“Litteratur og net” hedder temaet for tidsskriftet Bogens Verden nr. 3, 2009. Afsnit P-redaktørerne Karen Wagner og Christian Yde Frostholm blev inviteret til at bidrage og greb chancen til at kaste et blik tilbage på de 10 år der er gået siden Afsnit P gik på nettet i 1999.

Et P set forfra, bagfra og fra siden ser bl.a. på Afsnit P som barn af et paradigmeskift: fra bogsidens statiske skrift til computerens dynamiske rum. Med stikord som rum, arkiv, netværk, ord/billede, detalje og labyrint giver teksten en introduktion til et udvalg af de mange værker og projekter der alle stadig kan udforskes online. Nu kan artiklen også læses her på Afsnit P.

Bogens Verdens tema rummer desuden bidrag af Martin Johs. Møller, Kenneth Krabat, Morten Helmstedt, Jørgen Hunosøe, Henrik Schovsbo og Bruno Svindborg der bl.a. skriver om den litterære blogosfære, e-bogen, det digitale bibliotek, tidsrøveri og Arkiv for Dansk Litteratur.

Verdensslænget af teoretikere, kritikere og kunstnere inden for den elektroniske poesi mødtes for nylig til E-Poetry, hvis femte udgave fandt sted i Barcelona. Mette-Marie Zacher Sørensen var med og fortæller om højdepunkterne fra den kombinerede konference og festival. Læs hendes rapport.

Cia Rinnes værk på Afsnit P, archives zaroum, tager sit afsæt i digterens trykte bog zaroum fra 2001. Anders Lundbergs essay er en begejstret læsning af den originale digtsamling som genstand, artists book og visuel poesi – blandt andet med tråde til de konkrete poeters skrivemaskinepoesi, herunder spatialismen. Hans tekst rummer samtidig overvejelser om bogens væsentligste figur, ordspillet, og dets mulige medvirken til den visuelle poesis marginalisering som genre.

Monica Aasprongs Soldatmarkedet er et arbejde under tilblivelse, der til stadighed skifter form, udtryk, medium og format. Titlen dækker over både tidsskriftbidrag, bogudgivelser, installations-, lyd- og netkunst, og senest et interaktivt Afsnit P-projekt. Audun Lindholm opridser i sit essay projektets udvikling fra 2003 til 2006 og kommer med en række bud på, hvordan et sådant uafsluttet og transformerende værk kan læses.

 “Det er, som om litteraturen har gennemgået en udvikling, kritikken kun befinder sig i puberteten af.” Anna Hallberg efterlyser i sit essay (først holdt som oplæg på OEI-seminaret Post-Poesi) en mere åben og prøvende litteraturkritik, der kan matche den slagkraft og opfindsomhed, man finder i Nordens eksperimenterende litteratur i dag. Med udgangspunkt i Lars Mikael Raattamaas visuelle digt “Al-Jazeera” går hun tæt på modstanden og dens retoriske strategier. Dén diskrimination, vi alle til en vis grad er fanget af.

Den arabiske skrift er omgærdet af mystik og uforståelighed, måske fordi den er udspændt mellem den største betydning og den rene abstraktion – gennemsyret af metafysisk betydning og fuld af ærefrygt. Samtidig har forbudet mod det figurative og repræsentationen avlet en ustyrlig vækst af mønstre og arabesker. Karen Wagner introducerer en række moderne kalligrafer: mellemøstlige, ofte eksilerede kunstnere, som skaber forbindelse til fortidens tradition, såvel som vestlige “asemikere”, for hvem kalligrafien åbner en alternativ indgang til skriftbilledet, oplevelsen af sproget, ja måske endda selve tanken.

Såvel religiøse lærde som forfattere og billedkunstnere har eksperimenteret med at formindske skriften til ulæselighed. Den mikrografiske kunst gemmer på en hemmelighed. Karen Wagner forfølger mikrografien op gennem historien, fra den jødisk bogkunst, hvor det vrimler med kalligrammer, “carpet pages” og sefardiske arabesker frem til Robert Walsers tætte krat af sætningsguirlander, Gary Gisslers godt skjulte tekster og cyberkunstens Institut for Uendeligt Små Ting.

Det ene mere fantastiske P efter det andet har fundet frem til Afsnit P i løbet af året, et utal af forskellige P’er er nu lykkeligt langtidsparkeret i P-kælderen. Da vi ofte har spurgt os selv og hinanden: Hvilket P er mon det allerbedste? – men ikke anet vores levende råd – har vi valgt i anledning af den forestående højtid at nominere i alt otte fantastiske P’er, for til sidst at udvælge det allerbedste. Mine damer og herrer: Se de otte fantastiske P’er, se juryens udtalelser, se det eneste ene vinder-P!

I dag udkommer Niels Lyngsøs Morfeus – en bog, vi har ventet spændt på. Morfeus er sendt på gaden i kassette, den har ingen for- eller bagside, er sat sammen med ringe i ryggen og rummer tekster, der stritter i alle retninger. Et poetisk eksperiment i 3D, som Afsnit P naturligvis anmelder i 3P: Tre par øjne er sat på sagen.

Bog-annekset til Olafur Eliassons udstilling The Blind Pavilion på Venedig Biennalen i 2003 er en suveræn sammensmeltning af ord- og billedkunst. Men bogen er også flygtig som ind i helvede – nomadisk, legende og ubegribelig. Af samme grund tog det sin tid for Martin Deichmann at få skrevet om den på Afsnit P. Nu gør han det til gengæld i form af otte Post-it-lapper.

Er det for at straffe digterne, at man tildeler dem så triste gader? spurgte Raymond Queneau. Han selv er blevet “hædret” med både en gade og en blindgyde. Christian Yde Frostholm har opsøgt nogle af digtergaderne i Paris – fra Rue Jules Verne til Avenue Stéphane Mallarmé – i periferien, nybebyggelserne, slummen.

For Roland Barthes var skriften uløseligt forbundet med kroppens bevægelser – en lystfyldt rytmisk aktivitet – og dens sande væsen befandt sig på vrangsiden: i den lykkelige ulæselighed. Karen Wagner skriver om Barthes og nogle af hans valgslægtskaber, billedkunstnerne Bernard Réquichot og Mirtha Dermisache, samt om deres digitale efterfølgere, Maria Mencia og Yi Zhou, der puster nyt liv i skriften, herunder den håndskrevne.

Morten Søndergaard har begået et udkast til en komparativ analyse af de nordiske gangarter. Udgangspunktet er de små gående mænd (og en enkelt kvinde) på de respektive landes forgængerskilte – fra den danske bodysnatcher til artikelforfatterens klare favorit: den norske hitmand.

Thomas Bidstrup Jeppesens interview med komponisten Hans Sydow handler om lydkunst, hørebilleder og pionerer som Else Marie Pade, samt om at arbejde musikalsk med digte af blandt andre Tom Kristensen og Halfdan Rasmussen. Vi bringer samtalen som otte hørebilleder: diskret visualiseret webradio. Det drejer sig om at lytte efter. (TBJ)

Overalt i Borges’ forfatterskab findes lister, kataloger og kategorier, som på foruroligende vis rokker ved grænserne for, hvad det vil sige at liste, katalogisere og kategorisere. Morten Søndergaard gør sig en betragtning og kommer med et eksempel. (MS)

Forlaget Arenas 945 sider tykke Johannes L. Madsen-samling, JLM, fra dette efterår er med sine prikdigte, bogstavlabyrinter og Nedspildt spruttende af syre en fornem tidsbilledserie. Martin Deichmann har set på alle bladene – og lyttet til Halfdan E og Martin G’s cd med JLM-digte, Smarte pletter mellem fingrene. Han foretrækker digteren, når han er kort og konkret. (MD)

Zhang Huan-udstillingen i Nikolaj i København bød på mange spektakulære scenarier, smukke som frastødende. For en vesterlænding, der har sit følsomme flæsk og sit ego kært, var det en grænseoverskridende oplevelse, skriver Karen Wagner i en indkredsning af den kinesiske billedkunstners fotografiske selvportrætserie og “skriftritual” Stamtræ. (KW)

“De døve vil aldrig høre ordene/ thousand island dressing”, som der står i Christian Bretton-Meyer og Søren Pedersens nye haikusamling Fortsat god weekend. Frank Sebastian Hansen har læst bogen og fortæller om de to kunstneres andet relaterede projekt: Dressing Kaniner. (FSH)

Martin Deichmann har kastet sig ud i en bunkeanmeldelse af tre digtbøger, der har én ting til fælles: de er illustrerede. Hans Luchts Så smukt har skoven ikke stået siden S/H, Birgitte Krogsbølls Wöldums pulsar syndrom (Det går formodentlig over) og Viggo Mortensens Nye falsknerier. Anmelderen er ikke ubetinget begejstret. (MD) 30/4/03

Den britiske billedkunstner Louise Hopkins benytter sig af allerede eksisterende og velkendte genstande – møbelstoffer, landkort, millimeterpapir, bøger og avissider – som hun omdanner til nye billeder og utopiske verdener. Tatiana Maria Lund har set hendes seneste udstilling i London og introducerer til værket. (TML)

Hos digteren Morten Blok er Lissabon blevet en uundgåelig størrelse. Byen har på mange planer sat sig igennem i hans poesi. Det fortæller han om i en samtale med fotografen Frank Sebastian Hansen, en samtale, der også handler om hans poetiske bestræbelser – om skønhed, sansning, erindring, metafor, inspiration og det skrivende jeg – og som ledsages af en dialog på Lissabon-digte og -fotografier af de to samtalepartnere. (FSH)

Tristan Tzaras 25 digte (1918), der netop er udkommet på dansk, er en lille fræk sag og en væsentlig del af det fundament, hvorpå både modernitetens og postmodernitetens litterære tempel hviler. Tzara skriver jungletrommer, strubesang, smertensskrig og kaudervælsk. (MD)

Ikke blot præsenterer billedkunstneren Jesper Fabricius i Den danske Radeerforenings nye årsskrift et udpluk af de i alt 453 værker, som foreningen igennem de sidste 150 år har ladet fremstille og udsendt til sine medlemmer – han sender os direkte ned i det trykte og grafiske værks hjertekammer: papiret og sværtens korporlige møde. Og samtidig har han som kurator på Charlottenborgs Mellemdæk indledt en udstillingsrække, der bevidst forsøger at manipulere med værkerne. (CYF)

Der var en syden og en boblen i 1910’ernes og 20’ernes kunstnermiljøer. Af røg spændetrøjer og høje hatte – ind kom remser, ordspil, pludren, hilsner og hurraråb. Mest karakteristisk for tiden er måske den visuelle orientering. Martin Deichmann har læst fire avantgarde-udgivelser, som alle er kommet på dansk denne vinter. Digterne hedder Hans Arp, Vicente Huidobro, Max Jacob og Francis Picabia. (MD)

Tomas Thøfners seneste digtsamling Sjælens atomer er med sin sproglige enkelhed og sine suverænt sammenflettede billeder et interessant bud på, hvordan tænkning og poesi kan forenes, skriver Frank Sebastian Hansen. (FSH)

Hvis man gik glip af vinterens Louisianaudstilling Russiske avantgardebøger 1910-1934, er der gudskelov stadig arrangøren MoMA’s fænomenale website til udstillingen. Karen Wagner har besøgt begge dele og byder på en udførlig introduktion. (KW)

Nogle af Kurt Schwitters’ digte giver faktisk mening. Andre – ikke mindst de konkrete og lydlige – må man træde ind i som i hans “Raddadistmaskine”: med sine sansers fulde brug og komme ud af fuldstændig fra forstanden. Martin Deichmann skriver om den nye Schwitters-udgivelse i Borgens Verdenslyrik-serie, Anna Blomst og andre digte. (MD)

“Det er ikke nødvendigvis formen, man altid skal eksperimentere så meget med”, udtalte Naja Marie Aidt engang i 90’erne. Nu har hun ikke desto mindre gjort det i to bogværker – storstilet sammen med fotografen Kim Lykke og i mere klassisk forstand med billedkunstneren Håkan Blomkvist. “Et stemningskick” kalder Karen Wagner den førstnævnte udgivelse. (KW)

Morti Vizki og Christian Skeels ord- og billeddialog i deres aktuelle Rejsebog skaber et eksotisk univers, hvor billede og digt får lov at kommunikere, åbne for hinanden og uddybe en stemning eller sansning, skriver Karen Wagner. (KW)

Digterne Morten Søndergaard og Tomas Thøfner indvinder hidtil uopdaget ordland i deres fælles bogprojekt, Hypoteser for to stemmer. Frank Sebastian Hansen har nærlæst den seneste version. (FSH)

Fotografen Claus Handberg Christensen og maleren Kristofer Hultenberg blandede billeder på deres én-ugers udstilling Geist i København i august. Nu får du en chance mere for at se den på Afsnit P – og her kan du selv kombinere værkerne. Thomas Hvid Kromann har skrevet sig ind på eksperimentet. (CHC, KH, THK)

Objekterne bringes til live og ordene tager ny form hos den britiske kunstner Ceal Floyer, som indtil 1. september udstiller i x-rummet på Statens Museum for Kunst. (TML)

Billedkunstneren Ane Mette Ruges udstilling Hortus Digitalis, Den digitale have, på Museet for Samtidskunst i Roskilde i foråret var en totalinstallation, som gik fra rum til rum såvel som ind og ud af huset: én lang serie tankespring og transformationer, men holdt i et meget stramt greb. (CYF)

Pippi Langstrømpes ukuelige optimisme, hendes imponerende styrke og hendes anarkistiske humor er forbilledet for den schweiziske kunstner Pipilotti Rist, som for nylig deltog på udstillingen Et særligt syn på Gl. Holtegård. Frank Sebastian Hansen har set nærmere på hendes bogværk Apricots Along the Street. (FSH) 3/5/02

Jenny Holzer skriver på Paris. Efter Firenze og Venedig, Rio og Oslo kom den amerikanske kunstner også til lysenes by med sine kæmpe tekstprojektioner og en installation i en kirke. (CYF)

Der er både nerve og præcision i den svenske digter, designer, fotograf og billedkunstner Hans-Christer Ericsons udstilling på Den sorte Diamant, HCE. En særegen blanding af melankoli, mystik og minimalisme. (KW)

“Grundlæggende for mit begreb om digital litteratur er, at jeg betragter computeren som en skrivemaskine i bogstaveligste forstand,” skriver Søren Pold i sit debatindlæg. 

“Digital kunst og litteratur kan hjælpe os til at udtrykke og forstå det digitale netværkssamfund. Den digitale litteratur bringer den menneskelige læsning og erkendelse i nærkontakt med teknologiens former.” 

Kulturministeriets arbejdsgruppe omkring “Kunsten i Netværkssamfundet”, med Lone Dybkjær i spidsen, indkaldte i foråret 2001 en række sagkyndige til at bidrage med hvert deres indlæg i debatten. Søren Pold, ph.d., adjunkt på Litteraturhistorie/Multimedieuddannelsen, Århus Universitet, var blandt de indkaldte på litteraturområdet. Vi bringer hans indlæg.

“I drømme er bøgerne tomme. Store læderindbundne, knirkende sager, fyldt med blanke sider, som man selv fylder ud med sin spidseste pen nat efter nat. Kapitel efter kapitel. Bagefter forsegler man dem med en lille gylden lås. Og holder nøglen fast krammet i en svedig hånd, før man gemmer den det mest hemmelige sted. Når man vågner, leder man som en rasende. Men nøglen er væk.”

Mai Misfeldt (MM) drømmer om en bog – den hun ikke skriver.

“I huset, hvor jeg voksede op, var der mange bøger. De stod som røde, gule, grønne, blå rygge af uforståelige stemmer, der ikke talte til mig. Bøgerne tilhørte andre, jeg færdedes imellem dem som en tyst væbner. En dag faldt en af bøgerne ned fra en hylde og landede foran mig.” 

Morten Søndergaard (MS) gør Otte forsøg på at forstå hvad en bog er.

Ikaros har haft en umiskendelig indflydelse på såvel billedkunst som litteratur, og det nye årtusind byder på endnu to væsentlige fortolkninger, der begge indsætter myten i en nordisk sammenhæng: Peter Greenaways Kulturbro 2000-udstilling på Malmö Konsthall Flyga över vatten og Morten Søndergaards romandebut Tingenes orden, der foregår i København. Begge værker er ‘amazing’ i bedste labyrintiske forstand (ordet ‘maze’ betyder labyrint) og løfter drømmen, så hår, øjne og ører blafrer i vinden. Essay af Karen Wagner. (KW)