeten (1981) fortæller Hodell i øvrigt, hvordan bogtrykkeren først nægtede at trykke igevär, fordi den lignede et checkhæfte, og siden havde det allerstørste besvær med beskæringen af siderne med de i alt 31.680 i'er og 66.556 ä'er.

General Bussig 1964

I General Bussig fortsætter Hodell eksercitsen, men nu i en kombination af stammende bogstavbilleder og anarkistiske collager i hovedsageligt sort og rød.

Både igevär og General Bussig er - ligesom Lågsniff fra 1966 og en række senere værker - skabt i to fløje: en trykt version, nærmest en artist's book og en performet version med sceniske effekter og udstyr. Igevär opførte Hodell som en flerstemmig vejtrækningsøvelse, General Bussig blev opført med stort partitur, nodestativ og pandelampe i et ellers mørkt rum, og Lågsniff er en større forestilling med flere aktører og digteren i begivenhedernes centrum. "Lad poeterne komme!", lyder det tilbagevendende mantra i Lågsniff, og Hodell tager ligesom i de foregående værker spørgsmål op om poesi, krig, sprog og eksistens.

>>

Lågsniff-performance på Pistolteatern 1965