“Litteratur og net” hedder temaet for tidsskriftet Bogens Verden nr. 3, 2009. Afsnit P-redaktørerne Karen Wagner og Christian Yde Frostholm blev inviteret til at bidrage og greb chancen til at kaste et blik tilbage på de 10 år der er gået siden Afsnit P gik på nettet i 1999.

Et P set forfra, bagfra og fra siden ser bl.a. på Afsnit P som barn af et paradigmeskift: fra bogsidens statiske skrift til computerens dynamiske rum. Med stikord som rum, arkiv, netværk, ord/billede, detalje og labyrint giver teksten en introduktion til et udvalg af de mange værker og projekter der alle stadig kan udforskes online. Nu kan artiklen også læses her på Afsnit P.

Bogens Verdens tema rummer desuden bidrag af Martin Johs. Møller, Kenneth Krabat, Morten Helmstedt, Jørgen Hunosøe, Henrik Schovsbo og Bruno Svindborg der bl.a. skriver om den litterære blogosfære, e-bogen, det digitale bibliotek, tidsrøveri og Arkiv for Dansk Litteratur.

Verdensslænget af teoretikere, kritikere og kunstnere inden for den elektroniske poesi mødtes for nylig til E-Poetry, hvis femte udgave fandt sted i Barcelona. Mette-Marie Zacher Sørensen var med og fortæller om højdepunkterne fra den kombinerede konference og festival. Læs hendes rapport.

Cia Rinnes værk på Afsnit P, archives zaroum, tager sit afsæt i digterens trykte bog zaroum fra 2001. Anders Lundbergs essay er en begejstret læsning af den originale digtsamling som genstand, artists book og visuel poesi – blandt andet med tråde til de konkrete poeters skrivemaskinepoesi, herunder spatialismen. Hans tekst rummer samtidig overvejelser om bogens væsentligste figur, ordspillet, og dets mulige medvirken til den visuelle poesis marginalisering som genre.

Frank Altschul Jensens fire minutters flashfilm Det Sublime er inspireret af så forskellige folk som netkunstnerne Young-Hae Chang Heavy Industries og sportskommentatoren Svend Gehrs. Værket udfordrer samtidig filosoffen Kants syn på begrebet det sublime: Det, der overskrider det skønne, og som Kant ikke mener kan indfanges af kunsten. Sæt dig tilbage i stolen, og hold fingrene fra musen.

Monica Aasprongs Soldatmarkedet er et arbejde under tilblivelse, der til stadighed skifter form, udtryk, medium og format. Titlen dækker over både tidsskriftbidrag, bogudgivelser, installations-, lyd- og netkunst, og senest et interaktivt Afsnit P-projekt. Audun Lindholm opridser i sit essay projektets udvikling fra 2003 til 2006 og kommer med en række bud på, hvordan et sådant uafsluttet og transformerende værk kan læses.

I digteren Simon Grotrians samling Fire (1990) finder man, hvad Lars Bukdahl har kaldt for “en lille række bogstavfigurlige minirebusser, der i deres humoristiske renfærdighed og skønhed for længst er blevet moderne klassikere”. Et af dem er digtet “Svaner set gennem tårer”, som kun er skrevet med 0’er og 2’er. Figurdigtene har længe været en del af Grotrians praksis, og hans nye bog, Talkumekspressen, byder på en hel suite, som både er vanvittige, bedårende og balsamiske. Afsnit P bringer fem digte og et plogindlæg.

På et af efterårets mørkeste dage i 2005 cyklede Christian Yde Frostholm ud i Göteborgs forstæder fulgt af lysende blå Palle Alene i Verden-sporvogne: over den høje bro over elven og under adskillige viadukter langs vejudfletningerne. Da han nåede frem til forstadstorvet lå den der som en hovedpulsåre, Litteraturgaden. Og ud fra den bredte det litterære landskab sig, dets strømninger og forgreninger. Naturligvis måtte der se sådan ud. Dramatikgaden lå fuldkommen øde hen.

Poul G Exners serie four kinds of piece er en visuel ikke-oversættelse af den amerikanske publikation State of the World’s afsnit om håndvåben. Billederne indgår i Forfatterskolens antologi Følgesvend til Verdens Tilstand, der udkommer på Adressens Forlag om kort tid. Afsikr musen, sigt, skyd!

 “Det er, som om litteraturen har gennemgået en udvikling, kritikken kun befinder sig i puberteten af.” Anna Hallberg efterlyser i sit essay (først holdt som oplæg på OEI-seminaret Post-Poesi) en mere åben og prøvende litteraturkritik, der kan matche den slagkraft og opfindsomhed, man finder i Nordens eksperimenterende litteratur i dag. Med udgangspunkt i Lars Mikael Raattamaas visuelle digt “Al-Jazeera” går hun tæt på modstanden og dens retoriske strategier. Dén diskrimination, vi alle til en vis grad er fanget af.

Fishbein, Finkelstein, Himmelfarb og Hellman, Rhetorical L. Hidebound, Lottie Riddle, Misty Delayney og Ophelia Smile er udpluk af de afsendernavne, man kan møde i Illustreret spam. Et projekt, som kaster lys over Lotte Skadborg Hansens samling af uønsket, masseforsendt elektronisk post og blandt andet afslører hidtil upåagtede navnemønstre. Det er første gang, den hastigt voksende samling formidles for en større offentlighed.

Normalt fortæller skiltene i supermarkedet, hvad varerne hedder og hvad de koster. Men når Christian Bretton-Meyer og Søren Petersen har været forbi, er den lokale Aldi ikke helt den samme. Deres samling af egne supermarkedssedler er netop udkommet på discountgult papir hos Space Poetry. Titlen er Fars ven John. Afsnit P bringer en særlig billedudgave.

Julie Kramme Guldbæk har reflekteret over, hvilke reklamer, vi udsættes for i det offentlige rum – billeder, der er blevet så klichéfyldte, at de næsten preller af. I et forsøg på at synliggøre dem igen, har hun oversat billederne til tekst.

Den arabiske skrift er omgærdet af mystik og uforståelighed, måske fordi den er udspændt mellem den største betydning og den rene abstraktion – gennemsyret af metafysisk betydning og fuld af ærefrygt. Samtidig har forbudet mod det figurative og repræsentationen avlet en ustyrlig vækst af mønstre og arabesker. Karen Wagner introducerer en række moderne kalligrafer: mellemøstlige, ofte eksilerede kunstnere, som skaber forbindelse til fortidens tradition, såvel som vestlige “asemikere”, for hvem kalligrafien åbner en alternativ indgang til skriftbilledet, oplevelsen af sproget, ja måske endda selve tanken.

Lyden af klaprende tastaturer i Rotundan. Arrangøren Elin Strand bød på livepoesi, pærecider og vingummi, da 18 forfattere og kunstnere på en eftermiddag i januar skulle skrive facadeudsmykningen til Stockholms renoverede Stadsbibliotek. Sara Björnstedt Qvarsell rapporterer fra Textonika. >>

Japan er en anden verden fuld af flotte og gådefulde tegn – gennemsyret af en stolt skrifttradition og ikke så lidt overtro. Men det er også et land spækket med søde og sjove væsener, hvor selv politi og brandvæsen foretrækker at se sig selv som tegneseriefigurer. Christian Yde Frostholm har set på ideogrammer, neonreklamer, skilte, grafitti og det, der ligner, i Tokyo, Kyoto og omegn. Se lysbilledshowet.

Såvel religiøse lærde som forfattere og billedkunstnere har eksperimenteret med at formindske skriften til ulæselighed. Den mikrografiske kunst gemmer på en hemmelighed. Karen Wagner forfølger mikrografien op gennem historien, fra den jødisk bogkunst, hvor det vrimler med kalligrammer, “carpet pages” og sefardiske arabesker frem til Robert Walsers tætte krat af sætningsguirlander, Gary Gisslers godt skjulte tekster og cyberkunstens Institut for Uendeligt Små Ting.

Det ene mere fantastiske P efter det andet har fundet frem til Afsnit P i løbet af året, et utal af forskellige P’er er nu lykkeligt langtidsparkeret i P-kælderen. Da vi ofte har spurgt os selv og hinanden: Hvilket P er mon det allerbedste? – men ikke anet vores levende råd – har vi valgt i anledning af den forestående højtid at nominere i alt otte fantastiske P’er, for til sidst at udvælge det allerbedste. Mine damer og herrer: Se de otte fantastiske P’er, se juryens udtalelser, se det eneste ene vinder-P!

I dag udkommer Niels Lyngsøs Morfeus – en bog, vi har ventet spændt på. Morfeus er sendt på gaden i kassette, den har ingen for- eller bagside, er sat sammen med ringe i ryggen og rummer tekster, der stritter i alle retninger. Et poetisk eksperiment i 3D, som Afsnit P naturligvis anmelder i 3P: Tre par øjne er sat på sagen.

Bog-annekset til Olafur Eliassons udstilling The Blind Pavilion på Venedig Biennalen i 2003 er en suveræn sammensmeltning af ord- og billedkunst. Men bogen er også flygtig som ind i helvede – nomadisk, legende og ubegribelig. Af samme grund tog det sin tid for Martin Deichmann at få skrevet om den på Afsnit P. Nu gør han det til gengæld i form af otte Post-it-lapper.

Er det for at straffe digterne, at man tildeler dem så triste gader? spurgte Raymond Queneau. Han selv er blevet “hædret” med både en gade og en blindgyde. Christian Yde Frostholm har opsøgt nogle af digtergaderne i Paris – fra Rue Jules Verne til Avenue Stéphane Mallarmé – i periferien, nybebyggelserne, slummen.

For Roland Barthes var skriften uløseligt forbundet med kroppens bevægelser – en lystfyldt rytmisk aktivitet – og dens sande væsen befandt sig på vrangsiden: i den lykkelige ulæselighed. Karen Wagner skriver om Barthes og nogle af hans valgslægtskaber, billedkunstnerne Bernard Réquichot og Mirtha Dermisache, samt om deres digitale efterfølgere, Maria Mencia og Yi Zhou, der puster nyt liv i skriften, herunder den håndskrevne.

Morten Søndergaard har begået et udkast til en komparativ analyse af de nordiske gangarter. Udgangspunktet er de små gående mænd (og en enkelt kvinde) på de respektive landes forgængerskilte – fra den danske bodysnatcher til artikelforfatterens klare favorit: den norske hitmand.

Thomas Bidstrup Jeppesens interview med komponisten Hans Sydow handler om lydkunst, hørebilleder og pionerer som Else Marie Pade, samt om at arbejde musikalsk med digte af blandt andre Tom Kristensen og Halfdan Rasmussen. Vi bringer samtalen som otte hørebilleder: diskret visualiseret webradio. Det drejer sig om at lytte efter. (TBJ)

Martin Deichmann bidrager med ti fundne liste-digte. Alle på ti linjer, men i varierende typografisk snit. Ifølge den glade finder er det “på en gang konkret poesi og meningsfyldte ordtupperware”.

Morten Søndergaard leverer med sit “listedigt”, Evokation, den poetiske optakt til en liste af bidrag fra både nye og velkendte navne her på Afsnit P, alle med udgangspunkt i – listen.

Et par tilfældige fotoalbum af ældre dato er udgangspunktet for Lotte Skadborg Hansens Foreløbig inventaropgørelse med eksempler. Projektet er første udkast til et klassifikationssystem, som oplister kategorier, underkategorier og deres indbyrdes forbindelser. Måske de første brikker til et overblik over verdens inventar?

Jens Keis Kristensens Alfabet-serie, som her for første gang præsenteres samlet, opstod af en drøm om “at fylde skærmen op med en kompakt masse af bogstaver, der ikke nødvendigvis skulle betyde noget som helst”. Men den voksede – blandt andet til en sand byhyldest.

Overalt i Borges’ forfatterskab findes lister, kataloger og kategorier, som på foruroligende vis rokker ved grænserne for, hvad det vil sige at liste, katalogisere og kategorisere. Morten Søndergaard gør sig en betragtning og kommer med et eksempel. (MS)

Forlaget Arenas 945 sider tykke Johannes L. Madsen-samling, JLM, fra dette efterår er med sine prikdigte, bogstavlabyrinter og Nedspildt spruttende af syre en fornem tidsbilledserie. Martin Deichmann har set på alle bladene – og lyttet til Halfdan E og Martin G’s cd med JLM-digte, Smarte pletter mellem fingrene. Han foretrækker digteren, når han er kort og konkret. (MD)

Zhang Huan-udstillingen i Nikolaj i København bød på mange spektakulære scenarier, smukke som frastødende. For en vesterlænding, der har sit følsomme flæsk og sit ego kært, var det en grænseoverskridende oplevelse, skriver Karen Wagner i en indkredsning af den kinesiske billedkunstners fotografiske selvportrætserie og “skriftritual” Stamtræ. (KW)

“De døve vil aldrig høre ordene/ thousand island dressing”, som der står i Christian Bretton-Meyer og Søren Pedersens nye haikusamling Fortsat god weekend. Frank Sebastian Hansen har læst bogen og fortæller om de to kunstneres andet relaterede projekt: Dressing Kaniner. (FSH)

Christian Yde Frostholms lysbilledshow fra sommerlandet inviterer på rundvisning: Besøg skilteskoven på den græske vulkan- og ferieø Santorini og få en indføring i en kunst med stolte traditioner. Klik – nyt billede. (CYF)

Klavs Bondebjerg leder os igennem en serie af tilstande i fotografier, digte og prosastykker fra en rejse i Tunesien, heriblandt fra to kirkegårde, en kristen og en muslimsk. Og digteren stiller spørgsmålet: “Hvis nu skyggerne (…) blev på jorden (…) hvilket mønster ville jeg så få at se/hen ad aften?”. (KB)

Hver morgen går Lene Wissing fra København V til K. På sin vandring møder hun “word on the street” – alle de skrevne ord, der fyger ind i dem, der går på gaden. Nu kan du gøre vandringen efter på din computerskærm. Walk the mouse! (LW)

Martin Deichmann har kastet sig ud i en bunkeanmeldelse af tre digtbøger, der har én ting til fælles: de er illustrerede. Hans Luchts Så smukt har skoven ikke stået siden S/H, Birgitte Krogsbølls Wöldums pulsar syndrom (Det går formodentlig over) og Viggo Mortensens Nye falsknerier. Anmelderen er ikke ubetinget begejstret. (MD) 30/4/03

Den britiske billedkunstner Louise Hopkins benytter sig af allerede eksisterende og velkendte genstande – møbelstoffer, landkort, millimeterpapir, bøger og avissider – som hun omdanner til nye billeder og utopiske verdener. Tatiana Maria Lund har set hendes seneste udstilling i London og introducerer til værket. (TML)

“Efterhånden som divisionsforeningen tillod, at granater og mindre håndvåben benyttedes under kampene, blev undervisningen af praktiske grunde forestået af Forsvaret. Reglen om, at man ikke måtte røre bolden med hænderne, blev erstattet af retten til at benytte laserstyrede raketter og klyngebomber.” Morten Søndergaard skriver om fodbold – og kufferter. (MS)

Jan Kjærstads seneste roman Tegn til Kærlighed handler om at finde de magiske skrifttegn, som fører til kærlighedens lige så magiske kraftfelt. Bogen går amok i bogstavernes taktile verden og deres religiøse betydningsindhold. Samtidig er romanens sætninger fyldt med ladede detaljer, hvor næsten hvert ord rummer en “linkmulighed”. Karen Wagner trækker i sit essay tråde til Kjærstads egne overvejelser om romanen i internettets tidsalder – og til den netop udkomne danske udgave af Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer. (KW)

Hos digteren Morten Blok er Lissabon blevet en uundgåelig størrelse. Byen har på mange planer sat sig igennem i hans poesi. Det fortæller han om i en samtale med fotografen Frank Sebastian Hansen, en samtale, der også handler om hans poetiske bestræbelser – om skønhed, sansning, erindring, metafor, inspiration og det skrivende jeg – og som ledsages af en dialog på Lissabon-digte og -fotografier af de to samtalepartnere. (FSH)

Tristan Tzaras 25 digte (1918), der netop er udkommet på dansk, er en lille fræk sag og en væsentlig del af det fundament, hvorpå både modernitetens og postmodernitetens litterære tempel hviler. Tzara skriver jungletrommer, strubesang, smertensskrig og kaudervælsk. (MD)