Visual Poetry in the Avant Writing Collection (2008) er en smuk udgivelse fra The Ohio State University’s Avant Writing Collection, som koncentrerer sig om en nordamerikansk gruppe af digtere, der har været aktive siden 1970’erne. Bogen er redigeret af samlingens kurator, digteren John M Bennett, og kan nu også læses både online på issuu og downloades som pdf. Nedenstående poesitegn fra bogen, “Point de poésie”, er af Julian Blaine fra hans Reprenons la punctuation à zéro (0) (1980).
Nu hvor den første nyhedens interesse har lagt sig, må det være i orden, hvis ikke på høje tid, at indlemme Radiant Copenhagen i den fremtidige e-litterære kanon. Det er jo ikke godt at vide, hvornår borte har taget det igen.
Værket, der til lanceringen forklædte sig som den skinbarlige sandhed, er et af de mere ambitiøse af slagsen, hvad end man ser på det som en polyfon science fiction-roman, et stykke netkunst eller et helt tredje fænomen. Stærkt underholdende er det uanset.
Hovedmændene bag det er Kristoffer Ørum, Anders Bojén og Rune Graulund, men i alt over 15 forfattere, kunstnere, musikere, arkitekter, data- og dadaister mv. har haft fingrene med i udviklingen af det nye opslagsværk til København i fremtiden. Og det er noget af en strålende fremtid, der venter hovedstaden. Griseøen og vulkanudbruddet herunder er blot begyndelsen.
Jeg har skrevet en lidt mere udførlige rapport her.
Den første af de tre fløje i Klaus Høecks seneste murstensdigtsamling, Palimpsest, som netop er blevet præmieret af Statens Kunstfond, hedder Billederne og er én lang serie af ekfraser: digte skrevet med udgangspunkt i (eller som levendegør eller reproducerer) billedkunst. I dette tilfælde det digteriske svar på samtlige gengivne værker i 20th Century Art Book – eller det er hvad jeg gætter på.
Marcel Broodthaers-ekfrasen Table and Cupboard with Egg-Shells (1965) kunne være et oplagt eksempel, som samtidig viser, hvordan digteren nogle gange går direkte deskriptivt-fortolkende frem: “det kunne ligne” lyder starten endda.
Marcel Broodthaers: Armoire blanche et table blanche (1965)
Men Høeck bruger i digtsamlingen virkelig hele paletten af mulige ekfratiske tilgange.
Til tider er det kun titlen eller årstallet eller netop forbindelsen imellem dem, der har “tricket” noget hos ham. Andre gange er det en viden om kunstneren – eller om værkets teknik. Action painting bliver til action poesi, konkret maleri til konkret poesi osv. Men oftest er det (igen: gætter jeg) selve motivet, der skrives på. Et motiv, der måske ikke engang nævnes, men højst skinner igennem som de næsten udviskede konturer i palimpsestets pergament. Så meget desto mere er der for éns egen billedskabende evne at arbejde med. Og på en måde sætter digtene jo så én i virkeligheden i samme position, som den, der skrev dem, der også gætter, digter, associerer, mimer og spejler sig.
Er enhver litteratur- og kunstoplevelse en slags ekfrase, som skriver et nyt digt/billede? Eller er den bare et palimpsest?
Le Corbeau et le Renard (1967), arbejde på papir, MACBA
Man kan ikke både have ost i munden og få komplimenter for sin skønsang. Sådan lyder moralen i La Fontaine-fablen Ravnen og ræven, “et vers om gevinst og tab”, som den danske oversættelse kalder det.
Men kan man både læse og have billeder i øjnene? Hos salig Marcel Broodthaers har man ikke noget valg.
Hans film Le Corbeau et le Renard fra 1967, som indgår i Ubuweb-skatkammeret, er et vidtgående eksperiment med at tilnærme ord, billeder og ting hinanden. Eller som Broodthaers siger i et interview: “et forsøg på så vidt som muligt at nægte både ordene og billederne mening”.
Til brug i filmen lader han et af sine digte trykke med fed skrift og fungere som kulisse for en række genstande, heriblandt portrætter af sig selv og helten Magritte. I stedet for at illustrere eller dramatisere står tingene og billederne i vejen for teksten eller indgår, stående side om side med den på deres hylder, i en slags udvidede sætninger.
En “læseøvelse” eller “rebus”, kaldte Broodthaers selv det filmatiserede digt. Og man kan naturligvis ikke lade være at forsøge at tyde det.
Skriften forvrænges set gennem syltekrukkerne, hvori der er stukket andre, håndskrevne ord. Og kameraet panorerer baglæns hen over ordene “MAIS À PEINE” (“men kun knap”). I ordet “UN” (“en”) sidder en tegnestift. Ordene bliver til ting, tingene til ord, og også selve fiktionen konkretiseres. “Maleren havde alle farver. Arkitekten var af sten. Raven og ræven stod med trykte typer”.
Da filmen var færdigklippet, mente Broodthaers, at han stadig ikke havde opnået fuldt ud den harmoni mellem medierne, han ønskede, og han udformede derfor et særligt lærred, den skulle projiceres på, som gentager dele af skriften og billederne. Endnu et lag, der på én gang tydeliggør pointen og vanskeliggør den (vante) umiddelbare læse/synsoplevelse.
Filmen blev i første omgang skabt til filmfestivalen i Knokke, hvor man modvilligt viste den, men uden for programmet og på et normalt lærred. Men skaden blev gjort god igen året efter på udstillingen Le Corbeau et Le Renard på Wide White Space Gallery i Antwerpen, hvor både film og lærred indgik – sammen med en bog – og de tre dele blev solgt som et samlet “environnement”.
Også bag den 23. låge gemmer sig et alfabet: Alphabet Truck hedder det, fotograferet af Eric Tabuchi og udgivet i 2008 af forlaget, galleriet og artist’s book-boghandelen Florence Loewy i Paris. Serien repræsenterer, som Tabuchi selv skriver, adskillige tusind kilometer tilbagelagt de senere år. Og manden kører troligt videre og arbejder allerede på en serie mere. Enkeltbogstaverne bruger han også til mindre kompositioner eller fotografiske krydsord, når ikke lige han arbejder mere konkret med bogstaver og ord eller fotograferer skilte.
Tags (2008)
Untitled (Road Sign Series) (2005)
Blandt inspirationskilderne til Alphabet Truck nævner Eric Tabuchi John Baldessaris The Back Of All The Trucks Passed While Driving From L.A. To Santa Barbara (1963) og Claude Closkys logo-alfabet Auchan.
Simen Hagerups norske Henri Michaux-gendigtning Streker (Biblioteket Gasspedal) er en af de smukkeste nye bøger, jeg har haft mellem hænderne i det år, der nu går på hæld. Bogen samler en række af den belgisk-franske digter og malers værker helliget tegnene – et “mystisk-semiotisk delforfatterskab”, som Hagerup kalder det.
Arbejdet med materialet har også været øjenåbnende for oversætteren selv, hvilket han meget præcist formulerer således: “det var først da jeg pliktskyldigst hadde gransket de ‘medhørende tegningene’ og prøvd å tolke dem opp mot tekstmaterialet, at jeg innså at jeg egentlig satt og gjendiktet kommentartekster; ikke drømske notater om en ikkeeksisterende litteratur, men forklarende noter til noen foreliggende arbeider, som vi i siste ende er nødt til å klassifisere som litteratur, nettopp fordi de jobber mot språkets definisjon av språk.”
Teksterne, som udgør Streker, kredser om de kinesiske ideogrammer og deres udvikling, såvel som om Michaux’s eget projekt med at skabe et helt nyt, åbent og poetisk skriftsprog i stil med “den piktogrammatiske førskriften”. Et projekt eller en drøm, der knytter sig nært op til forestillingen (utopien) om, hvordan det kinesiske og mange andre sprog var, før de blev til “håndjern”: sprog “som skal forme og begrense, avgrense”.
“Piktogrammatisk”, men vel at mærke ikke piktogrammer i vores forstand som entydige budskaber, der kan forstås internationalt, snarere tværtimod, med en slags uforståelighedens præcision. “Tegn: for endelig å avløse ordene messing”. Eller: “Tegn som er åpent i flere retninger./Balansering.”
Michaux udvider forbilledligt litteraturen ved at skabe en perfekt glidende overgang mellem ord og billede – mellem tekst, tegn og tegning. Han samler dem i disse tekster til en samlet verbovisuel læseakt.
Det er kun “i den ene retning”, at Michaux er asemiker. Digteren afholder sig ikke fra at tolke sine egne, malerens skriftbilleder, fx ved at skabe en tilsvarende glidende overgang imellem abc (abécédaire) og bestiarium (béstiaire) – tegn og væsener. Men også hans poesi forsøger at holde sproget åbent som “Det kinesiske språket fremlegger for blikket, slik naturen gjør det, uten å fastslå”.
Det universelle, poetiske sprog, han i 1938 besluttede sig for at skabe med ni hundrede ideogrammer og en grammatik, havarerede, fortæller Hagerup. Men i et lykkeligt skibbrud, må man tilføje. Hvad skulle manden dog også med en grammatik?
For nylig kunne Ubuweb så med Pär Bäckströms hjælp føje det eneste filmiske værk af Henri Michaux til arkivet, nemlig undervisningsfilmen Images du monde visionnaire fra 1964, som han lavede sammen med Eric Duvivier på bestilling af medicinalfabrikanten Sandoz (som bl.a. syntetiserede LSD). Filmen skildrer på kalejdoskopisk og surrealistisk vis to trip på henholdsvis mescalin og hash – blandt andet ved hjælp af svimlende panoreringer i skriftbilleder kalligraferet af en mescalinpåvirket Michaux.
Som digteren selv påpeger i sin indledning, er det et umuligt projekt – alt er meget stærkere og mere vrimlende, end en film kan vise. Men fantastisk og syret, det er det.
I disse, årets mørkeste dage omkring vintersolhverv er Yoko Onos Imagine Peace Tower – et tårn af lys – tændt på øen Viðey ud for Reykjavik, ligesom det er hvert år imellem John Lennons fødselsdag 9/10 og dødsdag 8/12, samt nytårsnat og den første uge af foråret.
Tårnet, der blev indviet sidste år, er tæt knyttet til Yokos tidligere interaktive værk, Wish Tree, fra 1981, som igen bygger på den japanske tradition med ønsketræer i Shinto- og buddhistiske templer.
De traditionnelle japanske ønsketræer bruges dog ikke til at hænge ønsker på, men snarere til at “vende lykken”. Når man har trukket et dårligt omikuji, en spådom ligesom den i en fortune cookie, hænger man den op et særligt træ, der kunne minde lidt om et juletræ.
I forbindelse med Imagine Peace Tower har Yoko indtil videre indsamlet over 750.000 ønsker, via postkort og mail, som alle vil opbevares i/ved tårnet.
Den London-baserede, fransk-norske digter Caroline Bergvalls nye hjemmeside (og det er vitterlig kun én lang side) samler trådene fra hendes multimediale virke. Her kan man få et overblik over hendes bøger, installationer, performances, lydværker, digitale projekter mv.
ATTHEENDOFTHEDAYITGOESDARK – “spoken while drawn in performance” (2002)
Og mange af værkerne kan høres/ses/opleves direkte samme sted. Også mange, som såvidt jeg er orienteret ikke tidligere har været tilgængeligt online, heriblandt Say: Parsley, et computer-tekstværk, der oprindeligt indgik i en installation på MuHKa i Antwerpen sommeren 2008, og som – ligesom fx teksten Cropper, der nu også er kommet som chapbook – afsøger rummet imellem flere sprog.
Say: Parsley (2008) – screenshots fra skærmværk og foto af installation.
Slinkachus Little People er så små, at de kun kan ses af den meget opmærksomme. De lever sikkert heller ikke så længe, må man formode. Kaspar Bonnén laver decideret usynlig grafitti. Når han ikke lige skriver sætninger, der i næste øjeblik er svømmet væk. Men også han husker heldigvis at dokumentere sit arbejde.
“Det handler om følelser, som har en midlertidig karaktér. Den usynlige graffiti er der egentlig ikke, men kan opstå som sådan en stemning ind imellem. Lidt ligesom følelser kan komme og gå,” siger Bonnén til Kopenhagen, der interviewer ham i anledning af hans nye udstilling på Galleri Christina Wilson i København.
Skriften på kajkanten træder kun frem, når det regner. Så står der pludselig: “I wait for you even though”. Flamingoordene “I will always love you” på vandet flyder hver til sit og bytter plads, før de spredes for alle vinde (se et par tidligere versioner her og her) som døgnflueagtige popsange. “Følelser og kærlighed – og popmusik – er noget alle kender til”, som det også lyder i interviewet. Men som med popsange handler det jo også i lige så høj grad om fremførelsen. Det banale kan også ramme dybt.
Træskulpturen, som normalt ville have været en mere varig genre, pilles alligevel styk for styk fra hinanden, indtil delene danner en sætning: “Jeg sagde jeg har mistet dig men sandheden er at jeg aldrig haft dig”. Stående på en bogside havde ordene måske ikke haft samme effekt, men her løftes, eller rettere tynges, de af “skriveprocessens” omkostninger.
Ligesom de kantet-kiksede malerimøbler på Speak Up-udstillingen sidste år også udgjorde en herlig ordbegivenhed, når de undskyldte sig selv: “I tried to do my very best”.
Også penge er, ved vi, meget flygtige. Ikke mindst i denne tid – hvor vi skal have ondt af de rige, der har så meget mere at tabe – bliver Bonnéns rige tigger, som skriver PLEASE HELP ME med småmønt, kun ekstra komisk. Hvilket rent googleassociativt bragte mig videre til kunstnerens idéoplæg til en ny seddelserie for Nationalbanken, som godt nok er meget flottere end dem der vandt (men forhåbentlig overhales indenom af euroen), og smukt indlemmer hverdagen (hvilket sikkert var problemet). Jeg savner kun et par bogstaver – eller tal – flydende på bølgerne ud over bæltet.
Men hvad hjælper usynlig grafitti, hvis man er blind? Det råder streetkunstneren The Blind råd på i Frankrig, hvor han skriver ordspil med blindskrift på husmurene. Hans eget syn fejler vist i øvrigt ikke noget – han holder i al fald øje med strømerne.
Centre Pompidou i Paris viser for tiden en stor udstilling med Jacques Villeglé, en kunstner, det er svært at lade være at tænke på, når man ser Cut-Up Collectives plakatværker.
Villeglés primære arbejdsmateriale har siden begyndelsen af 50’erne været iturevne plakater hentet i det parisiske byrum. En vigtig del af hans værk, og måske endda den smukkeste, har ordet som sin vigtigste visuelle komponent, inspireret bl.a. af de lettristiske poeter, såsom Isidore Isou.
De allerførste plakatbilleder skabte han i samarbejde med Raymond Hains – heriblandt et “nyt Bayeux-tapet”, som Hains kaldte det, ud fra en række af koncertplakater på et plankeværk.
Ach Alma Manetro (1949)
Villeglé komponerer ikke, siger han. Han afdækker skjulte lag, og udnytter samtidig det naturlige forfald, plakaterne har været udsat for. Billederne bliver en slags arkæologi af den tid, de er skabt i.
Sammen med Hains udvikler Villeglé desuden i 1953 begrebet ultra-lettres – en forvrænget og “lykkeligt ulæselig skrift” frembragt ved hjælp af et særligt “hypnagogoskop”. En teknik, de første gang anvendte på et fonetisk digt af digteren og maleren Camille Bryen, Hepérile, som blev til Hepérile eclaté (éclaté = sprængt).
Hvor ultra-bogstaverne gladeligt tømmer sproget for betydning som et friskt pust i en informationsmættet tidsalder, er Jacques Villeglés socio-politiske alfabet derimod en fortætning af de allermest ladede tegn. I tiden efter maj 68 var metrovæggene overtaggede med alskens politiske og relgiøse symboler, og Villeglé besluttede sig for at komprimere dem til en samlet “abc”, et projekt han har fortsat helt op til i dag. En skrifttype, der kan skrives nye voldsomme tekster med.
L’alphabet de la guerilla(1983)
Jacques Villeglé – La comedie urbaine kan ses indtil 5. januar. For de franskkyndige rummer museets online-skoletjeneste en fin gennemgang af udstillingen med videointerview med kunstneren. Galleriet Sabine Wachters Fine Arts viser en samling af nyere plakatværker, der er ældre værker her, og kunstnerens egen humoristiske hjemmeside giver en god introduktion til kunstnerskabet (igen på fransk).
Samt Matt Stuart, fra hvis personlige website disse to “pshots” er stjålet:
Fotograferne bruger også siden til at hylde nogle af deres helte, Richard Kalvar, Joel Myerowitz og Bryn Campbell.
Om Gadefotografen lyder det i In-Public-manifestet at “he does not leave the house in the morning with an agenda and he doesn’t visualise his photographs in advance of taking them. Street Photography is about seeing and reacting, almost by-passing thought altogether.”
Sitet rummer dog også en enkelt hun-fotograf, nemlig amerikanske Melanie Einzig, der blandt andet gør brug af det simple trick at gå om et hjørne.
Nick Turpin, forfatteren bag manifestteksten, tilføjer: “A series of street photographs may show a ‘crazy’ world, perhaps ‘dreamlike’. This is, for me, the most fascinating aspect of Street Photography, the fact that these ‘crazy’, ‘unreal’ images were all made in the most ‘everyday’ and ‘real’ location, the street.”
Fluxus-kunstnerne George Brecht og Henning Christiansen døde med fem dages mellemrum 5. og 10. december.
Christiansens sidste store udstilling FLUXID på Den Frie sidste efterår er grundigt dokumenteret af fotografen York Wegerhoff. Kopenhagen interviewede kunstneren, og vi bragte selv en lille billedserie fra den farverige fernisering, hvor kunstneren selv skar verdenskagen for med kårde. Hans sidste optræden var med et støvsugerværk med indbygget manifest i anledning af den amerikanske valgaften i november. “I wish to change everything in America”, som han siger i interviewet, der ligesom manifestet stadig kan høres på Lyt til Nyt.
George Brechts Word Event blev i sin tid også udført som performance (“Fluxversion 1”), hvor publikum blev bedt om at forlade salen. Stefan Hager har genskabt den digitalt her: Enter. Og så sent som i sommer havde Kunsthalle Basel en udstilling med udgangspunkt i den poetiske performance – “the happy hijacking of space by language”.
Både Brecht og Christiansens performanceværker indgår i Fluxus Performance Workbook (pdf) – en antologi af Ken Friedman, Owen Smith, and Lauren Sawchyn fra 2002. Og Ubuwebs bibliotek rummer bøger og film af Brecht og en række lydværker af Christiansen.
Dagens låge er en klassiker. Som aldrig er blevet omtalt på dette site, og det er en fejl der straks må rettes op på.
Canadiske David Clarks A is for Apple er et interaktivt essay fra 2002 om populærkultur, religion, kryptografi og sprogforståelse. I ord, billeder og lyd kredser det om æblet som figur. Som “det ord alfabetet altid begynder med”, i al fald på engelsk, hvor bogstavet A partout er “som i Apple”. Kundskabens frugt, Snehvides, Newtons og Magrittes, såvel som æblet i supermarkedet, der nu om dage (for at leve op til skolebogens billede?) kun fås i tre farver. Og så – i særdeleshed Apple, The Beatles berømte label. Vidste du i øvrigt, at Ringo betyder æble på japansk?
For hvert skærmbillede, som kan udforskes, imens man lytter til teksten, kan man vælge sin vej associativt videre: Fra “The Purloined Letter” til “Cryptography”. Og videre igen fra “Number 9” til “The White Album” og selveste Gud. Eller det blev i al fald min rute i denne genlæsning. Jeg var spændt på, hvordan det ville se ud her seks år efter, men blev positivt overrasket. Og tænkte endnu engang (som Charlotte Hansen og Karen Wagner gjorde i deres Webessay) på, hvor godt essayet og hypertekstens form dog griber sammen.
A is for Apple holder en smuk balance imellem at give ro til fordybelse og oplevelse og at skabe åbenhed for lystvandring og små åbenbaringer. Det er en ikke-lineær tekst, men den er ikke mere labyrintisk, end at man sagtens kan holde tråden. Og det giver perfekt mening, at stoffet har netop denne form. Ikke mindst fordi værket blandt andet er en kritik af besættelsen af, at alting skal have et udspring: Et kernehus, et adamsprog. En begyndelse og en slutning. Figuren for denne æblefortællings egen form viser sig snarere at være løget med alle dets lag. Og så selvfølgelig Lennons gådefulde Glass Onion.
“Måske er det derfor, vi græder, når vi skræller et løg: fordi løget er kundskabens sande frugt?” spørger Clark.
Jeg skal starte med at beklage, at dette ikke er låge nr. 8, hvilket naturligvis havde været mest passende. Alt med Oskar Ponnert kan åbenbart ikke gå op. Det var først i går, 10. december hen ad aften, at min vante hjemtur på cykel gennem København på lykkelig vis “linkede op” til Oskars cykelrute på den anden side af Sundet. Stående i køen ved kassen i Alyass Marked i Helgolandsgade (i daglig tale “grønthandleren i rundkørslen”), læste jeg pludselig ordene på de brød, jeg havde liggende øverst i kurven: “Naznaz Bageri, N. Grängesbergsg. 26″. Og straks ved hjemkomsten måtte jeg slå efter. Men nej, Naznaz Bageri eller nr. 26, dem har du glemt, Oskar! Så er det jo godt, jeg kan hjælpe til med lidt research her på afstand.
Norra Grängesbergsgatan er en guldgrube. Takket være Oskar. Utrætteligt har han siden august sidste år rapporteret fra “Malmös nok cooleste gade”, som han hver dag passerer på cykel. Og bloggen er stadig, her et år efter jeg første gang besang den, en mine klare favoritter. Den holder.
Sidste år kaldte jeg ham fejlagtigt for “mikroblogger”, hvilket naturligvis ikke er termen. Han twitrer jo ikke løsrevet sine observationer i farten. Snarere er han vel lokalblogger, hvis man skal kalde ham noget. Grundigt og roligt (på både svensk og dansk).
Andre igen miniatureblogger, også på bogstaveligste gadeplan. Little People er et “tiny street art project”, som kunstneren Slinkachu bedriver i Londons gader. Og havde det ikke været for bloggen, var der måske aldrig nogen, der havde fået øje på det. De fleste poster består af to billeder: et helt tæt på, nede hos lilleputterne, og et andet langt fra, hvor de små folk er næsten usynlige, men som giver perspektivet.
Der er mange fine tableauer imellem. “They’re not pets, Susan”, hedder dette.
Som også er blevet omslag på den uundgåelige bog, bloggen har affødt. Men husk nu: street art skal ses på nettet.
Når de små folk skal have deres budskaber frem, foretrækker de i øvrigt snailmail, virker det til, hvilket dokumenteres i et parallelt lille projekt, Inner City Snail. Dét skrider til gengæld ikke så hurtigt frem.
Dagens gratis glæder kommer fra The Getty Center i Los Angeles. I forbindelse med museets udstilling denne vinter med russisk avantgarde-bogkunst, Tango with Cows, har det tilhørende Getty Reseach Institute digitaliseret et udpluk af den store bogsamling af bøger og tidsskrifter fra perioden, som man siden 1988 har været i besiddelse af.
De fantasifulde klassiske bogværker ville måske nok være allersjovest at stå med imellem hænderne. Men eftersom dét er de færreste af os beskåret, er det en luksus i sig selv, at 21 af dem nu i det mindste kan downloades af enhver til vores elektroniske bibliotek. Heriblandt for eksempel Vasily Kamenskys Tango med køer – ferrokonkrete digte.
Bøgerne kan desuden bladres i virtuelt – og høres oplæst – i et interface, der tilbyder nyttige oversættelser og fortolkninger. Hvad for eksempel med at lytte til digtet “Lad os alle være salathoveder”?
Et af omdrejningpunkterne for udstillingen er den transrationelle lydpoesi, hvilket også markeres med aften med “beyondsense” (zaum) lyddigte og lignende sager performeret af Christian Bök, Steve McCaffery og Oleg Minin, for dem der er på kanter. Du, som bare sidder her, kan læse mere på Afsnit P om bøgerne og perioden, som vi bl.a. har skrevet om i forbindelse med udstillinger og netudstillinger på Det kongelige Bibliotek i 2001 og på Louisiana og MoMA i 2002.
Cut-up er en “aleatorisk litterær teknik eller genre, også kendt som ‘fishbowling’, hvor en tekst klippes op tilfældigt og omarrangeres for at skabe en ny tekst” (Wikipedia). Teknikken blev rendyrket i 50’erne og 60’erne af folk som Brion Gysin og William Burroughs, der også videreførte den til lydbånd og film (hvoraf ovenstående er et uddrag).
Burroughs giver selv den mere udførlige og underholdende forklaring på Ubuweb, hvor man desuden finder en finsamling af de lydlige resultater.
Cut-Up-Maskinen på LanguageIsAVirus.com leverer tekst-cut-up i metermål, men det bliver ligesom ikke det samme. Så hellere en fiskedam, tænker man næsten, og lidt menneskelig fantasi eller galskab – tag blot Jørgen Sonnes danske Ordklip.
CutUp Collective derimod tager skridtet i en ny og spændende retning – mod street art og videre derfra til film.
Som bl.a. videoen CutUp Film fra 2005 viser det, går London-gruppen i kødet på de store reklame-billboards, der nedtages, opklippes i store “pixels” og komponeres om til nye og skurrende anti-budskaber. Som så klæbes over andre billboards og går i dialog med dem.
Tag dén, “Clear Channel”. Det anonyme kollektiv har desuden eksperimenteret med en tilsvarende teknik med tv-reklamer. Et kæmpearbejde i begge medier, men også med nogle ret imponerende resultater.
Gruppen fokuserer, som deres website siger, på “the processes of disruption inherent in the everyday” og er tydeligvis inspireret af Nicolas Bourriauds Postproduction: “a simple moment in an infinite chain of contributions”. Følg dem også rundt om i verden på deres nye blog.
Bag dagens låge er der pornofilm. Grøn porno, altså. Og hvis du tror, det bliver mindre kødeligt af det, så tager du … måske ikke helt fejl. Men det bliver ikke nødvendigvis mere kedeligt.
Green Porno er otte minutkorte film af selveste Isabella Rossellini. Filmene havde premiere på sidste Sundance-filmfestival, men er skabt til “den lille skærm” og kan ses på mobiltelefoner i USA, samtidig med at være tilgængelige på nettet på Sundance Channel. Emnet er insekternes forunderlige og fantasifulde “kærlighedsliv”, eller hvad vi nu skal kalde det. “It’s very pornographic”, som Rossellini udtaler i et interview. Hun spiller selv alle dyrene, heriblandt han-knæleren, der får sit hoved bidt af under akten (men fortsætter ufortrødent). Og sitet rummer desuden ekstramateriale som “From behind” og “Tease me”, samt en G-punkt-quiz.
Rossellini siger også, at hun tror, at de nye teknologier skaber et nyt publikum for kortfilmgenren – og at de vil ændre fortælleformerne.
Og nu vi (endnu en gang) er ved alfabetet, så er låge nr. syv sørme et P. Placeret et aflåst og bevogtet sted, nemlig i Guantanamolejren.
Her står det, ikke, som man måske skulle tro, for langtidsparkering, men for Prayer Time. P’et sættes i gangene under de indsattes bøn for at påminde vagterne om, at de skal tale sagte.
Låge nr. 6 åbner også ind et bibliotek. Og denne gang ikke for det ubenævnelige, men det uudgivelige. Et formål hvortil internettet er et udmærket sted – her kan man ufortrødent sætte sig komfortabelt imellem stolene og blæse med munden fuld af mel.
Publishing the Unpublishable hedder således den række på hundrede eletroniske chapbooks, som Kenneth Goldsmith og Ubu Editions påbegyndte sidste år, og som frit kan downloades. Serien er til dato nået til 42 og rummer bidrag af Christian Bök, Brian Kim Stefans, Charles Bernstein og Derek Beaulieu blandt mange andre. Øvelsen begyndte som en undersøgelse og provokation, skriver Goldsmith, men som vi ved: “hvad vi engang anså for affald, kan, når det kommer til stykket, vise sig at være vores største skat”.
Bøgerne er fra et enkelt ark (Mary Jo Bangs brev til sin far, fra da hun var barn) til 3785 sider: Issue 1, der virkelig blev et issue, da det kom dette efterår, eftersom ingen af dets tekster er af de (kendte) forfattere de tilskrives, men er blevet lagt dem i munden af redaktørerne (Stephen McLauglin, Vladimir Zykov, Gregory Laynor, James Carpenter).
I English in Mallarmé finder Peter Manson engelske gloser skjult i de franske vers hos Stéphane Mallarmé (der jo var engelsklærer), imens Elisabeth S. Clark blotlægger tegnsætningen Between Words (i forlængelse af Goldsmith selv, Reuterswärd m.fl., som tidligere diskuteret).
Claude Closky nøjes med at lægge alfabetet ned på maven.
Decembers femte låge er godt gemt og på vej til at forsvinde. Ifølge hjemmesiden skulle den være der en uge mere, men plakaterne på stedet siger (og udstillerne kan bekræfte), at den skjulte udstilling Unnameable Name er væk inden dagen er omme.
Jeg troede faktisk allerede, jeg var kommet for sent i går, da jeg trådte ind på Københavns Hovedbibliotek. Og ikke bare til udstillingen, men til biblioteket i det hele taget. I rummet mod gaden var betjentene i fuld gang med at fylde bogstakke i skraldecontainere, og udlånet var mere eller mindre forskanset i plastik.
Det er en stund siden, jeg sidst var forbi, så gensynet med det gamle bibliotek var både foruroligende og rørende. Hjemløse, madpakkespisende, sovende … alskens skæbner mødtes i læsningens tempel. Men jeg var på udkig efter kunst. Og ikke af den slags, der tydeligt gør opmærksom på sig selv. Kunst i “sprækker, mellemrum og på tomme steder imellem de informations- og underholdningkategorier, som den typiske biblioteksgæst normalt er på udkig efter”, som spillereglerne lød. Hvem end den “typiske biblioteksgæst” så er.
Alle mine sanser var skærpet, for jeg vidste jo ikke, hvor jeg skulle kigge. Var det den affældige stuebirk under Skønlitteraur før 1700?
Var det de underfundige skilte, som var overalt?
Eller var det de små personlige budskaber, der spredt hist og her, gemte sig på og under reolerne?
Jo mere, jeg kiggede, jo mere blev alt skulptur, installation og intervention. Æbleskroget på notatblokken, den aflange tomme hessianopslagstavle. For slet ikke at tale om den store forsamling af mennesker, der hypnotiseret sad og lyttede til Jens Christian Grøndahls bragende, overnaturligt dybe stemme i mikrofonen på førstesalen, hvor reolerne var blevet skubbet sammen i siderne for at skabe plads til horderne, så det ikke længere var muligt at komme ind til bøgerne.
Jeg ville gerne tro, at det var dette, der var det “navn som ikke kan navngives”, men jeg havde stadig mine tvivl. Jeg søgte forgæves overalt i stueetagen og på 1. sal. Først på vej slukøret ud igen, øjnede jeg gudskelov ved indgangen A4-arkene med oversigten over udstillingen, som først startede på 2., hvor jeg slet ikke havde været. Det unævnelige kunne heldigvis stadig kortlægges og var bestemt værd at lede efter.
Her oppe i biblioteket fandt jeg “efterladt” på en hylde Jeff de Castros hermetiske spejlbog fyldt med sekstaller, hvis skriftbillede uundgåeligt bragt tankerne i retning af Monica Aasprongs Soldatmarkedet.
Og imellem brandalarmen og Naturens Verden hang Jørgen Michaelsens Appeasement Without a Subject med den lige så hypnotiserende sentens: “The unnameable is not the unnameable / The unnameable is not the name / The name is not the name”.
Klos op ad Maskinteknikken stod Elisabeth Cohens skrånende billede i en boks i stil med den slags dobbeltbundede skuffer eller hemmelige rum, der altid er i kriminallitteraturens biblioteker.
Og smukt indføjet blandt de øvrige skilte ved nødudgangen fandt jeg “I tilfælde af politiaktion undgå anviste udgange”, der næsten må skyldes Jenny Polak.
Morten Tillitz‘ mærkelige maskine kørte manisk rundt med ord og genstande, som ting vist har det med for ham.
Imens Tanja Nelleman Poulsen i sin vante stil syntes at opfordre lånerne til at bruge bøgerne lige lovligt kreativt med saks og lim.
Michael Mørk havde bragt sin egen personlige, ikke-alfabetiske orden på en del af kunstafdelingen, til en smule frustration for bibliotekaren, der ikke desto mindre var så sød at give mig en guided tour på etagen, hvor Kim Asburys tinsoldater bl.a. legede krig hen over et landskab af bogtoppe.
Tilbage på 2. sal under Biografier hang pludselig to døde fascister under en hylde med den tilhørende håndbog “Deconstruction Mussolini – a do it yourself plastic garage kit”, som dog ikke var til hjemlån (Gregory Scholette: Still Life with Dead Fascists).
Men det mest uhyggelige var dette:
Det lykkedes mig ikke at bestemme, hvem der stod bag. Og mange andre værker fandt jeg slet ikke. Det bliver jo en del af spillereglerne. Nogle er sikkert simpelthen “bortkommet”. Hvis ikke de, som Jacob Tellufsens Untitled Nothing, insisterede på slet ikke at være der.
“I always felt I should fit the clothes
rather than the clothes should fit me
which is ironical really
since one of the advantages
of home-made over shop-bought
is that you’re supposed to be able
to achieve the perfect fit”.
Christine Wilks interaktive digtsuite, Fitting the Pattern, er en bittersød selvbiografisk fortælling om at være datter af en syerske.
For at læse digtet må man selv gribe til saks, symaskine, knappenåle og opsprætter. Teksterne afdækkes langsomt, spredt rundt på snitmønstre, og det kræver en særlig rolig opmærksomhed at liste dem frem, fuldkommen ligesom hvis det var et stykke tøj, man var ved at frembringe. Man holder vejret en smule, for ikke at klippe galt eller sy skævt.
Stoffets “ritsj” og symaskinestøjen tilføjer interaktionen en særlig præcis sanselighed. Man sidder med til bords ved sybordet og kan næsten mærke stoffet under håndfladen, nålene mellem læberne. Og det at læserytmen bestemmes af éns håndteren af redskaberne og langsomme udforskning af mønstrene gør selve læsningen til en kropslig oplevelse.
“The user interface of the garment”, står der. Fortælleren endte måske nok i en anden boldgade end sin mor, hvis mønster hun ønskede at bryde, men så alligevel – længere er der måske alligevel ikke fra symaskine til computer. To manuelt-maskinelle arbejdsprocesser. Som læseren begge inddrages i med musen, idet han eller hun, med en fin ironi, også underkaster sig anvisningerne. Og når stoffet er brugt op, er historien ude.
Den visuelle del af Fitting the Pattern er i øvrigt skabt ved hjælp af open-source-mønstre fra Burda.
Man kommer ud på toilettet på universitetet. Og pludselig er der spækket med hvide plastikbægre. Ikke bare henne i hjørnet ved vasken, men ud over hele gulvet, som om der lige var kommet et maratonløb forbi. Man opdager det måske ikke engang i første omgang, ja, man går måske ligefrem igennem dem, men bagefter kan man næsten ikke forstå, at man var i stand til det. Er der nogen, der gået amok? Nej, det er bare en endagsudstilling.
Harmen de Hoop forstår at lave rod i systemet. Helt diskret. Han kiler sig ligesom ind. Hvilket ikke betyder, at det bliver uden effekt. Tænk bare på den halve basketballbane, han malede i et nyt kvarter i Amsterdam. Efter nogen tid satte kommunen også en kurv op. Så sig ikke, street art altid er undergravende.
Nogle af hans billeder er virkelighed, der er blevet til performance, andre performances, der føjer sømløst ind i virkeligheden. Eller også er det bare noget jeg forestiller mig. Og spørg mig ikke, hvor grænsen går.
Blot et par ord kan gøre en stor forskel: Recycle Please på skraldedyngen. HOTEL på busstopskuret. Eller hvad man en lille apartheid-øvelse i den lokale ejendom?
Alene at kalde noget en levende skulptur (det kunne være et får i en forhave eller bare en dreng, der spiller fodbold) er at gøre noget ved verden.
Man kan også sende et forslag til kommunen om at sætte musik til byens statuer. Eller man kan opdatere dem:
Decembers anden låge tager sit udgangspunkt i denne imponerende reklamefilm for 4th Estate (et imprint under HarperCollins) i anledning af forlagets 25-års jubilæum. Det tog folkene bag animationen nogle uger uden megen søvn og ikke mindst små tusind bøger at producere den. Se den i bedre udgave her og følg tilblivelsesprocessen.
“Den fjerde statsmagt” (pressen), som forlaget er opkaldt efter, har i øvrigt meget passende fået følgeskab af bloggen 5th Estate (nettet).
Filmen mindede mig om reklamefilmene for Douglas Couplands The Gum Thief, der kom ud for et år siden – et eksempel på sjældent opfindsom markedsføring af litteratur. Det var svært at vælge en enkelt af dem – se dem alle – men pas på, man får lyst til at købe bogen, og dette er jo en pengeløs julekalender.
Men når nu vi er ved Douglas Coupland, er vi jo også nødt til at runde forfatterens billedkunstneriske aktiviteter, hvor han også arbejder med bogen som genstand – bl.a. i værker som det skulpturelle Fifty Books I Have Read More Than Once og collagerne The Penguins – og med grafisk design og logoer som hans Corporate Safety Blankets.
Fra litteratur til reklame til design til kunst i en ring, der formodentlig aldrig sluttes.
For at imødegå finanskrisen i denne svære juletid lancerer vi hermed den pengeløse gavekalender.
Den første låge rummer tilmed en gave i mere end én forstand. Glasgow-baserede David Bellingham, der i flere omgange har bidraget til Afsnit P, ikke mindst med projektet Copenhagen Sections (2000), valgte nemlig i september i år at forære sin nye bog væk. Fresh Fruit & Tables, som den hedder, blev distribueret igennem en række britiske biblioteker, og kan desuden stadig downloades frit som pdf fra websitet.
Bogen er, så vidt jeg kan se, blandt andet en tiltrængt opsamling af Bellinghams mange, i sagens natur meget flygtige postkortværker. Den virker samtidig som den mest rendyrket konkretpoetiske af hans bøger, et indtryk, der nok til dels fremkaldes af, at det er den mest grafiske – holdt i sorthvid – og fx. også rummer en hilsen til en af den visuelle poesis klassikere, Christian Morgenstern, hvis Fisches Nachtgesang (1905) her opdateres med en tilsvarende dagssang:
Enkelte “digttegninger” går desuden i en interessant dialog med Cia Rinne.
Apropos konkret poesi udgav David Bellingham i øvrigt i 2002, sammen med Thomas A. Clark, et fint udvalg af den skotske konkretist Ian Hamilton Finlays digte, The Blue Sail på sit forlag WAX366.
Og nu har manden langt om længe også fået en hjemmeside. Værsgo at tage for dig af herlighederne!
Det er noget af et projekt, billedkunstneren Melik Ohanian (f. 1969 i Frankrig) i disse måneder gennemfører i Paris og omegn – herunder med afsløringen af flere nye udsmykningsopgaver (bl.a. i bydelen Bellevilles svømmehal), filmvisninger, billboards rundt i bybilledet, multiples, samt adskillige udstillinger på gallerier og museer. I alt 15 forskellige institutioner er involveret i From The Voice To The Hand.
Et af de vigtigste venues er udstillingsstedet Le Plateau, hvortil Ohanian bl.a. har skabt installationen 10.000 Letters, bestående af ti tusind håndlavede gipsbogstaver. Bogstaverne er anbragt på gulvet i bunker, hver repræsenterende et citat. Størsteparten af ophavsmændene er franske tænkere, hvis navne diskret står anført på de nedsænkede neonrør, der deler rummet i to. I installationen er citatbunkerne ulæselige, hulter til bulter som bogstaverne ligger, men på nettet kan de til gengæld høres med forfatternes egen røst. Undtagen et enkelt: et latinsk palindrom – IN GIRUM IMUS NOCTE ET CONSUMIMUR IGNI – titlen på en Guy Debord-film, “Vi går i rundkreds i natten og ædes op af ilden”.
Meningen er, at publikum selv skal formulere nye ord ud fra bogstaverne, og enkelte havde ladet sig inspirere til nye, tredimensionelle rundgange, selv om det, da undertegnede var forbi forleden, var de færreste, der overhovedet havde vovet eller ønsket at forstyrre værkets renhed.
Henri Bergson er repræsenteret med 287 bogstaver, svarende til de to sætninger, filosoffen læste som en lydprøve før et interview med Le Musée de la Parole i 1936. Selve interviewet blev aldrig til noget, og optagelsen er efter sigende den eneste af Bergsons stemme. Hvad han siger, er næsten lige så svært at høre som at læse, og man får kun én chance på hjemmesiden. Hvis ikke man vil investere i vinylpladen, som indgår i en serie af multiples.
På nettet får man tilsvarende lov at se Ohanian tabe et Kalasjnikov-gevær af glas på gulvet, imens man på galleriet blot ser skårene. Det er flygtig og fragmenteret kunst, hvis puslespilbrikker, man skal være yderst ihærdig for at samle, men de enkelte dele er heldigvis smukke i sig selv. Også det kæmpe svært aflæselige ur, Trouble Time(s), som hænger til sidst på udstillingen. Eller først om man vil: kunstneren har nemlig fået udstillingsstedet til midlertidigt at flytte sin entré til nødudgangen, imens den normale indgang er blændet. Ved “nødindgangen” kan man til gengæld til hver en tid tjekke, hvad klokken er på Mars (Relative Time).
Zenon Fajfer og Katarzyna Bazarnik: Oka-leczenie (“Øje-healing”), triple-codex-bog (2000)
Liberatur kalder den polske forfatter og dramatiker Zenon Fajfer forsøgsvis den litteratur, som ikke indskrænker sit perspektiv til selve tekstens ordlyd og betydning, men hvis forfatter “udtrykker sig med hele bogen” (liber), dens fysiske form og opbygning. I en fin lille artikel fra 1999, oversat i Den Blå Port nr. 79 med nyskrevet Post Scriptum, slår Fajfer til lyd for en skrivning, som ikke blot tager bogens rum for givet, men i stil med samtidens teater – og billedkunst kunne man tilføje – starter med at opbygge sit eget rum fra grunden.
Uden bevidsthed om bog og bogstav, ingen litterær fornyelse, mener Fajfer. En forfatter, der overlader valget af skrifttype til sin forlægger, er i virkeligheden ikke anderledes end en komponist, der overlader beslutningen om, hvilke instrumenter det skal fremføres med til dirigenten. For “skrifttypen i en bog er som klangfarven i musik”.
Liberatur-genrebetegnelsen er vigtig for Fajfer, fordi den nuværende tendens til at sortere al tekstkunst, som arbejder med sin fysiske form, under billedkunstkategorier som fx artists’ book’ener det samme som at fornægte værkernes litterære kvaliteter. Og betegnelsen har åbenbart slået an, i al fald i Polen, hvor der findes siden 2002 et Libertatur-læserum i Krakow, ligesom tidsskriftet Ha!art udgiver en “Liberatura”-bogserie.
Også Martin Larsen, der mailinterviewes af Thomas Hvid Kromann i samme Blå Port (“Virtuelle dansker on demand”), har problemer med artist’s book’en, ikke mindst når den repræsenterer en fetichering af bogen. For ham er “litteraturens materielle fattigdom” som masseproduceret brugsgenstand også “dens største rigdom”. Om så blot i otte eksemplarer.
Hvor Fajfer er unødigt optaget af at “redde bogen fra at blive udslettet af de elektroniske medier”, er Larsen lidt mere frugtbart bevidst om det mediespecifikke, både når det gælder trykt eller digital litteratur: “Bogen og computerskærmen er to medier som er interaktive og taktile på hver deres, helt forskellige måde, og for meningsfuldt at udgive noget som elektronisk tekst må man finde en eller anden interessant måde at udnytte den elektroniske teksts muligheder på.”
Ja, og måske er det faktisk computeren, vi kan takke for, at vi har lettere ved at se bogen og de litterære valg, den implicit eller eksplicit rummer. “Mange af os læser jo simpelthen mange flere elektroniske ord dagligt end vi læser trykte ord,” som Martin Larsen skriver. “Alene det skulle man tro var tilstrækkelig grund til at selve det trykte ords fremtræden og materialitet (og dermed de indbyggede regler og rutiner og muligheder og begrænsninger) helt naturligt præsenterede sig for de skrivende som noget der er værd at tænke over.”
Midt imellem Fajfers essay og det inspirerende Larsen-interview står så Jonathan Safran Foers korte tekst “Et forstudie til en tegnsætning for hjertesygdom”, der indfører en række helt nye tegn for at dække et underbemidlet område inden for skriftsproget, nemlig tavsheden. En slags udvidet smiley-alfabet dér, hvor sproget ellers kommer til kort. Ligesom i Safran Foers øvrige forfatterskab er det det usagte, som komisk-rørende kommer til overfladen som grafiske uregelmæssigheder og i samme bevægelse forstyrrer sprogets transparens ved at gøre tekstbilledet over-synligt:
Til sidst sidder man og læser lutter pile og kasser og andre dingbats – en tekstperformance på grænsen til det asemiske. Hvilket uvægerligt fører tankerne hen på Victor Borges klassiske sketch Phonetic Punctuation og Carl Fredrik Reuterswärds Prix Nobel-plade og -bøger.
Den Blå Port har i øvrigt med dette lovende nummer fået ny redaktion bestående af Mathilde Walter Clark, Nikolaj Zeuthen og Torben Jelsbak. Og ny form naturligvis.
Ubuweb har tilføjet den geniale svenske tekst/lyd-digter Åke Hodells performancefilm Lågsniff til sit bugnende arkiv. En forrygende, kulsort og kras forestilling. “De sagde at Anden Verdenskrig var morsommere and Første Verdenskrig. De siger at Tredje Verdenskrig bliver endnu morsommere…” Poet-piloterne i filmen er også fire af den svenske konkretpoesis hovedpersoner: Hodell, Bengt Emil Johnson, Torsten Ekbom og Leif Nylén – assisteret af stewardesserne Sissi Nilsson og Elisabeth Nylén.
Filmen, der kun blev sendt en enkelt gang på svensk tv i 1965, blev i 2002 fundet frem fra glemslen og udgivet på dvd af Rönnells Antikvarat i Stockholm, hvorfra den stadig kan bestilles.
Noah Wardrip-Fruin: Talking Cure i Bergen (foto: Scott Rettberg)
Som Loss Pequeño Glazier har gjort opmærksom på, forstås den elektroniske litteratur bedst, hvis man ser den som en fortsættelse af den eksperimentelle trykte litteratur. Men af en eller anden grund er springet fra papiret til computeren åbenbart så stort, at en del har svært ved at følge med. I den akademiske verden for eksempel hører den digitale del af litteraturen sjældent ind under litteraturvidenskaben, men oftere (hvis overhovedet) under medie-, it- eller mere teknisk klingende fag og institutioner. Hvilket vel i yderste konsekvens burde betyde, at den trykte litteratur skulle studeres på noget i retning af Den grafiske Højskole?
Jeg kom til at tænke på det til seminaret Electronic Poetry i Europe på Humanistisk Informatik i Bergen for nylig, som fandt sted mere eller mindre upåagtet af universitets litteraturvidenskabelige miljø, på trods af at det endda omfattede en åben aften med readings. Hvilket var en enestående mulighed for virkelig at blive imødekommet af den “digitalt fødte” litteratur.
Elektroniske oplæsninger – eller performances – giver læserne mulighed for at sidde på samme side af skærmen som forfatteren og for at dele en oplevelse, der som al læsning måske til tider kan føles ensom og famlende. Og nogle gange får man måske ligefrem lov til at deltage i skrivningen af den tekst, der læses – mens den bliver læst. Det var for eksempel tilfældet i Bergen med Ian Hatchers digtprojekt, Opening Sources. En god del af publikum havde medbragt den bærbare og ved oplæsningens begyndelse blev de lukket (eller snarere logget) ind til teksten med mulighed for at omskrive den, ét ord ad gangen. Med tiden blev digteren så at sige bare en marionet, der læste, hvad end publikum måtte byde ham. Klart en form med potentiale.
Andre tilbød læserne den luksus at blive guidet rundt i værkerne, som blev projiceret op på væggen foran eller bag dem, og som forfatterne naturligvis kender bedre end de fleste: En slags recitation med musen, om man vil. Men i flere tilfælde også ledsaget af en traditionel mundtlig oplæsning af de tekster, der stod skrevet, kom til syne eller blev genereret.
Fordi skabelsen og oplevelsen af værkerne kræver maskinel bistand, betyder det jo ikke at kroppen er blevet sat ud af spil. Ofte tværtimod.
Maria Mencia: Speech-Sound Generated Visual Poems and Accidental Meaning, Landmark, Bergen
På kunstindustrimuseet Permanenten “demonstrerede” Ottar Ormstad sine Svevedikte iført et par knaldgule bukser som et stort Y, mens han gav et par sproglige hints til de ikke-norskkyndige. Noah Wardrip-Fruin læste op siddende foran et kamera, hvis output blev gengivet med (hele tre lag af) skrift på skærmen, i en sammensmeltning af hans læsende ansigt og den læste tekst. Og på Landmark lod Maria Mencia stemmens lyd og kraft tegne skriftbilleder. Imens Judd Morrissey lod to performere inkarnere og recitere sit kæmpe visuelle digt, som boltrede sig i hele rummets længde. For blot at nævne nogle eksempler.
Apropos parkeringspladser har Kopenhagen en ret fin fotoreportage fra gruppen KUBIKs installation i Københavns gader, ParallelParkering (hvis p-billet desværre allerede er udløbet).
De rå fabrikslokaler i Sukkerfabrikken i Stege er en perfekt location for fluxus-udstillingen Food for Thought. Udstillingen er startskuddet for U-TURNs kvadriennale som fra 5. september og et par måneder frem finder sted i de gamle Carlsberg Bryggerier i Valby, i Nikolaj samt rundt omkring i Københavns byrum. Grundrecepten er lyd og madvarer – i bred og grænseoverskridende fluxus-forstand. Der er Bjørn Nørgaards legendariske hesteslagtning i kælderen, suppeservering og -diskussion i fluxuskøkkenet ovenpå og diverse madvarer og yndlingsredskaber (for eksempel Joseph Beuys pølsekniv) i det tilhørende wunderkammer. I samlingen af fetichobjekter indgår to værker af den geniale belgiske kunstner Broodthaers: alt-godt-fra-havet-planchen Citron-Citröen og flaskeposten Le Manuscript trouvé dans une Bouteille. Da Broodthaers som ung lærte Magritte at kende, blev han særligt fascineret af anvendelsen af ord til at modsige et visuelt udtryk. Lingvistisk og visuel repræsentation blev et omdrejningspunkt i hans egen kunstneriske undersøgelse.
Pangordene citron og citroën’s lysende kontrast giver planchens akvamarinblå nostalgi et helt andet og komplekst udtryk – både hvad angår betydning og farveholdning. Den surrealistiske blanding af zoologisk klassificering og bilindustri optræder også i andre af Broodthaers’ plancher – en genre han yndede -, for eksempel Les Animaux de la Ferme som afbilleder 15 forskellige kvægracer med et bilmærke skrevet under hvert billede. Modsætningen mellem billede og ord undergraver den klarhed og entydighed der ellers kendetegner undervisningsplanchen.
Referenceforholdet mellem tekst og ting er også drilagtigt på spil i flaske-værket. Her er det ikke bordeaux-flaskens vante flydende indhold der er i søgelyset, men flasken som tekstbeholder og tekstobjekt. Genstanden bærer inskriptionen Manuscript 1833 – en henvisning til Poes novelle Manuscript found in a Bottle fra 1833. På den tilhørende karton står samme titel på tysk med dateringerne 1833 og 1974. I værket anno 74 er objektet og dens emballage selve teksten, samtidig med at der trækkes spor tilbage til den traditionelle litterære tekst – den er blot ikke tilgængelig for læsning. Man kan med andre ord ikke komme ind i manuskriptets hemmeligheder – det er i overfladerne det foregår. Ud over kartonen var flasken i sin tid i 1974 også indpakket i et stykke silkepapir hvor der stod Broodthaers: The Manuscript, efterfulgt af en lille tekst i tre versioner – en engelsk, tysk og fransk – om objektet; altså en almindelig Bordeaux-hvidvinsflaske hvis inskription refererer til Poe … osv.
Broodthaers kom oprindelig fra poesiens verden, men efter at have levet 20 år som fattig digter, greb han til den symbolske handling at indstøbe 50 usolgte eksemplarer af digtsamlingen Pense-Bête i gips. Teksten var forseglet, gjort ulæselig – til gengæld var hans første bogobjekt blevet født!
Nok om Broodthaers for denne gang. Der er forresten også meget andet at komme efter i Sukkerfabrikken i Stege – af både ældre og nyere værker. Blandt de sidste for eksempel nogle temmelig syrede performanceværker på video. Lilibeth Cuenca der i anledningen af udstillingen går amok med en malerkost mellem benene. Og ikke mindst det finske klagekor der fra karsken bælg og med stiff upperlip gjalder løs om hverdagens sorger og fortrædeligheder. Det sidste er ubetaleligt morsomt.
Bommen er endegyldigt gået ned for P-kælderen, som blev åbnet i 2004. De sidste to p’er er netop parkeret. Men den underjordiske verden kan naturligvis stadig udforskes (du finder det også via galleriet). Tak til alle der bidrog!
Mens det meste af den norske, samt nordiske, litterære tidsskrift- og festivaloffentlighed allierer sig til Tekstallianse i Oslo denne weekend, kan undertegnede selvforskyldt sidde i København og se tilbage på et nyligt førstebesøg på Litteraturhuset.
Fine forhold, må man nok sige. Det er næsten mine eneste anke, at det skal være så fint. I sensommerstemningen en lørdag eftermiddag, hvor det er kun var boghandel og café/restaurant, der var i funktion, blev det – som i mange andre sammenhænge – lidt skingert, det der med det “litterære”; en flacon med Poême-parfume fra Lancôme nærmest. Jeg har indvendt det tidligere i andre sammenhænge, når folk har agiteret for et Litteraturens eller Poesiens Hus i København. Og min erindring om det sagnomspundne Litteraturhaus i Fasanenstraße i Berlin, forbilledet for det københavnske LiteraturHaus, er tilsvarende. Er det virkelig litteraturens steder, eller er det bare litterærligt?
Tekstallianse er, gudskelov, det største modbevis, som man overhovedet kan drømme om. Og rækken af litterære institutioner, der bebor etagerne på Wergelandsveien, overskygger naturligvis enhver tvivl om det store potentiale i at have et fælles sted. Jeg vil glæde mig til at komme igen – i sæsonen!
Men hvorfor er det, at man skal kunne bestille pink champagne i baren? Det er næsten lige så gådefuldt for mig, som at restauranten på Cinemateket i København bærer navnet Sult. Og nej, jeg mener ikke, at et litteraturhus nødvendigvis skal være et folkekøkken for tuberkuløse genier (men hvorfor egentlig ikke også det?). Lidt uforståeligt for mig er det bare, at kunst og litteratur altid og uden undtagelse skal snobbes ind i gourmetmad og andet lir (ikke et ord om Karriere). Imens “biblioteket”, der skal skabe stemning rundt om cafébordene, selvfølgelig overvejende består af staffage fra Det Bedstes Bogklub. Hvem kunne drømme om at tage bøgerne ned fra reolen?
Norli-filialen i huset fejler ikke noget, ud over at være en kædeboghandel selvfølgelig. Sådan som vi kender det fra Statens Museum for Kunst og Det kongelige Bibliotek herhjemme (dér er Cinemateket anderledes på sporet, og LiteraturHaus tilsvarende forbilledlig). Hos Norli har de rigtige bøger (og rigtig mange med dansk målestok). Og i kælderen har de et stille hjørne, hvor man kan læse tidsskrifter.
Forfatterportrætter af Terje Nicolaisen i Litteraturhuset
Websitet Afsnit P hylder årets tal: I dag på den magiske dato 080808 løfter vi sløret for Oskar Ponnerts fotopoetiske værk Project 8.
Den svenske digter, fotograf og designer har igennem en årrække undersøgt 8-tallernes kendetegn og artens diversitet, udbredelse og biotoper.
Project 8 handler i al sin enkelhed om et tal, men også om de mekanismer, der styrer, hvad og hvorfor vi fotograferer. Den virtuelle udstilling består af otte slideshow-animationer, som på forskellig vis forsøger at skabe orden og betydning i en verden, hvor der egentlig ingenting er.
Velkommen til online-fernisering. Og hold dig ikke tilbage med at kommentere projektet her i ploggen. Udstillingen kan ses fra i dag fredag 8/8 2008 kl. 8 – og i al uendelighed.
Det er magisk at ankomme til fyret ved Kap Finisterra, også selv om man ikke er religiøs. For pilgrimmen er fyret den ultimative endestation for El Camino, Santiago-pilgrimsvandringen, hvor tøjet brændes på klipperne og vandrestaven kastes i havet efter at have tilbagelagt ofte hundredevis af kilometer. I ugevis har pilgrimmen fulgt de gule pile og muslingeskallen, nu er der ganske enkelt ikke flere stier og tegn at følge. Her hører verden op. Fyret ligger på en lille halvø som Jeppe Brixvold i sit Hæfte om den personlige bodsvandring beskriver som en grå finger, der peger ud fra den galiciske Costa de la Muerte, Dødens kyst, og kan ses på hele kystvejen fra Noia. Kysten er forrevet, landskabet billedskønt, men vejret også lunefuldt. Man fornemmer at det er en natur, der kræver sine ofre.
Vi ankommer i en tæt, våd tåge og hører havets brusen langt nede omkring klipperne, men kan intet se. En mærkværdig dyrelignende knurren lyder gennem tågen. Det er La Vaca, en sirene kaldet Koen på grund af de to opadvendte tågehorn, som brøler ud i intetheden og advarer eventuelle søfarende. Ud over konturerne af et par enkelte kors er det eneste der kommer øjet i møde, en ensom graffitti-tegning af en kvinde og en fisk. Tegningen figurerer jo ikke i guidebogen, men det er nærlæggende at opfatte den som en slags pilgrimsstreet-art. En mystisk lille (Jesus-)fisk i hænderne på en stor, sort Madonna..?.. Mere ligetil forekommer budskabet i den rødglødende Jesus-tegning på transformatorstationen på vejen ud til fyret.
Billederne minder mig om hvad det er ved Spanien, som til stadighed fascinerer mig upåklageligt. Der er strøm på naturens rå og destruktive kræfter (indre som ydre), på døden, Jesus, Madonna og så videre, ikke kun i kunsten og litteraturen, men også i det uforhippede og moderne hverdagsliv. Det umådelige og følelsesfulde træder ofte og upoleret frem – brutalt og henkastet i én og samme bevægelse. Som kirkegården i Finisterra hvor kors og gravsten vælter rundt hulter til bulter. Eller messen i katedralen i Santiago de Compostela hvor turisme, skriftemål, bryllupsceremoni, fælles bøn, åben gråd, kærestekysseri, sang og opremsning af ankomne pilgrimme foregår mere eller mindre samtidigt.
Genlæsningen af Brixvolds bog optog mig i øvrigt langt mere end Cees Nootebooms ellers meget vidende bog om Spanien, Omveje til Santiago. Måske fordi den er skrevet i niveau med vejen, landskabet, tankeflowet og de mennesker jeget møder på vandringen.
Tilbage i det lille fiskerleje Finisterra kan man nu med god samvittighed nyde en velfortjent øl på den lokale pub, Titanic. Og diskutere sandheds- og interesseværdien af et forlydende rygte om at der hjemme i Danmark arrangeres pilgrimsrejser til katedralen i Viborg.
Jeg læste Sigurd Tenningens kortprosabog GÆA på skibsdækket af en langsomfærge med udsigt til en håndfuld Kyklade-øer der stod skarpere og skarpere mod horisonten. Et perfekt sted at opleve denne lille perle – og at koncentrere og sprede tankerne. Gæa er et drømmesyn, en ø, der emanerer frem rumligt og visuelt og udfordrer sprogets og bevidsthedens forståelseskategorier. Den første af de fire tekster, Arkhipelagos, omhandler et mytisk drømmelandskab, en ø der nærmer sig bevidstheden konkret, samtidig med at tekstens jeg reflekterer over standarder for geografiske fremstillinger af landskaber i kartografiens historie; fysiske modeller af forskellige verdensbilleder. Efterfølgende beskrives ø-folkets mentalitet og trosforestillinger. Jeg kom i tanke om Cortázars fortælling Øen i middagsstunden hvor en steward bliver besat af en ø, han iagttager fra flyveren. Og da det jo er fantastisk litteratur, overskrider hovedpersonen pludelig tidslig og geografisk afstand og skyller op på øen, som gemmer på erotiske glæder her og nu og også spor tilbage til en gammel minoisk og ægyptisk kultur. Nå, en tangent – men det er hvad der sker, når man læser en tekst som GÆA.
Teksten Kort historie om ild omhandler også et fiktivt landområde, Uqbar, som en anden stor argentiner, Borges, har skrevet om i novellen Tlön, Uqbar, Orbis Tertius. Som Borges lader Tenningen stedets tydelige fiktionskarakter infiltrere med virkelige historiske steder, personer og begivenheder. Den stilistiske og tematiske arv fra Borges gennemtrænger hele teksten: myter, oldtidshistorie, biblioteker, litterære kilder, jødisk mystik, lister…, – men Tenningens bog er desuden ligeså encyklopædisk og genremæssigt vild og frisættende, som den er sprogligt og stilistisk stram. Videnskab og fantasi konvergerer; historie, antropologi, topografi og matematik blander sig med listedigte, satire, opdagelseslitteratur og fantastisk litteratur for nu blot at nævne nogle af ingredienserne.
Ud over den mytiske fortælling om et arkaisk og utopiske ø-rige gemmer GÆA også på en – meget elliptisk – krimihistorie bestående af lister hvoraf alle ord begynder med bogstavet k. Det narrative opstår af de kategorier listerne er inddelt i. Der er både mordvåben, elskovslyde, barnlig ordglæde, fabeldyr og verden på verden i disse k-listers svimlende fortællepotentiale – og måske endda også små hjælpenøgler til begribelse af Gæa-tekstens koncept og konstruktion.
Der er rigtig meget af komme efter i forlaget Gasspedals lille fine udgivelse. Af viden, litterært eksperiment, gådefuldhed og en nærmest klassisk poetisk skønhed. Det gælder ikke mindst bogens visuelle side som tæller såvel grafikken som fotos og de fiktive landkort, både i større og mindre udsnit. På forsiden af hvert nyt kapitelafsnit er der zoomet ind på “klatter” af landkortet, så de fremstår som abstrakte billeder eller ligner biologiske strukturer set gennem mikroskop.
Uden for bogens univers, men i association til, har Martin Grüner Larsen lavet en fin lille fotoserie på Flickr som indfanger tekstens både mytiske, gådefulde og videnskabelige aura.
Er det virkelig interessant, hvem der er inden i Banksy? The Guardian’s Francesca Gavin blogger træt om mediernes ensidige version af street arten: “one big painful teenage cliche”. Hvergang nogen prøver at formulere noget indholdsrigt om de politiske, sociale og kunstneriske dimensioner, bliver det klippet ud igen, skriver hun, hvorefter hun opremser en række mindre kendte navne, som ifølge hende er både mere subversive, interessante og fortjener “a hell of a lot more credit”, heriblandt CutUp Collective og polske truth, som begge virker ret forrygende.
Er det overhovedet muligt at opretholde street cred’en, hvis man går indendøre som for eksempel også Zevs, der i foråret viste tilladt graffiti både indenfor og uden på Glyptoteket, for ikke at glemme Husk Mit Navn, som netop har udsmykket (et fitnesscenter?) for Novo Nordisk – stadig med ansigtet behørigt sløret. Eller formår kunstnerne faktisk – som Pernille Rom overvejede det på aarhus.nu i anledning af sidstnævnte gadekunstners seneste udstilling på V1 i den nu mondæne Kødby – at tage deres kritiske potentiale med ind?
Én ting er i al fald sikker: overraskelsesmomentet er svært at opretholde, når der som på Glyptoteket er nærmest overtydelig skiltning til hvert værk, så publikum ikke kan gå glip af noget. Og også på nettet, for den sags skyld, er situationen en anden. Ét er dokumentation, et andet genstande man kan tage med hjem – noget ganske tredje tilfældigt i forbifarten at møde “noget”. At finde og samle sin egen oplevelse. Jeg ved godt, hvad jeg selv synes bedst om.
Kunstnerduoen YOUNG-HAE CHANG HEAVY INDUSTRIES
har efterhånden produceret over 40 flashtekster udformet i samme jazzede minimalistiske stil der ligner ældre kunstformer som konkret poesi og eksperimenterende film. Værkerne leger med den animerede tekst narrative muligheder og animationens slægtsskab med musikken, men er samtidig set fra new media art-vinklen primitivt enkle og gammeldags. Ingen klikken, ingen læservalg, ingen faren vild i det ergodiske trafikkaos. Man læner sig dovent tilbage og lade sig udstoppe som en foisgrasgås med ord og atter ord, akkompagneret af sort jazz og ofte af Victorias kælne computerstemme. “Simpelt-fedt” som jeg hørte en af børnene på vejen sige forleden.
Nogle af værkerne går ufatteligt hurtigt – 12 fps, inddelt i 85 ms intervaller. Visse af ordene er flashet på mindre end et halvt sekund. Grib informationerne, eller mist dem, siger teksten. For ordene og deres betydning forsvinder næsten før man har opfanget dem – og så er det er bare too late. Skærmlæseren er her som en astronaut for hvem alt afhænger af hast og orientering mod et mål. Man arbejder under tidsbegrænsninger som skulle man tilbage til rumskibet eller jorden, før iltbeholderen løber tør. Læsningen af den hasarderede tekst bliver da en rytmisk deltagelse hvor refleksionen kun har et splitsekond til at presse sig selv. Det kræver en spredt, åben og hengiven bevidsthed – som umiddelbart inden søvnen indtræder – at opfange ordene og forstå dem i sammenhæng. Hastigheden får læseren til at falde i dyb koncentration eller i en tilstand der grænser op til trance. Som den en performer befinder sig i, når han skal indtage scenen og udføre sin præstation – hvis han begynder at tænke over det forestående, er det helt sikkert, at han fejler. “Søvngængernærværet” erstatter rationalitetens systematiserende forståelse. Og YHCHI’s værker ekspliciterer også selv gerne The Art of Sleep og dens flow af associationer.
Værket BUST DOWN THE DOOR (2000) – mit første møde med YHCHI – trækker brutalt læseren ud af computertrygheden med en historie om et indbrud midt om natten af uidentificérbare væbnede voldsmænd: “They bust open the door while you sleep, rush into your home, enter your bedroom, drag you out of bed, push you in your underwear to the street”. Og mens du’et ligger på knæ med en kugle for panden, genkaldes nattens drøm om elskeren, stranden og den ubærligt søde bossa nova. Det chokerende pludselige overgreb giver adgang til det ubevidstes sanselystne billedflow. Synsvinklen starter med 2. person ental, men skifter ved næste gennemspilning til tredje person og efterfølgende i nye kombinationer. Overgrebet griber ud i alle sociale konstellationer, og også læseren indtager både rollen som voldsmand og offer.
Den første version af værket anvender monotone trommer til at fremmane stemningen af trussel og fare. Remixet BUST DOWN THE DOOR! GATES OF HELL – VICTORIA VERSION (2004) – udstillet på ni internetkøleskabe i Rodin Gallery på The Samsung Museum of Art in Seoul – fremhæver derimod tekstens vekselvirkning mellem kærtegn og vold ved hjælp at musikkens konstant varierede tempo. Kontrasten mellem den langsomme kælende bossa nova-rytme og den pludseligt aggressive tempoforcering demonstrerer musikalsk at tvang og lyst nu én gang er forbundne størrelser – også i tekstens rige.
“Enten han færdedes i sin brydsomme Forstandergjerning, eller man havde ham på Tomandshaand, lyste hans Personlighed af den samme Mildhed og Hjærtensgodhed. Hans Digtning tilhørte Børnenes Verden, især de fattige og forsømte, og disse har aldrig havt en varmere Ven og Talsmand end Leopold Budde.”
Apropos beskrevne sten: Disse to sten blev mit første møde med Kurt Johannesen. Den ene – “Det som hender medan du pustar inn” – står på badeværelset. Den anden – “Det som hender medan du pustar ut” – står i køkkenet. Begge dele hos fotograferne Catherine Cameron og Øyvind Hjelmen i deres hyggelige bolig på øen Stord et sted mellem Bergen og Stavanger, som for en periode huser den ene af i alt syv versioner af værket (Pust, 2006). Til hvert stenpar hører en bog, hvori det er meningen, at gæster som mig skal skrive, hvad der falder os ind efter mødet. En slags stengæstebog altså. Jeg må indrømme, jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle skrive, men at min første tanke var, at det var som en slags stenlunger – en lunge i hvert rum. Men naturligvis også som to gravsten – genstande, man normalt ikke falder over på vej i badet, eller når man kommer hjem fra købmanden. Det det der sker, mens man trækker vejret. Nogen udånder endegyldigt, andre drager bare et suk. Og imens …
… fortsætter associationen videre til Tóroddur Poulsens oprørske stentavlebog, Det første og det sidste.
Johannesens to sten er også tavler og dermed naturligvis også en bog i sig selv. Og på fjeldet Beitelen i Dale står ordene så igen, og med endnu større mellemrum imellem siderne. Man må vel klatre sig vej. Snak om en interaktiv fortælling.
Her i ploggen er vi dødmisundelige på titlen på Lars Bukdahls næste bog, der kommer til september: Alfabeter fra Pluto. Det må mindst være zaum eller zaroum i 7. potens der tales derude på Dværgplaneten, ex-planeten Pluto. Eller for den sags skyld på Plutoiderne som jeg lige læste om i avisen forleden.
Langt fra den udspacede bukdahlske ordleg, men ikke mindst med kosmisk aura er Astrid Gjesings Måne hav sten-værk, dokumenteret i bogen Noter til ensomhed. Bogen er udgivet i anledning af lommetørklæde-udstillingen af samme navn på Kvindemuseet i Århus, foråret 2008, men rummer både fotodokumentation af andre af kunstnerens vigtige værker og essays om værkerne, heriblandt Mathias Kokholms fine tekst om lyrik-/lysinstallationen Nat Tegn.
I 23 store runde, vandslebne sten fra istiden, placeret i tidevandslinjen på Moesgård Strand, har Gjesing i 1998 fået sandblæst de danske navne på månens have: Klarhedens Hav, Fugtighedernes Hav, Nektarhavet, Tågernes Hav og så videre. I det mellemliggende årti har naturen skrevet videre på værket; dækket dele af ordene til med tang og alger, fyldt småsten i bogstavfordybningerne, udvisket ordene og i perioder skjult stenene under vandet. Hun skriver i bogen, hvordan hun på sine gåture iagttager samspillet mellem værk og natur, og hvor overrasket hun, til trods for at hun kender området godt, er blevet over graden af foranderlighed.
Stenene ligger som rolige pejlemærker for den vandrende og viser naturens konstante forandringer, samtidig med at de i sig selv giver fysisk form til samspillet mellem universet, naturen og mennesket. En zen-have under vand. Fravær, afstand og forgængelighed konkretiseres i stenenes tyngde – alfabetets flygtighed er ikke til at komme udenom. Tyst taler stenene om det universelt ufattelige; sammenhængen mellem det helt nære liv derinde i kroppen og rummet langt derude.
Ordskyen herover er lavet med legetøjet Wordle, som med lidt fantasi og god vilje kan bruges til at “læse” tekster på en ny måde. Man hælder tekst på i den ene ende, og ud kommer ordene i den anden ende arrangeret efter hyppighed og i skyformation. Programmet er udviklet af Jonathan Feinberg, der bl.a. også har været med til at lave visualiseringen The Dumpster (Whitney Artport/Tate Online).
Mit yndlingsgalleri i Bergen, By the Way, stoppede i fjor efter otte års aktiviteter, hvoraf mange stadig kan ses dokumenteret på nettet. Nu er stedet genopstået med nye kræfter og nyt navn: Volt (hjemmeside på vej). Ligesom forgængeren bærer det undertitlen “galleri for samtidskunst”.
Volt er ren overflade. Ikke et udstillingsrum, men en udstilling med et rum omkring – byen. Dets vinduer ligger og lyser i regnskumringen på hjørnet af Lars Hilles gate og Christies gate i centrum lige ved kunstmuseerne og Festplassen. Bag vinduerne, inde i bygningen, gemmer sig efter sigende rekvisitter fra parkvæsenet. Nogle gange har udstillingerne skullet opleves langt fra, andre gange helt tæt på, og andre gange igen har man været i tvivl, om det overhovedet var det færdige, man fik at se. Tvivlen og overraskelsen har været frugtbare medspillere i gråzonen mellem inde og ude, mellem kunstkikkeri, window shopping og tilfældige glimt i farten. Ja, det er faktisk næsten, som om der har manglet noget, når der bare blev vist værker, som lige så godt kunne have hængt på væggen i et galleri.
Volts første udstiller, Johannes Heldén, lægger ud med A Better Tomorrow. En installation, som trækker tråde tilbage til blandt andet Primärdirektivet (Afsnit P 2006), hvorfra et stort landskab går igen i det ene vindue: Et gigantisk hvidt bygningsværk, som ved nærsyn viser sig at være tætbeskrevet med gentagne sætninger. I de øvrige vitriner gengives omslagene fra en “spontant muteret” bogsamling. Sci fi-litteratur, hvis titler og forfatternavne på omslag og ryg jævnfør udstillingsteksten har forvandlet sig til en “alternativ historie”, hvem ved, måske en hilsen fra fremtiden? Fragmenterne samler man selv, ligesom i Primärdirektivet. Grebet er velgennemført og dobbelt – båret af en kærlighed til fremtidslitteraturens paradoksale nostalgi. Disse slidte bind i vinduet forvandler bygningen til noget, der let kunne forveksles med et hvervekontor for Scientology-kirken.
Også vitrinen, montren og udhængsskabet er dybt nostalgiske, beslægtet med de parisiske passager i den benjaminske optik: fortidens lokkende interfaces. Gadegalleriet og vinduesudstillingen er ikke desto mindre stadigt genkommende fænomener (med den københavnske, nu eksileredeKbh Kunsthal som den måske flotteste) ligesom de “umulige rum” (OEen Groups container hævet over Israels Plads, Unten Drunter under en trappe i Malmö, JICPB Cube Gallery i Bøvlingbjerg i det nordjyske). Jo mindre og mere afsides jo bedre. Omvendt proportionalt med det (lige så døgnåbne) virtuelle udstillingsrum på nettet, der kan nås på sekunder fra alle steder i verden, og til tider kræver næsten for lidt af beskueren, må man her rejse langt for næsten ingenting. Ikke på By the Way/Volt dog. Det ligger midt på alfarvej, lysende i regnen. Og når Johannes Heldéns fortids fremtid befinder sig bag ruderne, kunne man ønske det også var gået online. Koblet op til en fjern galakse.
Det har allerede fået trukket pælene op, Camilla Nørgårds spraglede nomadetelt, hvor lyset faldt helt uforudsigeligt ind af de ca. 4000 kuvertruder. Gid det rejste videre. Og hvorfor skulle det ikke? Når nu alle disse rudekuverter gennem års arbejdsrutiner er blevet tømt for skyldstyngende kapitallogisk indhold, og de indre værdier omsider har fået lov til at blafre frit i vinden. For her gemmer rudekuverternes sande hemmeligheder sig – et 1001 nats ornamentalsk eventyr. Pengeverdens dominans fordufter, det dømmende sprogs plapren forstummer, så snart man træder ind i konvolutternes ellers usynlige og overraskende farverige inderverden – verdener – af grafiske strukturer, farver og mønstre. En helt særlig oplevelse at være inde i et rum, der består at vrangvendte papirlommer, ligner et hus, men blafrer som en dug. En moské af papirstoflighed, enkelt og mangfoldigt.
Teltet kunne aflægge visit på de danske arbejdspladser og tilbyde samfundskollektiv aflad, en unik æstetisk oplevelse – eller måske bare et øjebliks ro.
Jeg har længe filosoferet over, hvor vigtige de to “offentlige rum” nettet og gaden er for hinanden. Nettet giver ikke mindst den flygtige street art et længere liv og et større publikum. Men gaden inspirerer også tilbage, og de gensidige “links” bliver stadig flere.
Italienske Blu, der er et af de street navne, som er blevet så store, at han for tiden udstiller bogstaveligt talt på Tate Modern (under deres aktuelle Street Art-udstilling), har taget et ultimativt skridt i retning af at bringe de to sfærer helt sammen: at flygtiggøre gadekunsten til det yderste – netop med det formål at forevige den på netbaseret video. Muto hedder filmen (herover): en fuldkommen overvældende tour de force, som var dømt til at gå viral.
Hvert eneste billede i stop-motion-animationen er i sig selv et stykke grafitti, som i næste billede bliver overmalet med et nyt. Hvilket i løbet af de i alt 7 minutters action bliver til ikke så få. Hvorlænge de hver især fik lov at leve, røber historien ikke noget om, men jeg gætter på rimeligt kort. Og hvor lang tid har projektet ikke taget ham. “I spent the winter working on some animations”, som han henkastet skriver. Muto’s locations er Buenos Aires og Baden – to rum, der sømløst glider over i hinanden, hvorved man mindes om, at dette selvfølgelig både er dokumentation og fiktion. Det hele starter med en mursten i muren, der bliver levende. Flere gang blander fysiske genstande sig med stregen. Men den surrealistiske fortælling indfanger én, så man glemmer “mediet”, og hvordan det hele er blevet til. Lige indtil man igen kommer i tanke om det og bliver mildt sagt svimmel. Musikken af Andrea Martignoni er et ret afgørende bindemiddel, det er utroligt, hvor meget liv lyd kan tilføje.
En palimpsest i bevægelse. Metoden og stofligheden minder lidt om William Kentridge. Men det at det er byen, der er tegneblokken, forandrer en god del, synes jeg. Det må virkelig være en proces med forhindringer, og også i noget højere grad, end når man laver bestillingsgrafitti på et af de største moderne kunstmuseer (hvor betegnelsen Street Art bliver en anelse ironisk).
En af Blu’s andre, kortere “wall painted animations” foregår i øvrigt slet ikke på gaden, men indendøre i et enkelt rum, som filmen lukker om sig selv i en sløjfe. Og her kommer der sågar bogstaver i bevægelse: Letter A. Afspil filmene i fuldskærmmode. Og lad os se, om du kan holde dig fra at sende dem videre.
“I traditional politisk og social tænkning har det “offentlige” været defineret i forhold til det ”private”. Grænsen mellem det offentlige og det private er dog aldrig blevet fastlagt. Snarere er den konstant blevet ændret og forhandlet gennem forskellige kulturer og historiske epoker. For eksempel gav den moderne vestlige distinktion ingen mening i antik græsk tænkning, hvor private husholdninger blev opfattet som dele af det omgivende fællesskab, politisk relevante og dermed fundamentalt offentlige.”
Velkommen til Plog Ultra, Afsnit Ps nye blog for to stemmer. Plog Ultra bygger oven på Ploggen der siden 2003 har undersøgt grænseområdet mellem ord og billede. Den nye Plog i forbedret udgave er formmæssigt mere elastisk og emnemæssigt strammere, dog uden at udtørre huden – der er stadig plads til leg og meningsløs sludder.
Her vil vi – Christian Yde Frostholm og Karen Wagner – skrive om litteraturen uden for bogen og i mødet med andre andre kunstformer – på nettet og i det offentlige rum. Ligesom vi undersøger selve bogbegrebet – den fysiske, den digitale; bogen som objekt, rum og metafor.
Hvad sker det med skriften og det poetiske sprog når det forlader bogsidens statiske og éndimensionelle ramme og slippes fri i det fysiske eller virtuelle rum? Hvordan forandrer det litterære sprogs udtryksformer sig når det bliver rum eller anvendes i et medium, der er flydende, gestikulerende og tredimensionelt ligesom det selv? Og hvilke nye læsemåder afføder de nye litterære og tværæstetiske kunstformer?
Plog Ultra er, som alle blogs, et work-in-progress. Vi håber du får lyst til at bidrage med dine kommentarer undervejs.
Skal facebook-beskeden være Between You and X, eller skal den stå på væggen? Jeg er som regel aldrig i tvivl, men kan konstatere at der er nogen, der trækker grænsen mellem det lukkede brevs hemmeligheder og det åbne blotlagte postkort noget anderledes. Jeg mærker et pavlovsk ryk i kæbepartiet, hver gang jeg læser en i mine ører alt andet end officiel besked på min væg. Og de samme trækninger vender tilbage, når mine facebookvenner fortæller om fotos af mig, som jeg ikke selv har lagt ud og tagget. Det hellige fortrolige familiebillede som jeg muligvis ikke engang ville vise de nærmeste, evigt ironiske, venner. Det er kontroltabet man skal tåle, når man kommunikerer i et komplekst online fællesskab. Og det er graden af kontrol, man overvejer hver gang man vælger medium: skal det være en besked Between You and X, hvor man i ro og mag kan gøre sig umage med den sproglige iscensættelse for at gøre indtryk på hiin Enkelte. Går man på væggen og pingponger for næsen af alle de andre beundrende facebookere. Eller slipper man sig selv løs i chattens talesprogslignende umiddelbarhed, som selvfølgelig kun er pseudo-umiddelbar (der er stadig en lille forsinkelse der bekræfter Derridas postalske princip: ambivalensen af på den ene side nærværet og på den anden side fravær og forsinkelse.)
Men hurtigt går det. Vi er lysår væk fra det langsommelige, velovervejede brev, og netop tempoet og de pludseligt forrykkede grænser mellem privat og offentligt chokerer mig. Og pirrer.
Til Queerlitteraturdagen i Göteborg, som blev afholdt lørdag 31. maj på Pustervik-teatret, komponeret af forfatterne Athena Farrokzhad og Linn Hansén, fik ingen af aftenprogrammets medvirkende digtere (med undtagelse af spoken word-digteren Staceyann Chin) lov at arbejde på egen hånd. Alle var blevet opfordret til at skrive og optræde i små grupper ud fra forskellige “uppdrag”. Jeg selv var kommet i muntert selskab med de fine poeter Tova Gerge og Kajsa Sundin, og jeg vil ikke sige, at opgaven var let, for hvordan skriver man overhovedet sammen med andre, og endda uden først at have haft mulighed for at synkronisere sine planer in real life? Men det skabte sin egen queer og uforudsigelige aften for alle.
Det var modigt af arrangørerne at forlange noget af alle bidragydere og at tvinge dem til at forholde sig til netop fremførelsen. Først bagefter forstod jeg via Dennis Coopers blograpport, at han og Eli Levén blot havde gjort det simple greb at bytte tekster. Dennis tror nu ikke, at han og Eli “fooled the crowd”, men jeg, som ikke på forhånd kendte deres forfatterskaber, var temmelig let at tage ved næsen.
En lidt tilsvarende udskiftningsmanøvre, men mere kompleks, havde Hanna Hallgren og Johan Jönsson foretaget i deres fælleslæsning med overskriften Mandlighed, som i mine ører var dagens litterære højdepunkt. Vi tænker, at vi er skolet til at lytte til litteratur som netop litteratur – og dermed fiktion – men en oplæsning som denne pointerede forbilledligt, hvor meget vi placerer ordene i de kroppe, personligheder og køn, som de i øjeblikket “udspringer” fra. Vi kan simpelthen ikke lade være.
Og intet føltes pludselig vigtigere – i det queere rum med alle dets faldgruber for at falde i nye fastlåste opfattelser af hinanden straks man har vristet sig fri af de gamle – end at lære sig at adskille sproget fra kroppene.
Du behøver ikke kalde det poesi – Ottar Ormstad på ePoetry 2007 >> 19/8/07
Den flygtige evighedsblok – A Million Penguins og Arnold Dreyblatts Wunderblock >> 19/2/07
Er der nogen spørgsmål? >> 24/1/07
“du är robot” – Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05
Serier og venner på www – netkanalen 56k-Bastard Channel >> 10/11/05
At mødes i Halbeath… – Heavy Industries og Candy Factory >> 1/11/05
Læs og dans!- Young-Hae Chang Heavy Industries >> 31/10/05
En flygtende stime af ord – Andreas Müller: For All Seasons >> 28/10/05
Goodbye Sweden – goddag til nettidsskriftet Stalker >> 24/10/05
Fra marmor til pixel – det virtuelle Sao Paolo >> 12/10/05
At lytte til verdens begyndelser og slutninger – Alan Sondheims Dawn >> 1/10/05
Pshotting through the world – TNWK’s abecedary-video>> 22/9/05
Tommelfingerbiografer – konkrete og digitale flipbøger>> 1/7/05
Det unævnelige skrives – Oh Inhwan og Young-Hae Chang på Charlottenborg >> 28/6/05
Ordenes orden – Thomas Swiss: The Narrative You Anticipate You May Produce >> 10/6/05
Rummets grammatik – Aya Karapinskas tredimensionelle digte >> 9/6/05
Nettet som andetsteds – Nicolas Clauss’ Cinq Ailleurs >> 1/6/05
NobodyHere – tal for dig selv, din nørd >> 31/5/05
Swingende fonte og glidende Goliath-graffiti – ni9e og fi5e >> 27/5/05
Niels Plenges fornemmelse for at (lade ordene) falde >> 26/5/05
TNWK – om intermedia-projektet Things Not Worth Keeping >> 19/5/05
Botanisk cyperpoesi – mIKEAl aNDs Seedsign >> 27/4/05
Lyden af bogstavers bevægelse – Jim Andrews Nio >> 20/4/05 En Google-åbenbaring – Christophe Brunos Joyce-værk Blood for Sale >>
18/4/05
Advarsel: Arno.six set på nettet >>
17/4/05
Skriftregn og cyberkonkretisme – digi-digtet >>oh<< >>
14/4/05
Uendelighedens formsprog – udstilling om visuel poesi >> 11/3/05 På fransk visit i Japan (eller fremtiden) – Tokyo Reengineering >> 7/3/05 Eyes of Laura – en voyeur-blog >> 22/2/05 Robotype – den rene bogstavsvir >> 12/2/05
Electrohype 2004 – måske den sidste >> 24/1/05
Byen og nettet skriver billeder – Matt Siber og Iñigo Royo i EXIT 16 >> 29/11/04 Be my drug, my magic passion – Tim Catinat’s metatekster >> 18/11/04
Grafiske meditationer – Jim Andrews’ On Lionel Kearns>> 13/11/04
Paris fra A-Z – Franck Scurti’s Topo-Typographie >> 11/11/04
Jenny Holzer i det intime hjørne >> 1/11/04
Digital poesi, på finsk >> 27/10/04
Den skjulte hacker, den synlige kode – udstillingen I love you >> 21/10/04 Når cykler og robotter får ordet – Joshua Kinsbergs Bikes Against Bush>> 20/10/04 Lyden af det digitale Babelstårn – Mark Hansen og Ben Rubins Listening Post >> 15/9/04
Algoritmiske skrifter – Giselle Beiguelmanns no-poems>> 3/9/04
Ordperformance – Veronica Austens webessay om digital poetik >> 27/8/04
Det nøgne værk – Kenneth Goldsmith i København >> 10/8/04 Stand by’s af krop, tegn og tegning – neenkunstneren Yi Zhou >> 20/5/04
Neen – nu med islamisk ynde >> 16/3/04
dbqp – blog om visuel poesi>> 10/3/04
Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>> 3/3/04
Oppe i Norge/De skriver lange lister >> 26/1/04
Poetisk Parkinson – seismografisk netdigt af Stueland og Søndergaard >> 17/1/04
Virtuel poesi – ordobjekter hos Levitated >> 11/12/03
Opsamler.dk – de fortabte tings frelse >> 10/12/03
Hej mor og far – Johannes Gees skriver med laserlys på verden >> 6/12/03
Postpotentialer, spampoesi og affaldssbjerge >> 5/12/03
Drømmehal – at svømme i labyrinter >> 4/12/03
Googlisme – kunsten at søge >> 23/10/03
Text Me! – tekstbesked-digte i bogform>> 14/10/03 Kroppens kartografi – en selvundersøgelse>> 2/10/03
Alfabetet, tegn for tegn – Dan Wabers abc-blog >> 6/4/07
Bogstavernes rækkefølge >> 10/1/07 Alphabet Concept – Vanessa Beecroft staver til Louis Vuitton >> 23/10/06
Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06
Et nyt år med nye øjne – David Bellingham: Ideas Leave Objects Standing >> 3/1/06
Tegngenkendelse – Found in translation 3 >> 1/1/05
Paris fra A-Z – Franck Scurti’s Topo-Typographie >> 11/11/04
Det enkeltstående bogstav – Jytte Høy på Arken >> 6/10/04
P som i Pomodori – tre fundne fonte af Jake Tilson >> 11/3/04
Abracadabra – A er et hus og B måske en tykmavet okse>> 27/1/04
P skrives TOD >> 13/1/04
Højholt digitaliseret – Det kongelige Bibliotek og Afsnit P åbner arkiverne >> 7/8/07
Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06
En flygtende stime af ord – Andreas Müller: For All Seasons >> 28/10/05
Ji Lees talebobler til folket – Skriften over New York 3 >> 12/10/05
Kompakt og luftig litteratur – Monica Aasprong og Anna Hallberg>> 17/5/05
Skriftregn og cyberkonkretisme – digi-digtet >>oh<< >> 14/4/05
Visuelle poeter i Silkeborg og Hvedekorn – Dotremont, Corydon og Holst >> 26/1/05
Nordisk kalender – tosproget opråb >> 20/12/04
Luj til jul? >> 9/11/04
Urbølger – Ian Hamilton Finlays digtgenstande >> 12/9/04
Ordkvadrat/Volumen – Højholt performet >> 8/9/04 Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (II) >> 9/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (I) >> 6/7/04
Legebørn – Åtte fra Bergen og Gruppe 68 >> 23/6/04
Ottar Ormstad – tapeter og kvadrogrammer >> 23/6/04
Den stora gåtan og den rene iagttagelse – Tomas Tranströmers haikudigte >> 15/4/04
Visuel poesi i Danmark? – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >> 15/3/04 Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>> 3/3/04
Soldatmarkedet – norsk konkret poesi under udvikling >> 27/2/04
Visuel poesi i Norge? >> 10/2/04
Musikalsk montage >> 6/11/03 Poeten Hs mange ansigter – den visuelle Højholt >> 6/11/03
Englerive og jomfruforbarmelser – balsamiske figurdigte af Grotrian >> 17/10/06 Visuel litteratur på LiteraturHaus >> 19/4/06 Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06 Mange tilløb gør ingen å – fransk barok ved John Pedersen>> 18/11/03
Højholt digitaliseret – Det kongelige Bibliotek og Afsnit P åbner arkiverne >> 7/8/07 Litteraturens offentlighetsformer – seminarrapport >> 18/5/07
Jeg husker Joe Brainard i New York >> 8/4/07
Drømmen som brast – Seimi Nørregaards Væggene har ører >> 27/2/07 Alfa beta – to poetiske oppslagsverk >> 6/1/07
Marmortrip – bogsamling af Lasse Krog Møller >> 17/12/06
Propagandapoesi – Jonas Gülstorff: Når gaden taler >> 11/12/06
Hvorfor publisere hva hvordan – om skandinavisk småforleggeri >> 5/12/06
Englerive og jomfruforbarmelser – balsamiske figurdigte af Grotrian >> 17/10/06
Politisk polyfoni – Skåneradio af Ida Börjel >> 24/9/06
Fra gul Viking til rulle og saks – digterens intrumenter >> 18/9/06 Eksperimenterende grafiske greb i Forfatterskolens afgangsantologier >> 15/9/06
Forfatterens død og genopstandelse – en Beck-Nielsen-bogafbrænding på LAB >> 8/9/06
O Superman – Maja Lee Langvads Find Holger Danske>> 3/9/06
Bogbjergene mellem fjeldene – bogbyen Fjærland >> 11/8/06
Brion Gysin – kalligrafi ud i alle retninger >> 19/7/06
Byens Hullebureau – Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen: København Con Amore >> 28/5/06 Visuel poesi à la Laugesen >> 22/5/06
Jordens salt og verdens lys/Frugter ombord på skibe >> 31/3/06
Når vidensbanken lukker – Fischer og El Sani: Toute la mémoire du monde >> 17/3/06
Som en lukket bog – fotobøger på Det kongelige Bibliotek >> 16/2/06 Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06 Bog, fold dig ud – Leporello #01-11 >> 5/12/05
Langtbortistan – aktuel udstilling og eksotiske publikationer >> 23/11/05 “Ingen skandinaver blandt ofrene” – Oskar Ponnerts Tulpangnissel >> 21/11/05 Læsning med alle hjernehalvdele – Marjane Satrapis grafiske roman Persepolis >> 22/9/05
At læse med følesansen – tidsskriftet Fabrik 1.05 >> 9/9/05
Serendipitet og heteroglossia – Apparatur 11 >> 23/8/05 Fed fetichisme – tidsskriftet Pist Protta nr. 55 >> 17/8/05 Konkret prosa – Jonathan Safran Foer >> 18/7/05 Tommelfingerbiografer – konkrete og digitale flipbøger>> 1/7/05 Gensyn med fortids fremtid i Munksgaards Edb-ordbog 1984 >> 30/5/05 Indholdsløshedens kommunikation – Kristofer Hultenbergs grafik >> 25/2/05
Mundret men ikke livret – genreoverskridende debut af Mogens Nielsen >> 19/1/05
ARK 2004 – troen var først visuel, dernæst verbal >> 6/1/05
Nordisk kalender – tosproget opråb >> 20/12/04
Skriblerier – i tidsskriftet Øjeblikket >> 26/11/04
Ratatosk – lidt af hvert og UKON >> 15/11/04
Vagant i ventetiden – avantgarde og politik >>
12/11/04
Luj til jul? >> 9/11/04
Dahl & Furuholmen – Stjerneskudt for en aften >> 11/10/04
Sofia Scheutz’ Trofé – uden kontrol ingen eventyr >> 9/10/04 Det naturlige smil – eksperimenterende litteratur fra Gyldendal >> 14/9/04 Fabrik – en bro mellem artist’s book og tidsskrift >> 26/8/04 Schnacks Stemmer og sten – vispo på kirkegården >> 25/8/04 Landet rundt – Senturas kommunale encyklopædi >> 24/8/04
Med sproget på arbejde – Hvad hønen er for hanen, er Helges Ost for ganen >> 6/8/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (II) >> 9/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (I) >> 6/7/04
Legebørn – Åtte fra Bergen og Gruppe 68 >> 23/6/04
Ottar Ormstad – tapeter og kvadrogrammer >> 23/6/04
Uden at forstå Kjersti Bronken Senderud – en empirisk kvantitiv analyse >> 13/6/04
Tjener parenteserne et form(ål)? – e. e. cummings i ny fornorskning >> 12/6/04
Ordkunst og billedkunst – direkte forbindelser hos Pär Lagerkvist >> 5/6/04 Løbende mosaik – Banana Split og Apparatur >> 12/5/04 Digte ved omslagsfotografen – Klavs Bondebjerg i ord og billeder >> 3/5/04 Thiemers Magasin >> 18/4/04 Den stora gåtan og den rene iagttagelse – Tomas Tranströmers haikudigte >> 15/4/04 Jørgen Nash – digtermaler og antibilleddigter >> 3/4/04 Historie på historie – 60’erne og 70’erne næsten i 3D >> 24/3/04 Andet eller nyt – kulturkuriosa i 00TAL >> 24/3/04
To medier i samme båd – Robert Zola Christensens kruseduller >> 22/3/04
P som i Pomodori – tre fundne fonte af Jake Tilson >> 11/3/04
Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>> 3/3/04
Soldatmarkedet – norsk konkret poesi under udvikling >> 27/2/04
Tomrummet og venskabet mellem ord og streger – co-udgivelse af Skeel og Vizki >> 23/2/04
Oplever nutidens unge ikke billeder på nettet!? >> 24/1/04
Ja til Vold! >> 20/1/04 Samlinger – udstilllingskatalog om tingenes poetiske bagside >> 8/1/04
Politiskt våld – alene prisen… >> 4/1/04
Veckans vers – en prøve på Stenmarks dobbelttydige klæbebilleder >> 30/12/03
Kære Megafoner – begavet ordbog af Fupz og Bartholin>> 15/12/03
Spor af ord – Jim Hamlyns Shorthand Basho >> 7/12/03
Rudekuverterne viser det hele >> 2/12/03
Hittegods – Vinduet årgang 48-51, 1994-97 >> 29/11/03
ARK årets danske kulturtidsskrift – Afsnit P blandt de nominerede >> 23/11/03
Mange tilløb gør ingen å – fransk barok ved John Pedersen >> 18/11/03
Red garnet – Struktur. 16 objekter i pose >> 13/11/03
At få øje på verset – med forsinkelse om Sprog versus sprog >> 10/11/03
Bogen som flaskepost – flash mobs og book crossing >> 27/10/03
Text Me! – tekstbesked-digte i bogform >> 14/10/03
Billedsten >> 14/10/03
Omvendt til Arnoldi >> 8/10/03 Husk Mit Navn – “Jeg er Per Arnoldi” >> 8/10/03
At skrive bliver at læse – en Hvedekorn-klassiker >> 7/10/03
Skandinaviske situationister 2: Gordon Fazarkerley >> 5/10/03
Ekfraser og tilbageskridt hos Folke Isaksson >> 5/10/03
Vore brillers cykel – om Julio Cortázars absurde tableauer>> 2/10/03
Skrifttype skamferer digt – om to anmeldelser af en Bastard>> 2/10/03
Litteraturens offentlighetsformer – seminarrapport >> 18/5/07
Alfa beta – to poetiske oppslagsverk >> 6/1/07
Hvorfor publisere hva hvordan – om skandinavisk småforleggeri >> 5/12/06 Politisk polyfoni – Skåneradio af Ida Börjel >> 24/9/06
“du är robot” – Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05
Poesimaraton på Bar Dubrovnik – TekstiKonst i Helsingfors >> 24/11/05
Sverige til Ejderen! – Svenske litteraturblogs (og flere danske, tak) >> 22/11/05 “Ingen skandinaver blandt ofrene” – Oskar Ponnerts Tulpangnissel >> 21/11/05
En flygtende stime af ord – Andreas Müller: For All Seasons >> 28/10/05
Goodbye Sweden – goddag til nettidsskriftet Stalker >> 24/10/05 At læse med følesansen – tidsskriftet Fabrik 1.05 >> 9/9/05 Mellem kunsten og håndens værk – Konsthantverk 2005 og REAL Craft in Dialogue >> 7/9/05 Subtile virtuelle rum – Göteborgs Internationale Kunstbiennale 2005 >> 5/9/05 Jockum Nordströms fornemmelse for papir – på Moderna Museet, Stockholm >> 22/6/05 Kompakt og luftig litteratur – Monica Aasprong og Anna Hallberg >> 17/5/05 Den usynlige tekst – Christian Bök i Stockholm >> 24/3/05 Electrohype 2004 – måske den sidste >> 24/1/05 Electrohype 2004 – højteknologisk kunst i Malmø >> 4/1/05 Nordisk kalender – tosproget opråb >> 20/12/04
Ratatosk – lidt af hvert og UKON >> 15/11/04 Sofia Scheutz’ Trofé – uden kontrol ingen eventyr >> 9/10/04 Underbart äcklig? – Chapman-brødrene på Dunkers >> 13/9/04 Fabrik – en bro mellem artist’s book og tidsskrift >> 26/8/04 Snublende fodgængere – Mikael Richter på Everwanting streets i Göteborg >> 25/7/04 Ordkunst og billedkunst – direkte forbindelser hos Pär Lagerkvist >> 5/6/04 Den stora gåtan og den rene iagttagelse – Tomas Tranströmers haikudigte >>15/4/04 Andet eller nyt – kulturkuriosa i 00TAL >> 24/3/04 Visuel poesi i Danmark? – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >> 15/3/04 Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>> 3/3/04 Politiskt våld – alene prisen… >> 4/1/04
Veckans vers – en prøve på Stenmarks dobbelttydige klæbebilleder >> 30/12/03 Reuterswärd og skriften på væggen >> 15/11/03 Skiltningens situation >> 14/10/03 Ekfraser og tilbageskridt hos Folke Isaksson >> 5/10/03 Computerkunstbibliotek og MacClassic-julekalender >> 2/10/03
Jeg husker Joe Brainard i New York >> 8/4/07
Ji Lees talebobler til folket – Skriften over New York 3 >> 12/10/05
Gaden som kunstværk – Skriften over New York 2 >> 6/10/05
Skriften over New York >> 30/9/05 Konkret prosa – Jonathan Safran Foer >> 18/7/05
Når cykler og robotter får ordet – Joshua Kinsbergs Bikes Against Bush >> 20/10/04
Yellow Arrow – om psykogeografi og alternative byvandringer >> 5/10/04
Alt svik er mot oppmerksomhete – om Gunstein Bakke og Rimbaud >> 27/12/07
Alt svik er mot oppmerksomheten – Om Gunstein Bakke og Rimbaud >> 27/12/07
“Eit gorrlaust makkverk” – Terje Dragseth på Kaffee Burger >> 8/12/07
Venner, la oss ikke kaste bort tiden – om Dikt & Datt >> 18/10/07
Du behøver ikke kalde det poesi – Ottar Ormstad på ePoetry 2007 >> 19/8/07
Litteraturens offentlighetsformer – seminarrapport >> 18/5/07
Hvorfor publisere hva hvordan – om skandinavisk småforleggeri >> 5/12/06
O Superman – Maja Lee Langvads Find Holger Danske >> 3/9/06 Bogbjergene mellem fjeldene – bogbyen Fjærland >> 11/8/06
Dette er ikke et nationalsprogligt papirtidsskrift – Nypoesi i ny version >> 1/3/06
Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06
Interskandinavien udvider sig – Audiatur i overskrifter >> 17/10/05 Kompakt og luftig litteratur – Monica Aasprong og Anna Hallberg >> 17/5/05 Nordisk kalender – tosproget opråb >> 20/12/04
Ratatosk – lidt af hvert og UKON >> 15/11/04 Vagant i ventetiden – avantgarde og politik >>
12/11/04
Luj til jul? >> 9/11/04 Dahl & Furuholmen – Stjerneskudt for en aften >> 11/10/04 Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (II) >> 9/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (I) >> 6/7/04
Legebørn – Åtte fra Bergen og Gruppe 68 >> 23/6/04
Ottar Ormstad – tapeter og kvadrogrammer >> 23/6/04
Uden at forstå Kjersti Bronken Senderud – en empirisk kvantitiv analyse >> 13/6/04 Visuel poesi i Danmark? – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >> 15/3/04 Soldatmarkedet – norsk konkret poesi under udvikling >> 27/2/04
Visuel poesi i Norge? >> 10/2/04 Oppe i Norge/De skriver lange lister >> 26/1/04 Ja til Vold! >> 20/1/04 Poetisk Parkinson – seismografisk netdigt af Stueland og Søndergaard >> 17/1/04 Hittegods – Vinduet årgang 48-51, 1994-97 >> 29/11/03
Stickerens oprindelse? – Found in translation 8 >> 9/3/05
På fransk visit i Japan (eller fremtiden) – Tokyo Reengineering >> 7/3/05
Kropsgraffiti – street life i Tokyo >> 11/2/05
Spis brød til HCA2005 – Found in translation 7 >> 17/1/05 Den fortrolige ulæselighed – Found in translation 6 >> 14/1/05
Det kalligrafiske museum i Tokyo – Found in translation 5>> 8/1/05
Nytårsønsker på skrift – Found in translation 4 >> 2/1/05
Tegngenkendelse – Found in translation 3 >> 1/1/05
Japansk for begyndere – Found in translation 2 >> 28/12/04
Found in translation >> 26/12/04
Alt svik er mot oppmerksomheten – om Gunstein Bakke og Rimbaud >> 27/12/07 Du behøver ikke kalde det poesi – Ottar Ormstad på ePoetry 2007 >> 19/8/07
En Google-åbenbaring – Christophe Brunos Joyce-værk Blood for Sale >> 18/4/05
Advarsel: Arno.six set på nettet >> 17/4/05
På fransk visit i Japan (eller fremtiden) – Tokyo Reengineering >> 7/3/05
Paris fra A-Z – Franck Scurti’s Topo-Typographie >> 11/11/04
Jenny Holzer i det intime hjørne >> 1/11/04 Mange tilløb gør ingen å – fransk barok ved John Pedersen >> 18/11/03
“du är robot” – Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05
Poesimaraton på Bar Dubrovnik – TekstiKonst i Helsingfors >> 24/11/05
Digital poesi, på finsk >>
27/10/04
Bogstaver på Dybbølsbro >> 1/11/07
Afsnit P på alt_cph – Copenhagen Alternative Art Fair 2007 >> 23/9/07
Sproget er stadig det hus vi bor i – Jesper Fabricius-festival i København >> 14/8/07
Højholt digitaliseret – Det kongelige Bibliotek og Afsnit P åbner arkiverne >> 7/8/07
Undskyld hvad er det I drikker? – FLUXID-fernisering i billeder >> 6/8/07
Litteraturens offentlighetsformer – seminarrapport >> 18/5/07
Drømmen som brast – Seimi Nørregaards Væggene har ører >> 27/2/07
Slagsange – Når melodien fortolker teksten>> 28/1/07
Propagandapoesi – Jonas Gülstorff: Når gaden taler >> 11/12/06
Konfrontationssøgende digtere i Ungdomshuset >> 9/12/06
Hvorfor publisere hva hvordan – om skandinavisk småforleggeri >> 5/12/06
Bøjet og ubøjet neon – Viera Collaro på Køge Skitsesamling >> 7/11/06
Engelsk i det offentlige rum >> 27/10/06
Ålekistevej på må og få – gadenavne i Vanløse >> 14/10/06
Politisk polyfoni – Skåneradio af Ida Börjel >> 24/9/06
adbusters.org og andre skuffelser >> 19/9/06
Slogans i nye klæder – Made in Video-festival i København >> 11/9/06
Forfatterens død og genopstandelse – en Beck-Nielsen-bogafbrænding på LAB >> 8/9/06
O Superman – Maja Lee Langvads Find Holger Danske >> 3/9/06
Verbal terrorisme på Vesterbro >> 29/8/06
Visuel epik på Thorvaldsens Museum >> 13/6/06
Byens Hullebureau – Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen: København Con Amore >> 28/5/06 Visuel poesi à la Laugesen >> 22/5/06
Visuel litteratur på LiteraturHaus >> 19/4/06
Jordens salt og verdens lys/Frugter ombord på skibe >> 31/3/06
Begyndelser – et par tanker om abstrakt kunst >> 7/3/06
Stregens kunst i forlængelse af kroppen – danseforestillingen Comfort Guidelines >> 5/3/06
Som en lukket bog – fotobøger på Det kongelige Bibliotek>> 16/2/06
At være dansk er en farlig idé – HuskMitNavn og tegningsagen >> 10/2/06 Et skridt i den rigtige retning – encyklopædisk udstilling på Gl. Holtegaard >> 24/1/06 Bog, fold dig ud – Leporello #01-11 >> 5/12/05 “du är robot” – Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05
Langtbortistan – aktuel udstilling og eksotiske publikationer >> 23/11/05
Sverige til Ejderen! – Svenske litteraturblogs (og flere danske, tak) >> 22/11/05 Afsnit P Årets Kulturtidsskrift 2005 >> 19/11/05
Logocentrisme i LiteraturHaus >> 5/10/05 CPH REMIX was here >> 19/9/05 Mellem kunsten og håndens værk – Konsthantverk 2005 og REAL Craft in Dialogue >> 7/9/05
En fest af tegn – streetart-filmen CPH Remix >> 6/9/05
Serendipitet og heteroglossia – Apparatur 11 >> 23/8/05 Gangsterkrig på plankeværket – Fuck Plakatmafiaen >> 21/8/05
Glitrende romantik i Frederiksberg Have >> 20/8/05 Mens vi venter på CPH REMIX >> 18/8/05 Fed fetichisme – tidsskriftet Pist Protta nr. 55 >> 17/8/05 Det unævnelige skrives – Oh Inhwan og Young-Hae Chang på Charlottenborg >> 28/6/05
Andersen med egne ord – Joseph Kosuth i Nikolaj >> 24/6/05 Gensyn med fortids fremtid i Munksgaards Edb-ordbog 1984 >> 30/5/05
Niels Plenges fornemmelse for at (lade ordene) falde >> 26/5/05
I fodsporene på HCAs fodspor – street art’en slår igen >> 21/4/05
En gammel digter i aktion – Bernard Heidsieck på Nørrebro >> 14/3/05 Indholdsløshedens kommunikation – Kristofer Hultenbergs grafik >> 25/2/05
Valgplakater: de kedelige, de kunstneriske og de virkelig sjove >> 4/2/05
Visuelle poeter i Silkeborg og Hvedekorn – Dotremont, Corydon og Holst >> 26/1/05
Mundret men ikke livret – genreoverskridende debut af Mogens Nielsen >> 19/1/05
Spis brød til HCA2005 – Found in translation 7 >> 17/1/05
ARK 2004 – troen var først visuel, dernæst verbal >> 6/1/05
Et ego in Christian Schmidt-Rasmussens Arkadien i Randers >> 5/1/05
Skriblerier – i tidsskriftet Øjeblikket >> 26/11/04
Den skjulte hacker, den synlige kode – udstillingen I love you >> 21/10/04
Det enkeltstående bogstav – Jytte Høy på Arken >> 6/10/04 Det naturlige smil – eksperimenterende litteratur fra Gyldendal >> 14/9/04
Ordkvadrat/Volumen – Højholt performet >> 8/9/04 Schnacks Stemmer og sten – vispo på kirkegården >> 25/8/04 Landet rundt – Senturas kommunale encyklopædi >> 24/8/04
Det nøgne værk – Kenneth Goldsmith i København >> 10/8/04
Med sproget på arbejde – Hvad hønen er for hanen, er Helges Ost for ganen >> 6/8/04
Kunsten må gerne betrædes – Katharina Grosse på Brandts Klædefabrik >> 10/7/04
De har jo ikke noget på – Colonels Protest Underwear-happening >> 8/7/04 Hver dags terror – skrøbelig 3D-graffiti >> 17/5/04
Løbende mosaik – Banana Split og Apparatur >> 12/5/04 Digte ved omslagsfotografen – Klavs Bondebjerg i ord og billeder >> 3/5/04
Thiemers Magasin >> 18/4/04
Jørgen Nash – digtermaler og antibilleddigter >> 3/4/04
Historie på historie – 60’erne og 70’erne næsten i 3D >> 24/3/04
Give the word – Astrid Gjesings flygtige alfabeter >> 24/3/04
Interaktiv street art – Tænk ikke over det >> 23/3/04
To medier i samme båd – Robert Zola Christensens kruseduller >> 22/3/04
Visuel poesi i Danmark – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >> 15/3/04
“Hun vender mig ryggen, når jeg går forbi” – billboard-projektet Women20003 >> 4/3/04
Slæg på fasson i gup – Hovedbiblioteket in a Christiania state of mind >> 25/2/04
Lovlig street art 2 – dagen efter Dagen efter >> 24/2/04
Tomrummet og venskabet mellem ord og streger – co-udgivelse af Skeel og Vizki >> 23/2/04
Ja til lovlig street art – DRs gadeudstilling Dagen Efter>> 21/2/04
Det leth’ske åndedræt – nu også på tegnefilm >> 8/2/04
H+N siger han – Poul Pedersen på Galleri Specta >> 6/2/04
Punktummet som stumpt våben >> 29/1/04
Oplever nutidens unge ikke billeder på nettet!? >> 24/1/04
Poesi for dosmere >> 23/1/04
Poetisk Parkinson – seismografisk netdigt af Stueland og Søndergaard >> 17/1/04 Samlinger – udstilllingskatalog om tingenes poetiske bagside >> 8/1/04
Visuel eller musikalsk – Sarvig vs. Turèll >> 7/1/04
Grafitti bøjet i neon 2: et tag kan skjule et andet >> 4/1/04
Grafitti bøjet i neon – et par tanker før nedtagningen >> 17/12/03
Kære Megafoner – begavet ordbog af Fupz og Bartholin>> 15/12/03
Opsamler.dk – de fortabte tings frelse >> 10/12/03
Strøtanker – i kreds om Ejler Bille >> 3/12/03
I denne søde kalendertid >> 1/12/03
Hittegods – Vinduet årgang 48-51, 1994-97 >> 29/11/03
ARK årets danske kulturtidsskrift – Afsnit P blandt de nominerede >> 23/11/03
Retrospektivt – om Peter Louis-Jensens Demokratiseringen >> 20/11/03
Red garnet – Struktur. 16 objekter i pose >> 13/11/03
At få øje på verset – med forsinkelse om Sprog versus sprog >> 10/11/03
Lawrence Weiners visuelle pronominer >> 7/11/03
Musikalsk montage >> 6/11/03 Poeten Hs mange ansigter – den visuelle Højholt >> 6/11/03
Rytme kan mærkes. Kan rim? >> 28/10/03
Lichtensteins liste >> 21/10/03
Nettets orakler >> 9/10/03
Omvendt til Arnoldi >> 8/10/03 Husk Mit Navn – “Jeg er Per Arnoldi” >> 8/10/03
At skrive bliver at læse – en Hvedekorn-klassiker >> 7/10/03
Skandinaviske situationister 2: Gordon Fazarkerley >> 5/10/03
Skrifttype skamferer digt – om to anmeldelser af en Bastard>> 2/10/03
Skandinaviske situationister – foredrag, film og gamle støvler >> 2/10/03
Alt svik er mot oppmerksomheten – om Gunstein Bakke og Rimbaud >> 27/12/07
Vend kun op og ned på alle ting … >> 12/12/07
“Eit gorrlaust makkverk” – Terje Dragseth på Kaffee Burger >> 8/12/07
Bogstaver på Dybbølsbro >> 1/11/07
Venner, la oss ikke kaste bort tiden – om Dikt & Datt>> 18/10/07
Afsnit P på alt_cph – Copenhagen Alternative Art Fair 2007 >> 23/9/07
Du behøver ikke kalde det poesi – Ottar Ormstad på ePoetry 2007 >> 19/8/07
Sproget er stadig det hus vi bor i – Jesper Fabricius-festival i København >> 14/8/07
Højholt digitaliseret – Det kongelige Bibliotek og Afsnit P åbner arkiverne >> 7/8/07
Undskyld hvad er det I drikker? – FLUXID-fernisering i billeder >> 6/8/07
Litteraturens offentlighetsformer – seminarrapport >> 18/5/07
Jeg husker Joe Brainard i New York >> 8/4/07
Alfabetet, tegn for tegn – Dan Wabers abc-blog >> 6/4/07
Drømmen som brast – Seimi Nørregaards Væggene har ører >> 27/2/07
Den flygtige evighedsblok – A Million Penguins og Arnold Dreyblatts Wunderblock >> 19/2/07
Googlefortællinger på byggepladsen – Doug Fishbone i København >> 16/2/07
Slagsange – Når melodien fortolker teksten >> 28/1/07
Er der nogen spørgsmål? >> 24/1/07
Bogstavernes rækkefølge >> 10/1/07 Alfa beta – to poetiske oppslagsverk >> 6/1/07
Marmortrip – bogsamling af Lasse Krog Møller >> 17/12/06
Propagandapoesi – Jonas Gülstorff: Når gaden taler >> 11/12/06
Konfrontationssøgende digtere i Ungdomshuset >> 9/12/06
Hvorfor publisere hva hvordan – om skandinavisk småforleggeri >> 5/12/06
Sune, se her! – Gadernes private meddelelser >> 17/11/06
Bøjet og ubøjet neon – Viera Collaro på Køge Skitsesamling >> 7/11/06
Engelsk i det offentlige rum >> 27/10/06
Alphabet Concept – Vanessa Beecroft staver til Louis Vuitton >> 23/10/06
Englerive og jomfruforbarmelser – balsamiske figurdigte af Grotrian >> 17/10/06
Ålekistevej på må og få – gadenavne i Vanløse >> 14/10/06
Tvetydig kroppskontakt – Jen DeNike og menn som tar på menn >> 6/10/06 Politisk polyfoni – Skåneradio af Ida Börjel >> 24/9/06 adbusters.org og andre skuffelser >> 19/9/06 Fra gul Viking til rulle og saks – digterens instrumenter>> 18/9/06 Eksperimenterende grafiske greb i Forfatterskolens afgangsantologier >> 15/9/06
P Island >>
12/9/06
Slogans i nye klæder – Made in Video-festival i København >> 11/9/06
Forfatterens død og genopstandelse – en Beck-Nielsen-bogafbrænding på LAB >> 8/9/06
O Superman – Maja Lee Langvads Find Holger Danske>> 3/9/06
Verbal terrorisme på Vesterbro >> 29/8/06
Bogbjergene mellem fjeldene – bogbyen Fjærland >> 11/8/06
Brion Gysin – kalligrafi ud i alle retninger >> 19/7/06
Visuel epik på Thorvaldsens Museum >> 13/6/06
Byens Hullebureau – Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen: København Con Amore >> 28/5/06 Visuel poesi à la Laugesen >> 22/5/06
Visuel litteratur på LiteraturHaus >> 19/4/06
Jordens salt og verdens lys/Frugter ombord på skibe >> 31/3/06
Når vidensbanken lukker – Fischer og El Sani: Toute la mémoire du monde >> 17/3/06
Begyndelser – et par tanker om abstrakt kunst >> 7/3/06
Stregens kunst i forlængelse af kroppen – danseforestillingen Comfort Guidelines >> 5/3/06
Dette er ikke et nationalsprogligt papirtidsskrift – Nypoesi i ny version >> 1/3/06
Som en lukket bog – fotobøger på Det kongelige Bibliotek >> 16/2/06
At være dansk er en farlig idé – HuskMitNavn og tegningsagen >> 10/2/06 Computeren som naturkraft – John Maeda på Fondation Cartier >> 3/2/05 Et skridt i den rigtige retning – encyklopædisk udstilling på Gl. Holtegaard >> 24/1/06 Alfabetets minoriteter – Ottar Ormstads ParaplY >> 19/1/06 Et nyt år med nye øjne – David Bellingham: Ideas Leave Objects Standing >> 3/1/06
Bog, fold dig ud – Leporello #01-11 >> 5/12/05
“du är robot” – Johannes Heldén, Marko Niemi og Noah Wardrip-Fruin in transit >>
4/12/05
Poesimaraton på Bar Dubrovnik – TekstiKonst i Helsingfors >> 24/11/05
Langtbortistan – aktuel udstilling og eksotiske publikationer >> 23/11/05
Sverige til Ejderen! – Svenske litteraturblogs (og flere danske, tak) >> 22/11/05 “Ingen skandinaver blandt ofrene” – Oskar Ponnerts Tulpangnissel >> 21/11/05 Afsnit P Årets Kulturtidsskrift 2005 >> 19/11/05 jimpunk besøger Mouchette – en cool affære på nettet>> 17/11/05
Serier og venner på www – netkanalen 56k-Bastard Channel >> 10/11/05 Sprogskat nu! – SKAL der virkelig være ord overalt? >> 6/11/05 At mødes i Halbeath… – Heavy Industries og Candy Factory >> 1/11/05 Læs og dans!- Young-Hae Chang Heavy Industries >> 31/10/05
En flygtende stime af ord – Andreas Müller: For All Seasons >> 28/10/05 Goodbye Sweden – goddag til nettidsskriftet Stalker >> 24/10/05
Interskandinavien udvider sig – Audiatur i overskrifter>> 17/10/05
Ploggens utopi – Metaplogging 3 >> 15/10/05 Ploggen, Afsnit Ps tænketank – Metaplogging 2 >> 14/10/05
“Plogging”, en sportsgren – Metaplogging 1 >> 13/10/05 Ji Lees talebobler til folket – Skriften over New York 3>> 12/10/05
Fra marmor til pixel – det virtuelle Sao Paolo >> 12/10/05 Gaden som kunstværk – Skriften over New York 2 >> 6/10/05
Logocentrisme i LiteraturHaus >> 5/10/05 At lytte til verdens begyndelser og slutninger – Alan Sondheims Dawn >> 1/10/05 Skriften over New York >> 30/9/05 Læsning med alle hjernehalvdele – Marjane Satrapis grafiske roman Persepolis >> 22/9/05
Pshotting through the world – TNWK’s abecedary-video>> 21/9/05
Skraldespande i dialog – TNWK’s Throwaway Remarks>> 20/9/05 CPH REMIX was here >> 19/9/05
At læse med følesansen – tidsskriftet Fabrik 1.05 >> 9/9/05 Mellem kunsten og håndens værk – Konsthantverk 2005 og REAL Craft in Dialogue >> 7/9/05
En fest af tegn – streetart-filmen CPH Remix >> 6/9/05
Subtile virtuelle rum – Göteborgs Internationale Kunstbiennale 2005 >> 5/9/05
Serendipitet og heteroglossia – Apparatur 11 >> 23/8/05 Gangsterkrig på plankeværket – Fuck Plakatmafiaen >> 21/8/05
Glitrende romantik i Frederiksberg Have >> 20/8/05 Mens vi venter på CPH REMIX >> 18/8/05 Fed fetichisme – tidsskriftet Pist Protta nr. 55 >> 17/8/05 Konkret prosa – Jonathan Safran Foer >> 18/7/05 Brændte bogstaver – Wilhelm Sasnal i Andraxt, Mallorca>> 13/7/05
Tommelfingerbiografer – konkrete og digitale flipbøger>> 1/7/05 Det unævnelige skrives – Oh Inhwan og Young-Hae Chang på Charlottenborg >> 28/6/05
Andersen med egne ord – Joseph Kosuth i Nikolaj >> 24/6/05
Jockum Nordströms fornemmelse for papir – på Moderna Museet, Stockholm >> 22/6/05
Globen som tavle – på Googlesightseeing til Magnaprintet >> 21/6/05 Den digitale kulturarv som anakronistisk avocado – e-zinet Horizon Zero >> 15/6/05 Ordenes orden – Thomas Swiss: The Narrative You Anticipate You May Produce >> 10/6/05 Rummets grammatik – Aya Karapinskas tredimensionelle digte >> 9/6/05
Det er (ikke) løgn! – UbuWeb lukker! >> 2/6/05
Nettet som andetsteds – Nicolas Clauss’ Cinq Ailleurs >> 1/6/05
NobodyHere – tal for dig selv, din nørd >> 31/5/05 Gensyn med fortids fremtid i Munksgaards Edb-ordbog 1984 >> 30/5/05 Swingende fonte og glidende Goliath-graffiti – ni9e og fi5e >> 27/5/05
Niels Plenges fornemmelse for at (lade ordene) falde >> 26/5/05
TNWK – om intermedia-projektet Things Not Worth Keeping >> 19/5/05
Kompakt og luftig litteratur – Monica Aasprong og Anna Hallberg >> 17/5/05
Botanisk cyperpoesi – mIKEAl aNDs Seedsign >> 27/4/05
I fodsporene på HCAs fodspor – street art’en slår igen>> 21/4/05
Lyden af bogstavers bevægelse – Jim Andrews Nio >> 20/4/05 En Google-åbenbaring – Christophe Brunos Joyce-værk Blood for Sale >> 18/4/05
Advarsel: Arno.six set på nettet >> 17/4/05
Skriftregn og cyberkonkretisme – digi-digtet >>oh<<>> 14/4/05
YOU DO NOT NEED TO RESEND YOUR MESSAGE – Advarsler fra en virkelighed til en anden >> 11/4/05 Natur- og skriftprocesser – Jim Denevans sandglyf >> 10/4/05
Graffiti-aflejringer i cyber-city >> 7/4/05
Visuelle fællesskaber – Flickr, tagging og tattoo >> 1/4/05
Den usynlige tekst – Christian Bök i Stockholm >> 24/3/05
En gammel digter i aktion – Bernard Heidsieck på Nørrebro >> 14/3/05 Uendelighedens formsprog – udstilling om visuel poesi>> 11/3/05
Stickerens oprindelse? – Found in translation 8 >> 9/3/05 På fransk visit i Japan (eller fremtiden) – Tokyo Reengineering >> 7/3/05 Indholdsløshedens kommunikation – Kristofer Hultenbergs grafik >> 25/2/05 Eyes of Laura – en voyeur-blog >> 22/2/05 Robotype – den rene bogstavsvir >> 12/2/05
Kropsgraffiti – street life i Tokyo >> 11/2/05
Valgplakater: de kedelige, de kunstneriske og de virkelig sjove >> 4/2/05
Visuelle poeter i Silkeborg og Hvedekorn – Dotremont, Corydon og Holst >> 26/1/05
Electrohype 2004 – måske den sidste >> 24/1/05
Verden i et sandskorn – Michelle Marie Caldwells blækuniverser >> 20/1/05
Mundret men ikke livret – genreoverskridende debut af Mogens Nielsen >> 19/1/05
Spis brød til HCA2005 – Found in translation 7 >> 17/1/05 Den fortrolige ulæselighed – Found in translation 6 >> 14/1/05 Det kalligrafiske museum i Tokyo – Found in translation 5 >> 8/1/05
99 rum – mytisk netgraffiti >> 6/1/05
ARK 2004 – troen var først visuel, dernæst verbal >> 6/1/05
Et ego in Christian Schmidt-Rasmussens Arkadien i Randers >> 5/1/05
Electrohype 2004 – højteknologisk kunst i Malmø >> 4/1/05 Jeg tror det bliver et herligt år – un poème retrouvé >> 2/1/05
Nytårsønsker på skrift – Found in translation 4 >> 2/1/05
Tegngenkendelse – Found in translation 3 >> 1/1/05
Japansk for begyndere – Found in translation 2 >> 28/12/04
Found in translation >> 26/12/04
Nordisk kalender – tosproget opråb >> 20/12/04
Byen og nettet skriver billeder – Matt Siber og Iñigo Royo i EXIT 16 >> 29/11/04
Skriblerier – i tidsskriftet Øjeblikket >> 26/11/04
Be my drug, my magic passion – Tim Catinat’s metatekster >> 18/11/04
Ratatosk – lidt af hvert og UKON >> 15/11/04 Grafiske meditationer – Jim Andrews’ On Lionel Kearns>> 13/11/04
Vagant i ventetiden – avantgarde og politik >> 12/11/04
Paris fra A-Z – Franck Scurti’s Topo-Typographie >> 11/11/04
Luj til jul? >> 9/11/04 Jenny Holzer i det intime hjørne >> 1/11/04
Digital poesi, på finsk >> 27/10/04
Den skjulte hacker, den synlige kode – udstillingen I love you >> 21/10/04
Når cykler og robotter får ordet – Joshua Kinsbergs Bikes Against Bush >> 20/10/04
Dahl & Furuholmen – Stjerneskudt for en aften >> 11/10/04
Sofia Scheutz’ Trofé – uden kontrol ingen eventyr >> 9/10/04
Det enkeltstående bogstav – Jytte Høy på Arken >> 6/10/04
Yellow Arrow – om psykogeografi og alternative byvandringer >> 5/10/04
Lyden af det digitale Babelstårn – Mark Hansen og Ben Rubins Listening Post >> 15/9/04 Det naturlige smil – eksperimenterende litteratur fra Gyldendal >> 14/9/04
Underbart äcklig? – Chapman-brødrene på Dunkers >> 13/9/04
Urbølger – Ian Hamilton Finlays digtgenstande >> 12/9/04
Ordkvadrat/Volumen – Højholt performet >> 8/9/04
Algoritmiske skrifter – Giselle Beiguelmanns no-poems>> 3/9/04
Ordperformance – Veronica Austens webessay om digital poetik >> 27/8/04 Fabrik – en bro mellem artist’s book og tidsskrift >> 26/8/04 Schnacks Stemmer og sten – vispo på kirkegården >> 25/8/04 Landet rundt – Senturas kommunale encyklopædi >> 24/8/04
Book en gravsten – byg dit eget visuelle digt >> 20/8/04
Febrilske glyffer – fra Mars til Pluto >> 13/8/04
Det nøgne værk – Kenneth Goldsmith i København >> 10/8/04
Med sproget på arbejde – Hvad hønen er for hanen, er Helges Ost for ganen >> 6/8/04
Snublende fodgængere – Mikael Richter på Everwanting streets i Göteborg >> 25/7/04
Kunsten må gerne betrædes – Katharina Grosse på Brandts Klædefabrik >> 10/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (II) >> 9/7/04
De har jo ikke noget på – Colonels Protest Underwear-happening >> 8/7/04
Profylaktisk skjønnhet – lurer på Vemund Solheim Ådlands skrift (I) >> 6/7/04
Er logoerne vores ideogrammer? – Kristian Sverdrup på Exit 2004 >> 27/6/04
Legebørn – Åtte fra Bergen og Gruppe 68 >> 23/6/04
Ottar Ormstad – tapeter og kvadrogrammer >> 23/6/04
Uden at forstå Kjersti Bronken Senderud – en empirisk kvantitiv analyse >> 13/6/04
Tjener parenteserne et form(ål)? – e. e. cummings i ny fornorskning >> 12/6/04
Ordkunst og billedkunst – direkte forbindelser hos Pär Lagerkvist >> 5/6/04
Microsoft killed the Smiley >> 1/6/04 Stand by’s af krop, tegn og tegning – neenkunstneren Yi Zhou >> 20/5/04
Hver dags terror – skrøbelig 3D-graffiti >> 17/5/04
Løbende mosaik – Banana Split og Apparatur >> 12/5/04 Digte ved omslagsfotografen – Klavs Bondebjerg i ord og billeder >> 3/5/04
Thiemers Magasin >> 18/4/04
Den stora gåtan og den rene iagttagelse – Tomas Tranströmers haikudigte >> 15/4/04
Jørgen Nash – digtermaler og antibilleddigter >> 3/4/04
Historie på historie – 60’erne og 70’erne næsten i 3D >> 24/3/04 Andet eller nyt – kulturkuriosa i 00TAL >> 24/3/04
Give the word – Astrid Gjesings flygtige alfabeter >> 24/3/04
Interaktiv street art – Tænk ikke over det >> 23/3/04
To medier i samme båd – Robert Zola Christensens kruseduller >> 22/3/04
Neen – nu med islamisk ynde >> 16/3/04
Visuel poesi i Danmark – Audun Lindholm om nordiske grænseoverskridelser >> 15/3/04
P som i Pomodori – tre fundne fonte af Jake Tilson >> 11/3/04
dbqp – blog om visuel poesi >> 10/3/04
“Hun vender mig ryggen, når jeg går forbi” – billboard-projektet Women20003 >> 4/3/04
Digitale pionjärer – om datakunstens udvikling i Sverige>> 3/3/04
Soldatmarkedet – norsk konkret poesi under udvikling>> 27/2/04
Slæg på fasson i gup – Hovedbiblioteket in a Christiania state of mind >> 25/2/04
Lovlig street art 2 – dagen efter Dagen efter >> 24/2/04
Tomrummet og venskabet mellem ord og streger – co-udgivelse af Skeel og Vizki >> 23/2/04
Ja til lovlig street art – DRs gadeudstilling Dagen Efter>> 21/2/04
En verden for sig – Robert Walser i sneen >> 18/2/04
Visuel poesi i Norge? >> 10/2/04
Det leth’ske åndedræt – nu også på tegnefilm >> 8/2/04
H+N siger han – Poul Pedersen på Galleri Specta >> 6/2/04
Punktummet som stumpt våben >> 29/1/04
Abracadabra – A er et hus og B måske en tykmavet okse>> 27/1/04
Oppe i Norge/De skriver lange lister >> 26/1/04
Oplever nutidens unge ikke billeder på nettet!? >> 24/1/04
Poesi for dosmere >> 23/1/04
Ja til Vold! >> 20/1/04
Poetisk Parkinson – seismografisk netdigt af Stueland og Søndergaard >> 17/1/04
P skrives TOD >> 13/1/04 Samlinger – udstilllingskatalog om tingenes poetiske bagside >> 8/1/04
Visuel eller musikalsk – Sarvig vs. Turèll >> 7/1/04
Politiskt våld – alene prisen… >> 4/1/04
Grafitti bøjet i neon 2: et tag kan skjule et andet >> 4/1/04
