Litteraturhuset før sæsonen


CYF | 22/8/08

Mens det meste af den norske, samt nordiske, litterære tidsskrift- og festivaloffentlighed allierer sig til Tekstallianse i Oslo denne weekend, kan undertegnede selvforskyldt sidde i København og se tilbage på et nyligt førstebesøg på Litteraturhuset.

Fine forhold, må man nok sige. Det er næsten mine eneste anke, at det skal være så fint. I sensommerstemningen en lørdag eftermiddag, hvor det er kun var boghandel og café/restaurant, der var i funktion, blev det - som i mange andre sammenhænge - lidt skingert, det der med det “litterære”; en flacon med Poême-parfume fra Lancôme nærmest. Jeg har indvendt det tidligere i andre sammenhænge, når folk har agiteret for et Litteraturens eller Poesiens Hus i København. Og min erindring om det sagnomspundne Litteraturhaus i Fasanenstraße i Berlin, forbilledet for det københavnske LiteraturHaus, er tilsvarende. Er det virkelig litteraturens steder, eller er det bare litterærligt?

Tekstallianse er, gudskelov, det største modbevis, som man overhovedet kan drømme om. Og rækken af litterære institutioner, der bebor etagerne på Wergelandsveien, overskygger naturligvis enhver tvivl om det store potentiale i at have et fælles sted. Jeg vil glæde mig til at komme igen - i sæsonen!

Men hvorfor er det, at man skal kunne bestille pink champagne i baren?  Det er næsten lige så gådefuldt for mig, som at restauranten på Cinemateket i København bærer navnet Sult. Og nej, jeg mener ikke, at et litteraturhus nødvendigvis skal være et folkekøkken for tuberkuløse genier (men hvorfor egentlig ikke også det?). Lidt uforståeligt for mig er det bare, at kunst og litteratur altid og uden undtagelse skal snobbes ind i gourmetmad og andet lir (ikke et ord om Karriere). Imens “biblioteket”, der skal skabe stemning rundt om cafébordene, selvfølgelig overvejende består af staffage fra Det Bedstes Bogklub. Hvem kunne drømme om at tage bøgerne ned fra reolen?

Norli-filialen i huset fejler ikke noget, ud over at være en kædeboghandel selvfølgelig. Sådan som vi kender det fra Statens Museum for Kunst og Det kongelige Bibliotek herhjemme (dér er Cinemateket anderledes på sporet, og LiteraturHaus tilsvarende forbilledlig). Hos Norli har de rigtige bøger (og rigtig mange med dansk målestok). Og i kælderen har de et stille hjørne, hvor man kan læse tidsskrifter.

Forfatterportrætter af Terje Nicolaisen i Litteraturhuset

3 kommentarer til “Litteraturhuset før sæsonen”
  1. Bjørn Skogmo

    Fin og forfriskende (sic) kommentar, som satte ord på en følelse jeg også har, dvs en følelse som oppstår i meg enkelte ganger når jeg besøker Litteraturhuset i Oslo. Det er, dessverre, noe sterilt over deler av institusjonen. Ofte melder dette inntrykket seg i rommene for opplesning. Men det er likevel et hus vi skal gledes over og ta i bruk, i hardt bruk; vi må ganske enkelt sørge for litt slitasje på lokalene, slik at overflaten med tiden blir mindre glossy og glanset. Og fuck den der rosa sjampanjen!

  2. Christian Yde Frostholm

    Tak for kommentaren. Der er åbenbart grøde i snakken om et Poesiens Hus i København (åben Facebook-gruppe):
    http://www.new.facebook.com/group.php?gid=38259815744

  3. Christian Yde Frostholm

    Mads Eslund om Litteraturhuset og Tekstallianse.
    http://eslund.blogg.se/2008/august/lidt-om-tekstallianse.html

Kommentér